Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
32Kommentarer
236658Visninger
AA

6. 4.

 


 

"Er du klar til London?", spurgte Louis mig med et kækt grin og klappede mig på skulderen. Jeg stod på scenen i den store tomme hal i The O2 Arena i London, som ville være fyldt til bristepunktet med en masse skrigende fans om 1 uges tid. Jeg så hen på ham og smilede et stort smil, mens jeg rullede mikrofonen mellem mine hænder. "Jeg er altid klar!", sagde jeg storsmilende og så udover den store hal og kunne mærke spændingen brede sig i hele kroppen. Jeg blev altid blæst omkuld over de store steder, som vi kunne spille i. At se så stort et rum blive fyldt op med fans, som kom for at se os, var overvældende for mig. Jeg kunne stadig ikke forstå det, selvom bandet havde været sammen i så mange år. At vide at vi gjorde det godt og at vi stadig efter så mange år kunne ride på den gyldne bølge og fortsætte længere og længere ud på havet. Jeg så hen på de andre, der ligesom mig stod med en mikrofon i hånden. Vi skulle lave endnu et lydcheck, inden koncerterne begyndte. Noget som aldrig var det sjoveste og noget, som vi gjorde alt for at undgå. Det tog tid og det var pisse kedeligt! De fleste af vores teknikere løb forvirret rundt om sigselv, da nogen af vores højtalere fra vores USA turne ikke var gået igennem tolden i lufthavnen endnu. Så der var kaos omkring os, mens vi bandmedlemmer ikke kunne gøre andet end at se på og håbe at tingene faldt på plads, øve os og dukke op til begge koncerter i næste uge.

"Det er fandens godt at være hjemme igen", sagde jeg roligt og med en dyb stemme, mens jeg blev ved med at se ud i hallen. Vi stod for os selv, mens Liam og Niall stod længere væk og morede sig. Louis kløede sig i nakken med et smøret grin og nikkede. "Det er altid godt at komme hjem, men jeg syntes nu, at jeg har det lidt som en sømand. Kender du det?". Jeg så uforstående hen på ham og svarede ikke, så han fortsatte: "Når man er ude, vil man hjem og når man er hjemme, så vil man ud igen". Jeg smilede og rystede samtidig på hovedet af ham. Jeg så tavst på ham og studerede ham grundigt, mens han stod ved siden af mig og så udover den tomme hal. Efter at ham og Eleanor var gået fra hinanden, havde han fået skudt en masse hormoner af sig og fået dyrket det vilde rockliv, som kun en ægte rockstjerne kunne gøre det. På nogen punkter syntes jeg, at han var gået over stregen, men havde på intet tidspunkt kommenteret det. For jeg vidste, at jeg ikke selv var en bly viol og havde gjort ting på vores turné, som jeg om nogen år ikke ville være stolt af. Jeg havde altid været en smule jaloux på Louis og Eleanors forhold, for det de havde haft sammen, havde været helt unikt. De havde været stærke sammen og havde stået sammen som et par, der kunne overvinde alt. Kunne jeg være så heldig at få det, som de havde haft sammen? Noget så dybt og berusende, at jeg var villig til at ofre alt? Jeg rystede næsten usynligt på hovedet af min dagdrøm og tvivlede stærkt på det. Jeg havde aldrig fået benene fejet væk under mig af en bestemt pige, så hvorfor skulle det nogensinde ske for mig? "Hvad står du nu og dagdrømmer over Harry?", hørte jeg Louis stemme og så hen på ham igen med et bøvet udtryk. Han grinede kort af mig og kastede håret væk fra sine øjne. Vi reagerede begge 2 ved, at der kom en meget feminin fyr løbende henover gulvet med et StaffPass hængende over brystet. Det var Jamie, som arbejdede for Black Ribbon… Han havde stået for at fikse alt dette bøvl med de højtalere de sidste 2 dage og han var en hårdtarbejdende fyr, som vi stolede på. Han var fandens god til sit arbejde og han havde et ry i vores verden for at være en af de dygtigste til at arrangere. Så selvfølgelig havde vi bedt specifikt om ham, da vi havde booket os ind via firmaet. Vi vidste, at han var presset og han holdte hele tiden vores manager opdateret omkring højtalerne.

