Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
239635Visninger
AA

20. 18.

 


 

Weekenden var hurtigt overstået og det samme var den kommende uge. Jeg havde brugt det meste af weekenden på at cykle nogle lange ture, mens jeg havde prøvet på at få styr på mine tanker og på hele fredagens forløb. Inklusivt fredag nat… Mine hænder var kolde og rystende og jeg var vågnet med et sæt flere gange i løbet af natten, ved at jeg kunne se Harrys ansigt foran mig. Jeg kunne dufte ham og mærke hans hænder over alt på mig, mens jeg havde været våd mellem benene. Noget som var uvant for mig og noget som pustede til mine lyster dybt indeni mig. For at få tankerne på noget andet, tog jeg om søndagen med toget hjem til min far og hyggede og havde overnattet indtil om mandagen, hvor jeg var taget direkte på arbejde om morgen.

Jeg havde været fraværende det meste af søndagen, men jeg var lykkelig og Elizabeth havde spurgt mig, om jeg var okay, men jeg slog det hen med, at der var travlt på arbejde, mens jeg havde rødmet. Hun havde hævet sine øjenbryn af mig og et lille hemmelighedsfuldt smil havde lagt sig over hendes læber, som jeg ikke havde kommenteret. Harry havde tit strejfet mine tanker i løbet af weekenden, men jeg vidste også, at det ikke ville blive til mere. Det ville aldrig udvikle sig til noget mere og jeg ville nok aldrig se ham igen og det havde jeg det egentlig okay med. Han havde været mit første engangsknald og ville nok også blive det sidste, da det ikke var noget, som jeg ville begynde at praktisere. Kun med ham… Jeg havde fået følelsen ud af mit system og havde fået forløsning og var lettet og lykkelig. Orgasmen havde været overdøvende og det var noget, som jeg aldrig havde prøvet før og jeg var sikker på, det var fordi, at jeg havde givet slip på migselv… Jeg havde for første gang givet mig helt hen og gjort noget, som lå så fjernt fra mig. En ny og farverig verden havde åbnet sine døre for mig og jeg havde gået igennem dem. Men nu var dørene lukket igen og jeg var den generte Victoria igen. Jeg var migselv igen...

Togturen fra Manchester havde været lang og kedelig, mens det var begyndt at regne over England. Ud af vinduet kunne jeg se, hvordan skyerne hang tungt indover landet og jeg havde drukket af min the fra en thermokop, som Elizabeth havde givet mig, inden hun kørte mig op på stationen.

Ugen var igen fløjet hurtigt afsted og Paul og jeg havde knoklet løs igen og vi så begge frem til, at september snart var overstået, så vi kunne få afsluttet en masse kontrakter og få lavet en masse arbejde i fred og ro. Abby var tilbage fra sygdom og var nu igen den, som så alle mine store sager igennem, inden de gik videre til underskrifter. Så hele Stephen kapitlet var overstået, inden det overhoved var begyndt og jeg havde ingen undskyldning for at opsøge ham. Og han opsøgte desværre heller ikke mig… Og hvorfor skulle han dog også opsøge en elev, når han selv var Partner i et kæmpe firma og havde andre ting at se til? Håb var desværre også blevet opfundet, for at de kunne blive knust igen. Jeg sukkede lavt og havde en tom fornemmelse i min mave og så op fra min computerskærm, da Jamie kom ind på kontoret. Han havde super travlt, da One Direction skulle holde deres første koncert i London i dag og den sidste i morgen. Jeg havde valgt at holde natten mellem Harry og mig for migselv. Jeg var ikke interesseret i opmærksomheden og havde ikke lyst til at inddrage andre mennesker i mit næsten ikke-eksisterende sexliv og slet ikke med Harry Styles. De gik jo heller ikke rundt og pralede med deres sexliv, som det ellers helt sikkert var langt mere spændende end mit.

