Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
32Kommentarer
236677Visninger
AA

5. 3.

 


 

Under 1 time efter mit bad og min ellers så rolige fredag aften i selskab med migselv, sad jeg i en alt for hurtigkørende bil sammen med Jamie på vej til The O2 Arena i London. Han havde brug for min hjælp med at få styr på nogle budgetter hurtigt, så de allerede kunne være klar til tirsdag. Dette gjorde at hele min weekend blev inddraget til fordel for arbejde og det gjorde mig ikke noget. Jamies feminine stemme var skinger og panisk, da han fortalte mig hele vejen, hvad der manglede og hvad der var gået galt. "Bandets tourmanager ringede til mig tidligere i dag og har informeret mig om, at bandets højtalere ikke er gået gennem tolden endnu og de står og skal bruge dem inden 7 dage, så han er helt oppe og ringe og ved ikke, hvad han skal gøre". Han svedte og tastede løs på sin Blackburry, mens han samtidig manøvrede bilen mellem de andre biler på motorvejen. Jeg strammede min sikkerhedssele over mit bryst og holdte om den for at sikre mig, at den ikke ville løsne sig om mig. Det sidste jeg ønskede var, at min far skulle få fortalt, at hans datters liv var endt i en bil. Jamies ellers så perfekte hår strittede lidt i den ene side og dette overraskede mig, når han var en yderste forfængelig homoseksuel, som både gik meget op i sit udseende og hvordan han duftede. Og nu sad han her med svedmærker på sin tætsiddende t-shirt og strittende hår. "Tolden vil ikke lade dem gå igennem før der mindst er gået 72 timer pga. karantæne! Og måske længere tid… Fuck!". Jeg prøvede at smile et lille nervøst smil og så ligefrem for at holde øje med vejen, mens han stadig tastede løs på sin mobil. Jeg gispede højt og strammede mit greb om min sele, da han rev i rattet og undveg netop en lastbil på motorvejen. Han så hen på mig med et uforstående udtryk og rynket pande, da hans mobil ringede og han tog den hurtigt og gassede op.

Vi kørte endelig ind på en stor tom parkeringsplads med høj fart og Jamie bremsede hårdt, så dækkene gav en hvinende lyd fra sig. Jeg væltede ud af bilen med et hjerte, der bankede hårdt i brystet og tog en dyb vejrtrækning i den varme luft, så mine lunger blev fyldt op med liv igen. Jeg kunne høre på Jamie i baggrunden, at det var hans vejleder, som han panisk snakkede med om situationen. Det lød til, at vejlederen ville komme om kort tid og hjælpe ham, så han kunne hjælpe bandet. Jeg så omkring mig og kunne se, at vi var landet bagerst af området ved The O2 Arena. Teknikkere gik rundt og gjorde klar til et stort show, mens lastbilerne var i gang med at blive aflastet, så det måtte være her omkring, at jeg skulle hjælpe. Jeg pegede med en rystende hånd ind af en stor åben port og Jamie vinkede mig bare hurtigt og irriteret ind, mens han vendte sig om og snakkede videre. Jeg kendte Jamie godt nok til at vide, at det ikke var personligt, at han var fraværende og bare føjede mig af. Han var simpelthen bare presset og stresset og ønskede kun det bedste for bandet, så det hele kunne køre som smurt for dem og for firmaet. Han var uundværlig for firmaet og dette var han, fordi han netop gjorde sit arbejde så godt, som kun han kunne gøre. Han ville helt sikkert få et job i firmaet, når hans elevtid var overstået! Jeg gik med rystende og matte ben efter køreturen ind af porten med små skridt og ind i mørket, mens jeg trykkede en mappe med budgettet ind mod brystet. Det var endnu et af de større budgetter, som jeg skulle sidde med og jeg vidste, at Abby ville forlange, at hun skulle gennemgå dem, inden den afgørende underskrift blev underskrevet på kontrakten. Da jeg stadig ikke kunne få fat i hende, gik jeg bare i gang og ville sende en mail til hende senere denne weekend med opstillingen, som hun kunne gennemgå på mandag. Jeg blinkede et par gange og mine øjne vænnede sig langsomt til mørket, inden jeg trådte ind i en stor oplyst hal. Jeg gik ud fra, at koncerten skulle afholdes her. Jeg åbnede munden og blev overrasket over, hvor stor den var og vidste, at der kunne være over 20.000 mennesker herinde. Det var første gang, jeg satte mine fødder i denne Arena og jeg følte mig lille, som jeg stod der alene et par meter fra portens døråbning. Det måtte være en stor artist, som skulle spille herinde, da jeg vidste, at det var 2 udsolgte koncerter, som stedet skulle husere.

