Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
32Kommentarer
236687Visninger
AA

29. 27.

 


 

Der var gået 5 måneder, siden jeg havde siddet alene tilbage i suiten på The Dorchester hotellet efter min nat mod Harry. December, jul og nytårsaften var holdt og overstået med varme og kærlighed og nu ventede jeg bare på foråret. Ventede på, at solens stråler ville blive varmere og lokke blomsterne frem fra deres skjul, så London kunne blive prydet med farver og glæde. De 2 nætter med Harry havde jeg hurtigt bestemt mig for ikke at fortælle Sofie eller til nogen, da jeg mente, at det var bedst sådan. Bedst, at det var noget, som forblev mellem Harry og mig og nogen ting skulle forblive usagt og forblive som en hemmelighed. Min daglige gang var ikke blevet påvirket af vores nætter sammen og jeg lod mit liv være uændret og normalt. Jeg tænkte sjældent på ham eller på vores 2 nætter sammen og forestillede mig ikke, hvad han gik og lavede eller at have ham mellem mine ben igen. Det hele havde været en kombination af lyst og spænding, som var blevet blandet sammen til en perfekt cocktail kaldet lidenskab. Det havde været 2 nætters intenst elskov mellem 2 mennesker, som jeg aldrig ville glemme og selvom der var opstået en forandring dybt indeni mig, var Harry noget, som jeg sjældent tænkte på.

Da jeg var kommet hjem fra vores sidste nat, var jeg gået direkte i bad og havde vasket alle hans spor af min krop med en underlig fornemmelse indeni mig. Det var en mellemting af sorgmodighed og lykke. Og forandring… Jeg kunne mærke, at forandringen indeni mig var begyndt og denne kunne ikke stoppes nu. Jeg var i gang med at blive forvandlet fra pige til kvinde og tegnene var tydelige for migselv. Over de 5 kommende måneder blev jeg mindre kluntet og mindre anspændt og jeg begyndte at overskride nogle personlige grænser, som jeg ikke havde troet var muligt. Jeg blev mere socialt anlagt og var dermed også begyndt at spise frokost med de andre kollegaer hver dag. Håret blev sat pænt hver dag og min make up blev mere udpræget og flot. Min garderobe blev langsomt udskiftet til mere modent tøj, som jeg ikke skammede mig over på arbejde, eller når jeg sad i kundemøder. Min generthed var der dog stadig og ville altid være en del af mig… Men jeg var ved at blive voksen... Mit arbejde hos Black Ribbon optog det meste af min tid og jeg nød mit liv. Mit sexliv havde siden Harry stået helt stille og jeg opsøgte det heller ikke på nogen måde. Som en del af min udviklingen, var fredagsbaren nu blevet en fast rutine på arbejdet og Leah, Jamie, Paul og jeg gik ikke glip af en eneste fredag med en drink i hånden.

 

Men jeg var ved at blive voksen...


 

Den første lørdag i februar var solrig og temperaturen havde sneget sig op på overraskende 11 grader. Vejret var så skønt, at jeg valgte at smide en bog i cykelkurven og cykle ned på Blue Mountain Cafe et par kilometer fra lejligheden. Her bestilte jeg en god kop the, en muffin og satte mig til at læse Robinson Crusoe, som jeg havde fået i julegave, men ikke haft tid til at læse før nu. Solen skinnede mig i ansigtet og jeg nød at høre menneskers glade grin i baggrunden, mens jeg fordybede mig i min bog og nu og da drak af min the, inden den blev kold.

Jeg havde afsluttet endnu et kapitel, mens jeg hev ud i min underlæben og så mig omkring på cafeen og så, at der var nu var helt fyldt med mennesker omkring mig, som alle var ude og nyde solen med venner eller familie, som de enten spiste frokost med eller fik en øl. Jeg var den eneste, som sad alene med en bog og forsvandt ind i en anden verden. Jeg stoppede med at hive mig i underlæben, da jeg hurtigt lagde mærke til en skikkelse, som jeg kun kendte alt for godt længere nede af fortovet. En skikkelse som gav mig sug i maven og som jeg havde været vild med i smug, siden jeg startede i firmaet. Stephen… Jeg rykkede uroligt på mig og kunne mærke sommerfuglene i maven baske vildt. Han gik sammen med 2 kammerater og grinede, mens den ene med en hue på hovedet og trimmet gedeskæg fortalte en historie med store armbevægelser og en ivrighed, som strålede ud af ham. Stephen grinede højt igen og skubbede blidt til ham over skulderen for at få ham til at gå videre, så de ikke bremsede for de andre mennesker bag dem. Jeg lod mine øjne glide nedover hans skikkelse og jeg blev overhoved ikke overrasket over, at han selv så hamrende godt ud i en tyk hættetrøje med hætten halvt over håret og et par Levis jeans, som sad perfekt over hofterne og hans lår. Jeg sank hurtigt og rykkede uroligt på mig, mens jeg ikke kunne tage øjnene fra ham, mens jeg ubevidst slikkede mig om læberne. De kom tættere og tættere på cafeen uden at dreje og jeg blev pludselig bevidst om, at de ville gå forbi cafeen, da de pludselig kun var et par meter fra mig. Jeg så mig hurtigt rundt for ikke at blive taget i at stirre og rystede hurtigt på hovedet, mens jeg skar en grimasse. Hvem fanden sidder på en cafe og ser ud i luften, når man har en bog i skødet? Dumflad igen...

