Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
32Kommentarer
236684Visninger
AA

42. 40.

 


 

Jeg rykkede uroligt på mig i bilsædet, mens jeg manøvrerede den store Range Rover gennem Londons gader for at komme hen til hotellet. Jeg havde boet på hotellet de sidste par dage, da jeg ikke havde haft den store lyst til at være hjemme i Penthouse lejligheden. Måske jeg skulle til at købe mig et hus et sted, som jeg kunne gøre helt til mit eget? Jeg lod frustreret en hånd køre gennem det halvlange hår og prøvede at slå hele mødet med Victoria ud af mit hoved. Et møde som jeg måske inderst inde helst ville have været foruden, for det var ikke gået, som jeg havde håbet. Hvad havde jeg håbet? Jeg kørte overfor grønt lys og drejede ned til højre i et lidt for skarpt sving og kunne se hotellet komme frem i horisonten og styrede direkte mod det i lidt for høj fart. Jeg havde nok vidst, at jeg ikke ville blive modtaget med et kæmpe smil og åbne arme, men jeg havde fået sagt det, som havde gået mig på de sidste par uger. Et lille ord med en kæmpe betydning… Og det havde lettet lidt i brystet på mig, da jeg havde fået ordet over mine læber. Jeg sukkede højt og skruede op for musikken og trådte hårdt bremsen i, da jeg var ved at overse et rødt lys og tog mig til panden og et bankende hjerte i brystet fortalte mig, hvor forskrækket jeg var blevet. Jeg skruede hurtigt ned for musikken igen og prøvede at undgå minderne, da hun afviste mig. Fuck! Hendes krop havde ikke afvist mig, men hendes tanker og hendes hjerte havde været et helt andet sted. ”Din fucking idiot!”, snerrede jeg til migselv og kunne mærke kortet til hotelværelset brænde et hul i min lomme på mine stramme jeans. Hvorfor havde jeg fucking idiot først opsøgt hende for at sige undskyld? Givet hendes jordens dårligste undskyldning for derefter at smide mig for hendes fødder for at fucke rundt med hendes hoved igen? For at fucke op med mit eget hoved! Hvad fanden skete der lige for mig?!

Hele min krop føltes rastløs efter mit møde med Victoria og det var noget, som jeg sjældent oplevede. Men nu... Følelsen var overraskende og ny! Jeg lod mine tanker vandre hen til en bestemt pige, som jeg ikke havde forventet for et år siden, ville optage mine tanker nu. Jeg sukkede højt for migselv og prøvede at slå hende ud af hovedet, men hun blev sgu hængende. Hendes øjne var som et genfærd i mit hjerte, der ikke ville slippe sit greb om det. Hun var smuk! Smuk som den smukkeste morgen over en eng i Englands morgentimer, hvor duggen stadig lå tungt i luften. Et dyt fra bilen bag mig vækkede mig fra mine tanker og jeg vinkede hurtigt med et blik i bakspejlet og satte bilen i gang og kørte overfor grønt lys.

Jeg havde haft et møde udenom The Management med Greg tidligere i dag angående et arrangement, som jeg gerne ville have gjort til en realitet i den nærmeste fremtid. Og samtidig kunne jeg give Victoria den undskyldning, som jeg følte, hun fortjente. Mens jeg havde siddet overfor Greg på hans kontor, havde jeg taget en masse mod til mig og jeg vidste jo, hvilket kontor hun sad på og var efterfølgende gået derned med tunge skridt. Jeg havde stået ude foran hendes kontor og taget flere dybe indåndinger for ikke at miste modet og var bare hoppet ud i det. Og jeg var blevet modtaget med et nedslået blik. Jeg havde forventet en kold skulder fra Victoria men ikke tristhed. En tristhed som strålede ud af hende, som jeg ikke havde set før. Hun virkede ved siden af sigselv, ude af takt og en smule underkuet af en eller anden grund. Og den grund var tydelig hvorfor, da en fyr i smart jakkesæt og alt for flot sat hår, havde kaldt på hende og nærmest suget hende til sig, da vi havde siddet ude i haven sammen alene. Det kunne kun være hendes kæreste og jeg kunne se, hvordan hun var gået med sunkne skuldre og nedslået hoved hen til ham. Det havde kriblet i mig for at få hende væk fra ham og ligge mine arme om hende og beskytte hende mod ham. Han så hende ikke, som jeg så hende… Han så hende som en ung og uvidende pige og ikke som den smukke stærke kvinde, som hun gemte under sin skal. Hun var ikke kun smuk... Hun var meget mere end det! Hun gemte på meget mere, end det som hun tilbød af sigselv. Jeg sukkede højt ved tanken om hendes lille skikkelse, som var gået med små målrettet skridt hen til ham og hvordan hun var gledet villigt ind i hans arme og taget imod hans kærlighed. Kunne hun ikke selv se det? Kunne hun ikke se, at hun kunne tilbyde ham meget mere? Hvad var hun bange for?