Jeg lagde opgivende ansigtet i hænderne og var helt rundtosset over de sidste dages arbejde. "Du ser færdig ud...", sagde Jamie stille og så sødt hen på mig. Jeg så over mine hænder og smilede et træt smil. "Det er jeg også", sagde jeg hæst og så ind i skærmen igen og tastede sløvt på den samme knap flere gange i træk, uden at den skrev noget. Jeg så ned på mit tastatur og havde mest lyst til at give migselv en dumflad, da jeg opdagede, at jeg sad og trykkede på ”ctrl” knappen. Jeg opgav snart og så igen hen på Jamie. Han stod og så en masse papir igennem og kom dem ned i sin taske og skulle til at gå ud af døren igen, da han stoppede op og så hen på mig. Jeg var tavs, da vores øjne mødtes og jeg tror, at han kunne se trætheden hænge ud af halsen på mig, da han kom hen til mit skrivebord og sagde: "Hvad med at tage til fredagsbaren og derefter hjem og slappe lidt af Victoria?". Jeg rystede bare på hovedet og sukkede, mens jeg lænede mig tilbage i kontorstolen med hænderne i nakken. "Det har jeg ikke tid til", løj jeg kort og pegede på skærmen med et opgivende håndtegn.

Jeg havde ikke lyst til at se Stephen og undgik ham måske også en smule på gangen, hvis jeg så ham. Jeg havde ikke lyst til at se hans kolde blå øjne, som dømte mig som en potentiel ”starfucker”. Jamie satte sig på hjørnet af mit bord og så på alle mine budgetter omkring mig på bordet og fløjtede med urolige øjne. "Jeg ved, at du er dygtig! Det ved vi alle sammen, men det her...", sagde han med rynket pande og tog fat i hjørnet på den ene mappe og lod den dumpe ned på bordet igen med et svagt bump. "Det er for meget!". Jeg lænede mig tilbage i stolen og lukkede øjnene og prøvede at finde ro i min koncentration, men det eneste jeg så, var tal, Stephen, tal, Harry og atter tal som en film, der havde brændt sig fast på min nethinde. Jeg kunne høre ham sukke og jeg så hen på ham med trætte øjne. Jeg sendte ham et lille smil, da han pludselig hoppede ud på gulvet og vimsede pludselig ud af døren. Hvad var det med homoseksuelle og deres vimseri? Jeg kneb hårdt øjnene sammen til 2 smalle sprækker og vidste, at han havde et eller andet i tankerne, som han ikke havde indvilliget mig i og det tegnede aldrig godt, når han gjorde det. Faktisk hadet jeg det mere end pesten og ville helst være det foruden. 

Jamie kom tilbage efter kort tid, mens jeg stadig sad med små øjne og fulgte ham med dem, da jeg så ham tage flere af mine mapper med budgetterne op i armene og gik ud på gangen. "Hey?!", protesterede jeg højt og rejste mig. Jeg halvfaldt over remmen fra min taske, som stod på gulvet og som på en eller anden måde havde fået viklet sig rundt om min ankel. Jeg kom hurtigt på benene igen og så ham netop forsvinde forbi det store panoramavindue ude på gangen og var væk på et øjeblik. Jeg gik hurtigt ud på gangen med et bankende hjerte, da det mest uventede skete. Jeg stødte ind i Stephen! Jeg undertrykte et gisp, da jeg gik direkte ind i hans bryst og en masse papir røg om ørerne på os og jeg faldt ned på min hofte. Jeg sagde en mærkelig lyd, da jeg ramte gulvet med hård kraft og ømmede mig, mens jeg rykkede på mig. Et par hænder ramte blidt mine overarme og jeg så op og så ind i hans blå øjne og jeg blev straks blød om hjertet.

