Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

70Likes
34Kommentarer
230430Visninger
AA

43. 41.

 


 

Jeg låste hidsigt min hoveddør op og åbnede den så hurtigt og hårdt, at håndtaget ramte bagvæggen. Jeg gik hidsigt og med målrettet skridt ind i stuen og lyden fra mine høje hæle lød høj i hele lejligheden. Jeg smed hidsigt min håndtaske fra mig i sofaen og vendte mig om, da jeg kunne høre Stephen følge efter mig. Jeg satte hænderne i siden og skulede ondt på ham! "Hvad fanden handlede det om tidligere?", vrissede jeg af ham og pegede hen mod den lukkede hoveddør. Selvom det var ved at være et par timer siden, vidste han udmærket, hvad jeg snakkede om. De sidste timer på arbejdet havde været ulidelige og jeg havde overhoved ikke kunne koncentrere mig om mit arbejde, indtil jeg fik fri. Stephen havde hentet mig på mit kontor og sammen var vi kørt hjem til min lejlighed. Køreturen hjem havde foregået i tavshed, mens Stephen flere gange havde set hen på mig med store og urolige øjne, mens han samtidig skulle holde øje med vejen.

Jeg var frustreret og var pinlig over den måde, som han havde tacklet hele situationen på med at kysse mig vådt foran Harry. Som teknisk set var en kunde. En kunde! Og endda en af vores største kunder! Hvad ville Greg ikke sige til det, hvis han fik nys om dette?! Stephen satte hænderne op foran sig, da han kom ind i stuen og prøvede at berolige mig hurtigt. "Victoria...?", prøvede han og gik et skridt tilbage med store øjne, da jeg skreg: ”Du skal ikke Victoria-mig Stephen!”. Han sank og jeg fortsatte: "Hvordan kunne du gøre dette mod mig Stephen?! Han er en af vores aller største kunder i hele firmaet! Også kommer du valsende ind og spiller en totaaaaaaaal Dario! Ved du, hvor ydmygende det var?!". Jeg tog mine sko af, mens jeg bandede lavt af ham og smed den ene sko så hårdt ned i gulvet foran mig, at han blev nødt til at hoppe væk for ikke at blive ramt. ”Victoria…”, prøvede han igen, men stoppede straks, da han så mine smalle øjne blive rettet mod ham. ”Drop det!”, hvæssede jeg af ham og så væk og begyndte at gå frem og tilbage foran sofabordet med armene over kors.

Han gik hurtigt ud i gangen og vendte sig hurtigt om igen, mens han hurtigt sagde: "Victoria for helvede... Han gør mig fucking usikker!". Min vrede forsvandt pludselig og jeg stoppede op og så på ham. Han satte sig hurtigt i sofaen og stødte med sine albuer på sine knæ, mens hans hænder var i hans hår. Åh nej… Han vidste det! Han vidste, at Harry var den Harry! "Han er alt, jeg ikke er...", fortsatte han hurtigt. Han så bare i gulvet med et fast greb om sit hår og hele hans udstråling virkede usikker og utryg ved hele situationen. Jeg tog en dyb indånding og sagde blidt: "Stephen... Han er jo bare en kunde... Du har intet at være usikker over…". Jeg prøvede at dække over, at det var den Harry, hvis han nu ikke havde lugtet lunten eller ikke kendte Harrys navn… Jeg satte mig langsomt ned ved siden af ham, uden at han så hen på mig. Jeg lagde en arm over hans skuldre og lagde min hage mod hans ene skulder og så på ham med et lille smil. ”Intet”, fortsatte jeg blidt og rettede lidt på noget af hans hår ved hårgrænsen. "Han er alt, som jeg ikke er... Og han har alt, som jeg aldrig vil få mulighed for at få… Eller mulighed for at give dig...", hviskede han nærmest for sigselv. Jeg trak vejret dybt og gav hans skuldre et lille klem med min hånd og kyssede ham blidt og varmt på kinden. "Han er netop ikke dig Stephen...", hviskede jeg blidt. "Hvis han ikke er dig, så vil jeg ikke have ham… Jeg vil ikke have alt det, som han har Stephen... Jeg vil bare have dig...". Han så ned mellem sine ben og stadig med et hårdt greb i sit hår. Jeg lagde min kind mod hans skulder og sukkede lavt. ”Han er ikke dig…”. Vores øjne mødtes og hans smerte stod malet i hans øjne. Jeg så bedrøvet på ham med store øjne og hviskede igen: ”Han er ikke dig…”. Jeg sendte ham et lille forelsket smil og skulle til at ligge mine læber over hans, da han hurtigt viklede sig ud af min arm og rejste sig så hurtigt, at jeg var ved at falde ned i sofaen. Han vendte sig hurtigt om mod mig og hans øjne var blanke og store at se på.