Jeg åbnede mappen og bladrede gennem de mange papir og prøvede at finde navnet på artisten, men kom til at rode papirerne sammen og skabte hurtigt uorden i det hele. Jeg sukkede højt og prøvede at samle det hele i rækkeorden igen og opgav hurtigt, da jeg var ved at tabe mappen ud af armene. Jeg sukkede og lagde dem sammen i en stor bunke og lukkede hurtigt og irriteret mappen sammen og pressede den godt sammen på midten. Jeg så mig igen rundt, mens jeg stadig stod et par meter fra portens åbning og så mig omkring med en stor ærbødighed. Her var fantastisk og jeg kunne allerede høre publikums stemmer fylde hele stedet og jeg smilede for migselv ved min dagdrømmeri. Der var sæder hele vejen rundt og et kæmpe gulv på midten. En stor rund scene var opsat i midten af arenaen og jeg kunne netop se nogle teknikere gå rundt og gøre den klar med opsætning, mens lyden og lys blev checket igennem flere gange. Lyden af en guitar brød pludselig kort tavsheden sammen med et par trommer og der blev samtidig mumlet ind i nogen mikrofoner. Lyden af instrumenterne forsvandt hurtigt igen og jeg var ved at tabe mappen ud af armene igen, men jeg greb den hurtigt med det ene lår og trak den op til mig igen og pressede den mod brystet for at holde på alt dens indhold. Jeg gik langsomt rundt om migselv og så mig igen rundt, da jeg kunne høre Jamies stemme i porten, mens han kom gående mod mig. ”Så er højtalerne næsten hjemme”, sagde han anstrengt og lavede korsets tegn foran brystet og priste Gud et øjeblik, mens han så op mod det høje loft. Jeg kvalte et grin og gemte mit smil bag mappen imens og han så hen på mig og grinede et lille grin. ”Hvad griner du af din lille revisor, som ikke har styr på sine papirer?”, spurgte han med et smil og tog fat i et hjørnet af budgettet, som stak halvt ud af mappen. Jeg grinede af ham og så ned på mappen, som var blevet dobbeltstørrelse, siden jeg havde fået dem i hånden for 1 time siden. ”Jeg var ved at tabe dem”, svarede jeg ærligt med et smil og Jamie så overbærende på mig og viste, at han ville hjælpe mig med at ligge dem i rækkefølge. Det tog os kun et kort øjeblik, før de lå, som de skulle i mappen. ”Her!, sagde han og lagde det sidste papir i bunken og pegede så op mod scenen og sagde: ”Jeg løber lige hen til manageren og informere ham om den gode nyhed, så vender jeg tilbage”. Han pegede på min mappe, mens han begyndte at gå baglæns og fortsatte: ”Imens du står og ser så sød ud, så lav du det, som du er bedst til og det er altså ikke at rode budgettet til igen". Jeg rakte tunge af ham og han sendte mig en fuckfinger tilbage med et grin, som jeg straks gengældte.

Jeg så efter ham, mens han forsatte hen mod scenen med ryggen til mig. Han så ud til at være i sit bedste es og vidste, hvordan han skulle omgås kendte mennesker uden at virke uprofessionel og nervøs. Han var pisse god til dette fag og jeg misundte ham at have den personlighed, som han havde! Jeg åbnede mappen igen og læste hurtigt budgettet igennem endnu en gang, inden jeg godkendte det og manglede bare en underskrift fra manageren, som Jamie skulle snakke med. Han kunne ligeså godt have fået mappen med sig. Jeg så op fra mappen og efter Jamie, som allerede var gået op på scenen og hilste pænt på en ældre mand med et godt og fast håndtryk og de begyndte at snakke sammen, som hvis de havde mødt hinanden tidiligere. Kunne jeg tillade mig at gå derhen og give ham mappen, så han ikke skulle gå frem og tilbage? Jeg gik et par skridt hen mod scenen og var allerede i tvivl, om jeg gjorde det rette eller ej. Jeg stoppede op igen og så hen til venstre på scenen, hvor der stod et par fyre og grinede højt. Et par unge fyre stod dernede og lavede sjov med et par stunts med at hoppe ind i hinanden og falde. 2 af dem lå allerede på scenen og boksede rundt for sjovt. En dame i 40´erne med mørkt hår og et par briller, knipsede højt af dem og rømmede sig højt. Fyrene rettede straks ind og fnes lavt, da hun vendte sig om igen. Jeg gik et par skridt tættere på scenen og så hen mod Jamie igen, som stadig stod og snakkede. Jeg kunne høre ham grine oprigtigt over noget, som manageren havde sagt til ham. Jeg kunne se nogen bevægelser ude fra venstre side af scenen igen og så derhen igen. En høj fyr med nøddebrunt halvlangt hår kom besværligt på benene, mens han prøvede at kvæle et grin uden held. Han havde en løs hvid skjorte på, hvor jeg netop kunne ane et par tatoveringer over brystet. Han kørte en hånd gennem håret og satte derefter en hat på hovedet med læberne presset hårdt sammen og med røde kinder. Han skubbede til en lille lyshåret fyr, som straks slog over i et højt og herligt grin og lod sig frivilligt falde sidelæns om på scenen igen. Jeg kunne ikke lade være med at smile af hans grin, som føltes smittende i hele min krop og jeg kvalte et lille grin bag mappen. Den mørkhåret kvinde rømmede sig højt igen og satte hænderne i hofterne og gik hen til dem og sagde noget, som jeg ikke kunne høre.

