Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
242295Visninger
AA

16. 14.

 


 

Jeg gik ned af gangen, indtil musikken fra fredagsbaren forsvandt og stilheden brød højt igennem. Jeg tog en dyb indånding og kunne endelig slappe bare lidt af, nu hvor alt larmen var væk og stilheden overtog min krop. Jeg stod helt alene ved receptionen med lukket øjne og nød bare at være alene, mens alkoholen blandede sig med mit blod og lagde sig som et låg over min generthed og min frygt for sociale sammenkomster. Jeg åbnede forskrækket øjnene og kunne pludselig høre, hvordan jeg hev efter vejret og prøvede at få styr på det, mens min hånd over receptionens overflade blev strammere. Harry… Harry… Harry… Jeg rystede hurtigt på hovedet, så min knold faldt sammen og prøvede at slå hans grønne øjne ud af mit hoved, men til stor besvær. Jeg stampede hårdt i gulvet og stønnede højt, så det gav et ekko ned mellem de tomme gange. Jeg lagde armene over mit hoved og kneb øjnene hårdt i, mens jeg hviskede for migselv: ”Stop det… Stop det… Please…”. Armene faldt slapt nedover mine lår og jeg så op i loftet og tog endnu en dyb indånding for at føle mig fri, men følelsen af at blive omklamret lagde sig om mig og klemte hårdt om mig, så jeg havde svært ved at få luft ned i lungerne. Ilden i mig tog fat, da jeg selv pustede til den og jeg havde intet til at slukke den med og jeg kunne mærke hans hænder glide kærligt nedover siden af min hals og nedover mit kraveben.

Jeg rystede på hovedet igen og fór sammen, da jeg hørte en kalde mit navn: ”Victoria?”. Jeg vendte mig hurtigt om og så Greg komme frem fra sit kontor og vinke til mig, at jeg skulle komme ned til ham. Han forsvandt ind af døren igen og uroen flød indover mig. Havde Stephen sagt noget til Greg? Eller Harry… ? Jeg satte hurtigt den ene fod foran den anden og gik ned mod hans kontor med raske skridt og så ham sidde ved sin computer og arbejde, da jeg stillede mig i døren. Han så op på mig, da han kunne høre mig. ”Godt, at du er her Victoria… Robbie Williams rapporten har du set den?”. Jeg rystede uforstående på hovedet og svarede hurtigt: ”Den sendte jeg videre til Stephen på mail i sidste uge”. Han nikkede og han tænkte sig om, så det knagede. ”Vil du ikke gøre mig en tjeneste og se efter, om jeg har lagt den i det store mødelokale og ligge den i mit dueslag? Det kan sagtens være, at jeg har glemt den derinde tidligere i dag til mødet?”. Jeg nikkede og han nikkede kort tilbage. ”God weekend Greg”, sagde jeg venligt og han så op på mig og hans øjne blev milde. ”I lige måde Victoria… Og godt kæmpet i denne uge”. Jeg smilede stort til ham og vinkede kort, da jeg forsvandt ned af gangen mod mødelokalet.

Jeg gik på let usikre ben ned gennem den mørke og blandingen af for meget arbejde, for lidt at spise, alkohol og for lidt søvn, slog mig pludselig. Mine ben føltes matte og jeg overvejede seriøst, om jeg skulle tage en taxa hjem i stedet for min cykel. Jeg måtte hente den i morgen… Jeg var for træt og mat i hele kroppen. Jeg åbnede døren til mødelokalet og så straks mappen ligge henne i vindueskarmen og gik over det tynde tæppe i de flade sandaler og tog mappen. Jeg åbnede den hurtigt og så papirerne igennem i månens lys fra vinduet og prøvede at koncentrere mig om tallene derpå. Men en kombination af det hele gjorde det uoverskueligt for mig. Jeg smed hårdt mappen fra mig i vindueskarmen igen og satte mig hårdt og opgivende på en stol ved siden af. Jeg satte albuerne mod vindueskarmen og lagde ansigtet i hænderne.

Alle mine lyster farede rundt i hele min krop og jeg kunne høre mit hjerte banke hårdt i nakken på mig og det føltes slet ikke rart. Tanken om Harry gjorde, at jeg slet ikke kunne styre ilden, når jeg havde det sådan her i min krop. Han havde dårlig nok set på mig eller ænset mig og se hvilket rod han skabte i min krop på ingen tid. Jeg rystede på hovedet og tog mig til panden, mens jeg lukkede øjnene og følte mig varm. Han gav mig en ubeskrivelig følelse og jeg ville gøre alt for at lade ham krybe indover mig som en jæger, der overfaldt sit bytte. Han påvirkede mig så meget, at jeg stod på vippen til at overskride nogen grænser, som jeg ikke vidste, jeg havde. Han gav mig lysten til at give efter og til at overgive mig og udfolde mig til at gå fra en pige til at blive en kvinde. Aldrig havde min krop været så påvirket og så opstemt. Jeg ville gøre alt for netop at være tæt på ham i netop dette øjeblik og bare forsvinde i hans arme og bare give efter. Jeg ville ønske, at jeg havde modet til at gå hen til ham og bede ham om at slukke ilden i mig og udfolde mine vinger og begynde at elske migselv. At finde troen på migselv og troen på, at jeg var god nok til migselv og til denne verden. Jeg vidste inderst inde, at han var den eneste, som kunne hjælpe mig med dette. Men jeg vidste også, at jeg aldrig ville få den chance…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...