"Men du ville have ham alligevel!", vrissede han og så på mig. "Hvad?", spurgte jeg overrasket og rejste mig langsomt. Denne samtale kunne jeg ikke lide... "Jeg ved, at det er ham. Ham som du knaldede i Thailand! Jeg er jo ikke dum Victoria!", sagde han hårdt og slog ligegyldigt ud med hånden mod mig. "Jeg ved udmærket godt, hvem han er og hvad han hedder. Gæstelister er ret nemme at komme i nærheden, når det var Black Ribbon, som lavede regnskabet til arrangementet i Phuket! Fuck!”. Jeg rykkede uroligt på mig og så bare på ham med store øjne og tog bare imod hans psykiske slag... "Du ville have ham, mens du var sammen med mig! Hvad fanden tænkte du dog på?! Ham!? Af alle mennesker! Ham?!". Jeg tog en dyb indånding og ville bare have denne situation til at forsvinde. En situation som han havde lovet, ikke ville blive nævnt nogensinde igen, da han havde tilgivet mig. En situation som var sket for næsten 1 år siden…

"Lad nu vær Stephen...", sagde jeg uroligt og så op på ham, mens jeg lagde armene om migselv. Hans blik virkede uroligt og han kunne ikke se på mig. Hans blik flakkede rundt i hele stuen, som om han ventede på, at Harry skulle dukke op ud af det blå. "Var det godt?!", spurgte han så pludselig hurtigt. Jeg var overrasket over hans spørgsmål og rynkede panden med et såret drag om øjnene, mens jeg trak mig væk fra ham. "Kneppede han dig bedre end mig?!". Jeg kunne høre sarkasmen og vreden i hans stemme. Jeg rystede langsomt på hovedet og svarede endelig spidst tilbage: "Stephen... ! Vi har været denne samtale igennem én gang før og den er lukket!". Hans blik mod mit var vredt og lynede og det virkede som om, at han havde brændt inde med det spørgsmål i mere end en evighed. "Du lovede mig, at hvis vi fortsat skulle være sammen, at det var et lukket kapitel og at du ikke ville se bagud! Jeg har undskyldt så mange gange og er på ingen måde stolt over det! Hvorfor er det pludselig et problem nu?". Stephen tog et skridt mod mig og pegede hårdt på mig: "Fordi det er ham!", snerrede han hårdt. "Fordi du gik til en mand, som er den direkte modsætning af mig og lod ham kneppe dig! Du lod digselv synke  lavt og være mig utro! Du af alle piger lod sig synke lavt og går ud og bliver kneppet af et eller anden random bandmedlem og bliver smidt væk som et klamt brugt kondom bagefter for derefter at komme kravlende hjem og beder om tilgivelse! Du er for ulækker!".

 


 

Aldrig havde jeg set Stephen på denne måde og det skræmte mig faktisk en del. Det skræmte mig  meget, at jeg tog et skridt bagud og så forskrækket på ham, mens jeg fik tårer i øjnene. Stephen så det straks og hans ansigt forandrede sig til den Stephen, som jeg kendte. Min smukke elskede Stephen... Han skulle til at sige noget, men jeg kom ham i forkøbet: "Jeg vil gerne have, at du går...", sagde jeg stille og lagde armene mere om migselv. "Victoria...?", prøvede han trist og prøvede at gå mod mig, men jeg holdte en hånd ud mod ham for at vise, at han ikke skulle komme nærmere. "Bare gå... Vær sød at gå Stephen...", hviskede jeg uden at se på ham. Han bed sig i underlæben og hans øjne så triste ud. Han blev stående et stykke tid og prøvede at fange mine øjne med sine, men jeg blev ved med at se væk fra ham. Han tog endnu et prøvende skridt mod mig og jeg så hurtigt hen på ham med våde øjne og rystede langsomt på hovedet, mens jeg trak mig væk fra ham. "Gå Stephen...", hviskede jeg med en knugen om hjertet. Han tog en dyb indånding, inden han spurgte: "Kan vi snakkes ved i morgen?". Jeg nikkede kort, mens jeg undgik hans blik. Han nikkede stille og skamfuldt, mens han frustreret kørte en hånd gennem håret. Han så hen på mig igen med triste øjne, inden han vendte sig om og forsvandt hurtigt ud af døren.

Jeg gik direkte i seng, selvom klokken ikke en gang var 17 endnu. Det var fredag og jeg orkede ikke fredagsbaren og ville bare gerne lukke mig inde og vente på, at det blev lørdag, så vi kunne få snakket ud om dette som voksne mennesker og når Stephen var faldet ned igen. Jeg lagde mig under dynen med alt mit tøj på og sukkede højt. Hvorfor skulle det også have været Harry? Hvorfor kunne det ikke bare have været en Benjamin. En ganske almindelig kedelig Benjamin? Hvorfor havde jeg overhoved været utro? Jeg rystede på hovedet og kunne høre min telefon ringe fra min håndtaske, som lå inde i stuen. Jeg vidste, at det var Stephen, men jeg havde ikke lyst til at snakke med ham mere i dag. Det hele var for meget oppe i mit hoved. Jeg vidste, at dette var et bump på vejen, som skulle overstået i vores forhold og når vi havde snakket om det i morgen, ville vi have det godt igen. Men i aften var alt ikke okay og jeg ville have lov til at tænke det hele igennem, inden vi fortsatte vores forhold igen i morgen. Men ikke i aften... Harry...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...