”Er du okay Victoria?”, spurgte han og et lille smil ramte hans læber, som hvis han morede sig over hele situationen. Jeg kunne ikke lade være med at smile et genert smil tilbage og nikkede hurtigt. Hans hænder var stadig om mine overarme og jeg så langsomt ned på dem og han fjernede dem hurtigt, mens han rømmede sig nervøst og så væk. ”Undskyld…”, sagde jeg hviskende og satte mig op på knæ og samlede hurtigt hans papir sammen i en rodet bunke. Han satte sig på hug foran mig og hjalp mig med det sidste, mens jeg prøvede at undgå at røre ved ham, for ikke at blive mere påvirket af ham. Jeg vidste, at det strålede ud af mig, hvor meget han påvirkede mig og jeg ville helst ikke have, at han så det og følte ubehag ved det. Jeg rejste mig hurtigt og kastede håret om på ryggen og gav ham den rodet bunke med rystende hænder, da han rejste sig op i fuld højde foran mig. Han var et halvt hoved højere end mig og virkede som en, der kunne ligge armene om mig og beskytte mig fra hele verden. Og jeg ville føle mig tryg…

”Tak Victoria…”, sagde han blidt og vores øjne mødtes igen. De virkede overraskende milde og ikke kolde, som jeg havde forventet, de ville være og jeg kunne ikke lade være med at se væk og smile. Han kløede sig kort i nakken og jeg så hen på ham igen. Han virkede pludselig nervøs og jeg kunne mærke, hvordan jeg selv blev nervøs og spændt på samme tid. Jeg rynkede panden og kunne pludselig se, at han ville sige noget, men ikke kunne få det frem. Han så sig uroligt om på gangen, men vi stod helt alene foran den åbne dør til mit kontor. Jeg kunne pludselig mærke det… Han var ligeså nervøs og kluntet ligesom mig og… han kunne lide mig! Jeg lagde hurtigt en hånd over mit bryst og sank og forstod. Jeg kunne nu se, hvordan han så på mig og virkede lille og nervøs, mens de blå øjne prøvede at fastholde mit blik, men tog dem til sig flere gange for at fange dem igen med et søgende blik. ”Victoria jeg…”. Han nåede ikke længere, da jeg hørte Jamies feminine stemme for enden af gangen: ”Hent din taske frøken Black, for du skal med mig på arbejde nu!”.

Jeg så forbi Stephens skulder og forstod ikke, mens Jamie med svingende hofter gik ned af gangen og stillede sig ligeglad mellem os og rettede lidt på mit hår med et opgivende støn, mens han vendte det hvide ud af øjnene. ”Hvad har jeg sagt med det hår Victoria?! Få det frem i stedet for at gemme det omme på ryggen. Det er fantastisk smukt!”. Jeg så hurtigt hen på Stephen, som sendte mig et hurtigt nik og et smil og gik ned af gangen med en rodet bunke papir og forsvandt ind på et kontor. Jeg sukkede oprigtigt ulykkeligt, uden at Jamie lagde mærke til det, mens han bare stod og puffede mit hår større. ”Jeg har brug for din hjælp i aften Victoria, så jeg har overleveret dit arbejde til Abby, som sagde OK for det”, sagde han uden at se på mig, mens han stadig rodede rundt i mit hår. Jeg fjernede hurtigt hans hænder med en rystende hånd og glattede det hurtigt, så det ikke stod ud til alle sider, mens jeg så uforstående på ham. ”Brug for min hjælp til hvad?”, spurgte jeg og skubbede irriteret hans hånd væk, da han ville rette lidt på mit hår igen. Han grinede og svarede ærligt: ”Med alt det kedelige. Du ved… At sætte drikkevarer i køleskabene i personaleafdelingen og gøre klar i rummene med deres ønsker, inden de skal på scenen! Efterchecke om alt er på scenen, inden koncerten går i gang. Alt det kedelige, så jeg ikke skal gå og gøre det”. Jeg vred mig ubevidst foran ham og jeg kunne mærke mit underliv trække sig sammen ved tanken om Harry. Jeg lukkede øjnene og kunne mærke ham trænge op i mig med hårde stød. Jeg bed mig i underlæben og spurgte dumt, selvom jeg godt kendte svaret: ”For hvem?”. Jamie grinede høj og feminint og sagde: ”Hvor er du skør Victoria! Mig snyder du ikke… Kom så!”. Han tog om mit håndled og slæbte mig ned af gangen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...