Han gik hurtigt op af trapperne og sprang et par trin over og nikkede hurtigt til os alle sammen, da han kom op på scenen, inden han henvendte sig til vores manager. Det måtte handle om vores højtalere. Jeg nikkede genkendende til ham med et stort smil, som han straks gengældte og han så hurtigt over skulderen og ud i hallen. Jeg fulgte hans blik og så hurtigt en pige stå alene med en mappe trykket mod brystet og se sig omkring, mens hendes ben stod i en akavet og barnlig stilling. Hendes ansigt var svært at se fra denne afstand, men hun lyste op i en laksefarvet nederdel og en hvid løs stropbluse. Hendes hår sad i en høj hestehale og et par små hvide Converse sko fortalte mig, at hun havde en lille fodstørrelse. Hun så enormt ung ud og hendes bevægelser hjalp hende heller ikke til at virke ældre. Hun virkede usikker og uerfaren, mens hun drejede rundt om sigselv og så op i loftet med åben mund. Jeg kunne ikke lade være med at smile ved synet af hende, fordi hun så lille og kær ud i den store hal. Hun var slank og ikke særlig høj og selv fra denne afstand, kunne jeg fornemme, at hun måtte være smuk.

 

Hun så enormt ung ud... 


 

Jeg lagde hovedet på skrå og smilede et lille skævt smil, mens jeg bare studerede hende i tavshed. Louis slog mig på brystet og sagde hurtigt: "BUM! Din næste scoring!". Han pegede flyvsk hen mod pigen og grinede frækt, mens han vippede med øjenbrynene. Jeg så åndssvagt på ham med øjnene der sagde: "Som om!" og hamrede ham en på skulderen og skubbede hurtigt til ham, mens jeg grinede. Louis skreg op: "Av for satan!". Han grinede højt og tabte sin mikrofon med vilje på scenen, mens han tog sig til skulderen. Han lænede sig forover og ømmede sig. "Okay! My bad!", grinede Louis stadig med en anstrengt stemme. Jeg så ned på pigen igen og mærkede pludselig, hvordan jeg blev væltet omkuld. Jeg nåede netop lige at se noget lyst hår, som landede ovenpå mig, idet jeg ramte scenens hårde gulv. Nialls herlige grin ramte mine ører, mens han lagde sig tungt over mig, mens jeg prøvede at komme grinede på benene. Af en lille gut var han fandeme stærk af sig og svær at slås med for sjov. For han vandt overraskende altid!

 

Nialls herlige grin ramte mine ører...


 

Vi hørte en rømme sig og vi rejste os op på kommando og lod som ingenting. Jeg tog min hat på, som jeg havde tabt i faldet og så hen på Niall, som var ved at knække sig af grin. Et lille tøsefnis kom frem fra mine læber, mens jeg så hen på Niall, som så tilbage fra mig. Han var helt rød i hovedet og jeg skubbede let til ham for at vise, at hvis han ikke snart stoppede med at grine, ville jeg dø af grin på stedet. Han lod sig falde ned på scenen med et brag, mens han skreg af grin. Vores sekretær fra The Management rømmede sig af os igen og stillede sig op foran os. ”Nu tager I jer simpelthen sammen!”, sagde hun sammenbidt og så denne gang på mig med et skarpt blik over sine briller, mens jeg kneb læberne sammen for ikke at grine igen. Hun vidste, at jeg var slem til at lave ballade med Niall og Niall kom hurtigt på benene, da hun sendte ham et surt blik. Jeg kunne høre Louis prøve at kvæle et grin ved siden af mig og jeg så hurtigt hen på ham, mens jeg stadig prøvede at holde et grin tilbage. Hun blev ved med at se på os, indtil det værste af vores grineflip stilnede af og hun gik hen og satte sig på en klapstol og fandt nogen papir frem og læste videre.

Louis vippede frem og tilbage på fødderne og fløjtede lavt, mens han så hen på mig og vippede med øjenbrynene mod mig. Han havde et kort i ærmet, som jeg ikke kendte til og skulle til at lange ud efter ham, da der lød pludselig et ordentligt smæld og ekkoet flød ud i hele hallen. Vi reagerede alle sammen mod lyden og vi så alle hen på pigen, som fumlende med sin mappe på betongulvet. Jamie var henne ved hende og hjalp hende, mens de snakkede sammen. Hun så nervøst op på os og hun fik samlet sine papir sammen i mappen og rejste sig hurtigt med den trykket mod brystet. Jeg så under hatten og hen på pigen, mens jeg kæmpede en kamp for at ikke at grine af Louis, som stadig fløjtede. Jeg så hen på ham og sendte ham et blik, da sagde: ”Du kommer bare an, gør du!”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...