Jeg parkerede bilen i den private garage og trykkede på knappen, som låste den med et lille bip, da jeg gik henover betongulvet i fred. Jeg kom hænderne i lommerne på mine jeans og kunne igen mærke kortet brænde, men denne gang brændte det i min hånd. Jeg tog det op med besvær pga. de stramme bukser og så på det. Selvfølgelig havde hun ikke taget det! Hun havde jo stadig kæreste på, så selvfølgelig var hendes tanker og følelser et andet sted. Hun var kommet over alt det, som vi havde sammen og det var da også super godt! Eller var det?! Ville jeg nogensinde mærke hende under mig igen? Ville jeg nogensinde se hendes smukke øjne lyse mod mine, når jeg fik hende til at ryste? Ville jeg nogensinde høre hendes stemme hviske mit navn med sådan en lidenskab, som fik det til at kilde i maven? Jeg slog det hurtigt hen og gik ind i elevatoren og så på migselv i spejlet, mens dørene lukkede sig bag mig. Mine øjne virkede for store til mit ansigt og de virkede urolige, mens de stirrede tilbage på mig. Mit hår sad rodet og jeg lod hurtigt en hånd køre gennem det og rettede kort på det, mens jeg kørte det over i den ene side og gik ud på gangen, da elevatordørene åbnede sig for mig igen.

 

Hun var ikke kun smuk... Hun var meget mere end det!


 

Jeg gik med lange og målrettede skridt hen mod min dør og kørte hurtigt kortet igennem og gik ind. Døren smækkede højt efter mig og jeg gik direkte hen til det ene vindue og så ud. Solen stod højt på en skyfri himmel og solen bragede mod England med høj temperatur, som fik folk til at opleve solstik i lange baner disse dage. Jeg satte en hånd mod den store vindueskarm og tænkte i mit stille sind på Victoria og var sikker på, at jeg var den eneste, som havde set hende, når hun var den rigtige Victoria… Og ikke lille yndige Victoria med sin perfekte lille glorie. ”Nu har du for høje tanker om digselv…”, sagde jeg med et skævt smil og skød tanken væk igen, mens jeg skubbede mig væk fra vindueskarmen og gik hen til sofaen og lod mig falde ned i den med et bump.

En følelse kom op i mig. En ny følelse og en følelse, som jeg ikke havde kendt til i mange år. Jeg lagde hovedet tilbage og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt for migselv og kørte en hånd halvt igennem håret og lod mine fingre være i det. Victoria havde afvist mig! Jeg grinede igen og højere denne gang… Jeg havde set hendes lyst i hendes øjne og hendes gnist havde lyst ud af hende, da hun havde stået foran mig. Og selvom hun havde været tæt på at tage kortet, så havde hun fandme afvist mig. Pigen havde ben i næsen… Mit smil var stort og ægte og jeg satte mig ret op i sofaen og bed mig i kinden for ikke at grine igen. Det kunne godt være, at hun var underkuet, men hun havde sgu også nosser, når hun kunne afvise mig. Også selvom det havde været tæt på, at hun var faldet i for mig igen…