De fandt alle en mikrofon frem på gulvet omkring dem, mens de alle 4 prøvede at kvæle et grin og ventede. Jeg gik med små skridt mod scenen og stoppede op et par gange, for at undgå at få deres opmærksomhed og kunne føle, at blodet forsvandt fra mit ansigt bare ved tanken. Det sidste jeg ville have, var deres opmærksomhed og især, når jeg var her for at arbejde og for at hjælpe Jamie. Fyren med hatten så kort på mig og vores øjne mødtes kort. Jeg kunne tydelig mærke, hvordan en hård vind for første gang i hele mit liv slog mig helt ude af kurs. Jeg blev taget op mod himlen og kunne se stjernerne tydeligt for første gang nogensinde. Hvordan de glimtede til mig og fortalte mig deres smukke historier om universet og mennesket. Mit hjerte bankede hurtigere og jeg kunne mærke, hvordan jeg fik røde kinder og jeg kunne ikke få luften helt ned i mine lunger. Han var smuk... Han så hen mod teknikerne og sagde noget til dem, som de besvarede med et kækt og grinende svar. Jeg kunne netop ane, at hans stemme var mørk og hele mit underliv trak sig sammen ved lyden af den og følelsen forsvandt ikke. Jeg stod i flere sekunder og så på ham med åben mund og store øjne, mens han begyndte at fjante videre med de 3 andre fyre uden at ligge mere mærke til mig. ”Hey!”, hørte jeg Jamies forpustet stemme og jeg så forskrækket hen på ham og tabte mappen med papirerne ud af hænderne, så et ekko forplantede sig i hele arenaen. Jeg sukkede og bukkede mig hurtigt ned uden at se på ham, mens flovheden greb hårdt om mig, så jeg følte, at jeg blev kvalt. Jeg var sikker på, at jeg havde fået de flestes opmærksomhed fra scenen og prøvede at undgå at se derned, men blev nødt til det, da jeg kunne mærke det. Hans øjne… De hvilede på mig og jeg drejede langsomt ansigtet og så hen mod ham og mit underliv gav sig til kende igen. Mit hjerte slog igen hurtigt og jeg blev draget mod ham med sådan en kraft, som var ubeskrivelig og som jeg aldrig havde prøvet før. Hvad skete der med mig? Jeg følte mig forhekset…

 

Han var smuk...


 

Jeg blev siddende på hug uden at foretage mig noget, mens han bare kort stirrede tilbage på mig og derefter så væk igen. Jeg kørte en hånd gennem håret og hjalp Jamie med at samle papirerne igen og så pludselig navnet på artisten. Eller artisterne… One Direction… Jeg så ned mod scenen igen og vidste, at det kun kunne være dem, som stod på scenen. Jeg rynkede panden og fumlede hurtigt med papirerne, mens jeg så Jamies hænder hjælpe mig. "Han er  lækker! Desværre ikke homoseksuel...", hørte jeg ham sukke lavt og jeg vidste, hvem han hentydet til. Vi fik samlet det hele sammen og rejste os langsomt op sammen og blev ved med at se ned på den samme fyr, mens vi stod tæt op af hinanden. "Hvis han nogensinde ville prøve en fyr, så stod jeg som den forreste i køen...", hviskede han drømmende og nok mest for sigselv. Jeg sagde ingenting og prøvede på ikke at overveje situationen, at jeg kunne være sammen med en som ham. Han var langt over min standard og han ville aldrig se min vej. Jamie lagde en arm ind gennem min og vi vendte os sammen om og begyndte at gå langsomt mod portens åbning. Vi gik sammen og begge drømmende ud mod bilen. "Hvem fra bandet var han?", spurgte jeg nysgerrigt og sukkede højt. Jeg vendte mig om og gik langsomt baglæns i håb om at kunne se ham, men lyset udenfor var for skarpt. Jamie smilede et frækt smil og svarede åndeløst: ”Harry Styles…”. Jeg vendte mig hurtigt om, så mit hår fløj omkring mig og lagde igen min arm gennem hans og vi gik sammen videre. "Jeg troede faktisk, at One Direction var sådan nogen små teenagere", sagde jeg stille og missede med øjnene mod den skarpe sol. Jamie grinede nærmest overbærende, mens vi satte os ind i bilen. Han startede bilen og så sig i spejlet og rettede på sit strittende hår. "Søde Victoria...", sagde han grinende. "De er granvoksne mænd!". Jeg så ud på vejen, da han drejede ud fra parkeringspladsen. "Ja... Det er han i hvert fald", sukkede jeg for migselv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...