 

Stephen...


 

Jeg åbnede hurtigt min bog op på en tilfældig side og lod som om, at jeg koncentreret læste i den. Jeg slog mit hår om på ryggen og håbede… Håbede, at han ville se mig og stoppe op. Og heldigvis… ”Victoria?”, hørte jeg hans stemme og jeg så langsomt op og så hans blå øjne skinne mod mine, mens hans læber sendte mig et stort smil. Han kom hænderne i lommerne på sin hættetrøje uden at tage øjnene fra mig, mens hans venner stoppede op og så på mig. ”Hej Stephen”, sagde jeg blidt og missede med øjnene mod solen for at se ham bedre. Jeg kom et hår om bag øret, som havde forvildet sig væk fra resten af mit hår og bed mig i læben. ”Er du her med nogen?”, spurgte han og så hurtigt op med mod cafeens indgang og vores øjne mødtes igen, mens jeg rystede på hovedet. ”Jeg er her alene”, svarede jeg og lukkede min bog og pegede kort på den. Vi så på hinanden et par sekunder, inden han hurtigt rystede på hovedet og så hen på sine 2 kammerater og præsenterede dem venligt: ”Undskyld.. Det her er Marc…”. Han pegede på fyren med huen og skægget, som hurtigt gav mig hånden. Jeg præsenterede mig pænt og nikkede og gjorde det samme til ham, som præsenterede sig som Charley. Marc sendte Stephen et langt og spørgende blik og et skævt smil lagde sig over hans læber og Stephen så hurtigt ned foran sig, da han så det og hans øjne fandt mine igen. ”Går det ellers godt?”, spurgte han mig kort og jeg nikkede bare og svarede tilbage ”Det går rigtig godt Stephen. Hvad med dig?”. Han nikkede og svarede ligeså kort, at det vidst også gik godt hos ham. En larmende tavshed lagde sig mellem os og vi sad og stod bare og så alle andre steder hen end på hinanden.

Marc og Charley stod og så på vores meget kortfattet og generte samtale og vidste ikke, hvad de skulle gøre af sigselv imens. Charley rømmede sig lidt og så ned til venstre for sig og vippede kort på fødderne, mens han spidsede læberne. Marc rettede lidt på huen og kløede sig derefter længe i skægget, mens han igen så hen på Stephen. Han  lagde pludselig en hånd på Stephens skulder og sagde venligt: ”Jeg tror sgu, at Charley og jeg havde en anden aftale i dag Stephen. Jeg havde glemt, at vi skulle hjælpe min bror med at flytte…”. Stephen så uforstående på ham og rakte en undrende hånd mod dem, da de vendte sig om og gik raskt ned af fortovet. Charley vendte sig hurtigt om, så på Stephen og slog kort med hovedet mod mig og løftede sine øjenbryn og forsvandt hurtigt om hjørnet. Der stod Stephen foran mit bord og vidste ikke, hvad han skulle gøre af sigselv, mens han bare så den vej, hvor hans venner var forsvundet ned af. Jeg lagde hovedet på skrå og sendte ham et lille genert smil, da han så ned på mig med et nervøst drag om øjnene. En tjener kom frem og så på ham og spurgte pænt: ”Vil du bestille noget Hr?”. Stephen så fra mig og hen til tjeneren og tilbage til mig med et spørgende blik. Jeg sendte ham bare et sødt smil og vidste ikke, hvad han havde lyst til og ville ikke bede ham sætte sig, hvis han ikke selv havde lyst. Men jeg håbede det så inderligt… Han skubbede hætten over hovedet og ned i nakken og slog forsigtigt ud med hånden mod den tomme stol overfor mig og spurgte velopdragent: ”Må jeg sætte mig?” og jeg nikkede hurtigt som svar. Jeg kunne ikke fjerne mit smil fra mine læber og tog ikke øjnene fra ham, mens han bestilte en sort kaffe. Hans stemme var mørk og blød som smør og jeg ville kunne høre på den i en evighed. Hans øjne var blide, da de mødte mine igen og vi sad generte i tavshed. Jeg lagde bogen fra mig på cafebordet mellem os og endelig begyndte vi at snakke lidt løst om arbejde. Vi snakkede om det, som vi begge kendte og som vi begge inderst inde, ikke ville snakke om. Vi ville vide mere om hinanden og Stephen var den første til at spørge ind til mig efter et par minutter.