Jeg stønnede højt og lagde bånd på min iver. Pigen havde følelser for mig og jeg ønskede ikke at gøre det endnu værre, end det var. Jeg fik et flashback til den sidste nat med hende i Thailand og kneb øjnene hårdt sammen ved tanken om hendes våde store øjne, som havde set bedende på mig.  Mit smil forsvandt hurtigt og jeg sank anstrengt og kunne høre hendes stemme, som havde været lille og bedt mig om at blive hos hende en sidste nat og jeg havde blankt afvist hende med det samme. Mine følelser lå ikke hos hende… De lå ikke hos nogen pige overhoved og havde aldrig gjort det. Hvorfor skulle de ligge…? Jeg stoppede straks med at tænke og jeg kunne mærke, hvordan hele mit ansigtsudtryk ændrede sig. Mine følelser lå ikke hos hende? Men… Eller gjorde de? Jeg rykkede uroligt på mig og lagde forsigtigt mit ansigt i hænderne og tænkte, så det knagede… Hvorfor opsøgte jeg hende mere, end jeg nogensinde havde opsøgt en anden pige? Hvorfor kildede det i maven, når jeg var sammen med hende? Og hvorfor elskede jeg at se dybt ind i hendes øjne? Hvorfor var hendes øjne bare lidt smukkere end alle andre pigers øjne? Men hun var jo Victoria… Victoria… Victoria jeg søgte, når jeg havde lyst til det. Jeg søgte hende, når jeg ikke havde lyst til at være alene og gerne ville være sammen med en, som jeg kunne lide. Dermed havde jeg søgt hende og ikke andre… Jeg havde ikke søgt mine venner, for det var ikke det, som jeg havde brug for… Jeg havde haft brug for hende… For hendes nærvær og hendes varme. Hendes kærlighed… Oh pis! Det her var ikke en del af mine planer i fremtiden. Jeg kunne jo for helvede godt lide Victoria og først nu gik det op for mig. At jeg var bundhamrende forelsket i denne fantastiske pige!

Pigen gav mig en lykke indeni, som jeg aldrig havde oplevet før og som jeg elskede at mærke. Og dette var netop derfor, at jeg opsøgte hende mere og mere. Hvornår var dette opstået? Jeg rejste mig hurtigt og gik frem og tilbage over det bløde tæppe i stuen og tænkte længe over det. Jeg gik frem og tilbage… 1 nat med hende… Nej! Ingen følelser… Ingen følelser overhoved! Jeg gik frem og tilbage… Frem og tilbage… 2 nat med hende… Nej! Ingen følelser… Fascineret af hende. Ja! Men ingen følelser… Jeg gik frem og tilbage… Frem og tilbage… Frem og tilbage… 3 nat… 3 nat… 3 nat… Vores møde ved elevatoren fløj forbi mine øjne og brændte sig fast på min nethinde… Jeg stoppede hurtigt op og vidste, at der var noget i mig, som var blevet vækket i mig netop i det øjeblik, jeg havde lagt mine øjne på hende ude foran elevatoren. En længsel og en fornemmelse af varme i maven og en fornemmelse af, at jeg ville lette bare ved synet af hende. Men følelser som jeg havde skubbet væk og dermed bare kunne fornemme en lyst mod hende. At jeg skulle have hende under mig igen... 4 nat… Den 4 nat… Jeg var en forandret mand den nat... Jeg havde ikke selv kunne se det og havde lagt låg på mine følelser, så jeg ikke selv kunne se dem. Men den 4 nat var mine følelser for hende blusset op og jeg havde haft brug for hende. Jeg havde opsøgt hende for at mærke hendes varme og hendes kærlighed! Og jeg havde afvist hende uden så meget som at blinke og havde ikke fortrudt det. Før nu! Jeg gik hurtigt hen til vindueskarmen igen og lænede mig op af den med skulderen og kom igen mine hænder i lommerne og lod mig for første gang blive indhyllet af en forelskelse. Noget som jeg aldrig havde kendt til og noget som jeg havde kæmpet mod i næsten 1 år og endelig lod jeg den indtage mig. Og den var euforisk og gjorde mig lykkelig og høj på livet. Jeg tog mig ubevidst til hjertet og smilede et lille smil ved tanken om Victoria. Hendes smukke ansigt… Hendes smukke øjne… Hendes lige tænder og hendes fantastiske dejlige smil… Hun var perfekt! Normal madpakke eller ej… Hun var helt perfekt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...