”Hvad laver du så, når du ikke arbejder Victoria? Jeg har lidt på fornemmelsen, at du er ligeså stor en arbejdsnarkoman som mig”. Han tog en tår af sin varme kaffe, da den blev serveret og rykkede lidt på sig på stolen, så hans ben kom lidt tættere på mit. Jeg smilede lidt ved tanken... Jeg grinede forsigtigt og kom igen det forvildet hår om bag øret. ”Så læser jeg”, svarede jeg ærligt og vi grinede generte og kort sammen over mit korte svar. ”Hvad med dig?”, spurgte jeg hurtigt for at henlede opmærksomheden væk fra migselv. Han trak på skuldrene og svarede: ”Udover at arbejde videre derhjemme... Så træner jeg en hel del. Styrketræning og sådan... men også en del boksning”. Jeg løftede øjenbrynene og var tydeligt overrasket over boksningen, da han ikke lignede typen. Han grinede dejligt og blødt, da han kunne se min overraskelse. ”Det kommer bag på dig”. Jeg nikkede og trak skuldrene op over ørerne og sagde: ”Du ser bare så…”. Jeg stoppede op og så bare på ham. ”Så hvad?”, spurgte han nysgerrigt og hans øjne fastholdte mine. Jeg trak øjnene fra hans og så ned i min nu kolde the og fortsatte: "Du ser bare så tennisagtig ud". Han grinede højt og længe og jeg kunne ikke lade være med at kvæle et grin uden at se på ham. "Det kan jeg ikke prale med, at jeg nogensinde har spillet", grinede han og lænede sig tilbage i stolen, mens hans øjne fangede mine igen. "Har du da det?". Jeg rystede hurtigt på hovedet og svarede ærligt: "Jeg er ikke helt så god til at kordinere mine bevægelser under sport, så det holder jeg mig helst fra". Han grinede oprigtigt igen og rystede kort på hovedet. Hans øjne lyste lykkeligt mod mine og jeg smågrinede bare videre. Hans øjne fastholdte mit i et greb, som jeg ikke kunne løslade mig fra og blev suget ind i hans tanker og sjæl. Jeg blev suget ind i hans verden, som var fyldt med varme og lykke. Et sted der var smukt og trygt. Han trak pludselig øjnene til sig og rømmede sig hurtigt, mens han hurtigt tog en tår af sin varme kaffe igen og rettede sig op i stolen. En forelskelse begyndte at spire i mig og jeg vidste, at den ville udvikle sig mere og mere for ham, selvom vi nok aldrig ville blive mere end kollegaer, som havde drukket kaffe en enkelt gang, fordi vi tilfældigvis var stødt på hinanden. Men han kunne jo lide mig...

Vinden tog igen fat i mit hår og det forvildet hår fløj indover mit ansigt og jeg lod det nu være, mens jeg så ned. Det kildede over min kind og skulle til at flyve over min pande, da hans hånd langsomt kom søgende frem og kom det forsigtigt om bag mit øre og jeg så overraskende hen på hen ham med store uskyldige øjne. Hans blå øjne skinnede mørkeblåt mod mine, mens en gnist kom frem i dem, som fik mig til at sende ham et lille smil. Han vejrtrækning virkede hurtigt og ujævn og et stød gik gennem hele min krop, da hans fingerspidser let ramte min tinding. Jeg kunne mærke varmen fra ham og en rysten gik igennem mig. Vi sad i flere sekunder og stirrede bare på hinanden, mens jeg lod det synke ind, at han virkelig sad her ved siden af mig og netop havde rørt ved mig. Drømte jeg?

”Du er fandens dejlig Victoria…”, sagde han pludselig blidt åndeløst og jeg kunne se, at han sank lidt og tog forsigtigt sin hånd til sig igen. Jeg sendte ham et skævt smil og så hurtigt ned igen, mens jeg kunne mærke, hvor lykkelig jeg blev. Hvor meget jeg ønskede, at han sagde netop det til mig. Jeg ønskede, at han skulle se mig, som jeg selv ønskede at se migselv i fremtiden. Mine øjne mødtes hans igen og han havde ikke rykket sig en centimeter, da han meget forsigtigt og tøvende lænede sig ind mod mig, så vores ansigter var lige ud for hinandens. Han så mig undersøgende ind i øjnene og da jeg blinkede sløvt med et lille smil, lagde han blidt og forsigtigt sine læber over mine, mens jeg tog ligeså forsigtigt imod ham og gengældte det med et varmt kys. Kysset var kort, men det sagde alt. Kærlighed… Vores ansigter var igen tætte på hinandens og vi så overrasket på hinanden. Han kunne ligesom mig mærke det og han studerede hele mit ansigt med nysgerrige øjne, mens hans fingerspidser kærligt og flyvsk kærtegnede min ene kind. Mit hjerte bankede hurtigt og fortalte, at jeg slet ikke var færdig med at blive kysset af ham endnu. Han bed sig i underlæben og så ned på mine læber og lagde hurtigt sine læber over dem igen med en ivrighed, som jeg fandt charmerende og som fortalte mig, at han ønskede dette ligeså meget som mig. At han havde ventet på dette øjeblik ligeså længe som mig... Hans kys var varmt og dybt og jeg lagde en blidt hånd over hans kind og tog igen imod ham og lod mit hjerte åbne sig for ham. Ligesom hans hjerte gjorde for mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...