Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

70Likes
34Kommentarer
229879Visninger
AA

15. 13.

 


 

Jeg var tom for ord og tanker, da jeg havde sat mig tavst og forsigtigt ned i sofaen. Havde jeg lige set Harry og havde han netop sagt, at han ville komme med bakken til mig? "Var det en fin service, du fik dig Victoria?", spurgte Jamie grinende, mens han arrogant så på sine negle. Jeg vågnede ligesom op og så hen på ham med varme kinder uden at svare. Jeg kunne mærke, hvordan jeg blev helt rød i kinderne og vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg blev pludselig opmærksom på, at Stephen også var her og vores øjne mødtes kort, inden jeg trak mine øjne til mig igen. Hele mit ansigt var opkogt og rødt og jeg sad lidt for ret i sofaen til at virke afslappet og ligeglad. Han forstod ikke, hvorfor Leah og Jamie morede sig så meget, som de gjorde og så hen på dem med undren. Leah kunne se på ham, at han ikke forstod, så hun pegede hen mod baren. "Jamie siger, at Harry fra One Direction er vild efter hende! Hun vil bare ikke indrømme det, så nu hjælper vi dem lidt på vej", sagde hun storgrinende. "Det passer ikke!", sagde jeg lidt for hurtigt og for skingert. Jamie slog sig på låret og grinede igen og sagde: "Du er fuld af løgn Victoria! Prøv at se hende!". Han pegede på mig fra den anden side af bordet. "Du ser helt opkogt ud! Du vil så meget have ham!". Han grinede højt sammen med Leah og Paul. Stephen rykkede uroligt på sig ved siden af mig, mens han anspændt hev i sit krave i halsen og løsnede sit slips.

 

"Du er så fuld af løgn!"


 

"Nej jeg vil ej!", sagde jeg igen for hurtigt. Hele min krop virkede stiv og nervøs, da jeg prøvede at sætte mig anderledes, mens jeg kunne se, at Stephen undgik mit blik. Leah løftede sine øjenbryn og læste mit kropssprog, mens hun tog en tår af sin drink. "Så du har ikke noget imod, at jeg tager chancen med ham?", spurgte hun frækt og jeg så hurtigt hen på hende. Hun spidsede læberne med er smil og jeg kunne mærke, hvordan alle mine muskler trak sig sammen af raseri. "Det gør du bare...", svarede jeg tørt og så væk, mens stormen i mig prøvede at ligge sig.

Stephen sad ved siden af mig uden at se på mig og kørte en hånd gennem håret, mens han satte sig helt tilbage i sofaen. Hele hans revisorfacade kom frem foran mig og hans skuldre virkede anspændte og hårde, mens jeg skulede hen til ham. Vores øjne mødtes ikke og han sagde intet til mig. Han kunne mærke, at jeg ikke havde lyst til at snakke om det og han virkede kold og afvisende overfor mig, som han gjorde i sine mails. Jeg fandt min mobil frem med et tomt hjerte fra min taske og trykkede ind på mails og sukkede lydløst, da jeg havde været for effektiv og ikke havde noget arbejde før på mandag. Jeg kunne stadig høre Jamie og Leah grine af mig, mens jeg kunne mærke deres blikke på mig. Jeg følte mig lille og udstillet, mens jeg trak skuldrene op om ørerne og havde det bestemt ikke godt med at være i centrum og ville bare gerne hjem nu. Dette var netop den største grund til, at jeg heller ikke nød at være i spotlight. Sladderen ville få sit eget liv og ville udvikle sig til noget, som aldrig var ske, eller som aldrig ville ske. Jeg lagde opgivende min mobil fra mig på sofaen og skulede hen på Stephen og kunne se, at han så betænksom ud, indtil hans øjne blev pludselig store og hans læber trak sig sammen, da hans øjne ramte noget overfor os. Jeg så op og så Harry stå med en bakke i den ene håndflade og se ned på mig med et stort smil. Jeg smilede kort til ham og så hen på Leah og Jamie, som stadig morede sig over Harry og jeg og nu ikke kunne få luft af grin. Og deres mistanke blev nu kun forstærket og deres grin blev derfor endnu højere.

Harry så uforstående hen på dem med sit dødcharmerende smil og så derefter hen på mig, mens han trak på skuldrene. Jeg trak ligeså på skuldrene og prøvede ikke at se for meget på ham, selvom mit underliv skreg efter ham og mine æblekinder var røde. Harry bukkede sig ned og tilbød alle pigerne om bordet et shot, som de alle glædeligt tog imod med et stort smil og derefter fyrene, mens Stephen galant afslog. Han tog et shot fra bakken og bukkede sig galant ned og gav mig det. Vores fingre ramte kort hinandens og jeg krummede tær ved hans berøring. Jeg var sikker på, at hans pegefinger strejfede min en ekstra gang. Vi så på hinanden et par sekunder, da jeg hørte Jamie råbe: "Skååååååål!" og så fra mig og til Harry og tilbage til mig igen. Jeg så hurtigt på Stephen og smilede et lille smil, som han kun gengældte med et lille stift smil og drak min shot i et drag. Harry var forsvundet, da jeg havde drukket den og jeg skulede overraskende efter ham, men han var ikke til at finde. Jeg hostede tørt og skar igen en grimasse, mens alkoholen fandt sin vej ned i min mave og varmen bredte sig til min krop.

Der gik et par timer og Stephen havde efter Harry-episoden hurtigt undskyldt sig med noget arbejde derhjemme og var taget hjem med et stramt drag om øjnene. Jeg havde prøvet at sende ham mit bedste smil, som han havde gengældt med et lille smil og nikket kort til mig, inden han havde forladt festen. Jeg havde set efter ham med et knust hjerte og en tom følelse i maven, som hurtigt var blevet erstattet med en følelse begær og dyrisk instinkt. Den ukendte følelse i mig… Min krop føltes som om, at den var i brand og den skulle slukkes. Og der var kun én, som kunne slukke min ild. Og det var ikke Stephen... Jeg rykkede uroligt på mig i sofaen og skulede kort op mod baren uden at kunne se Harry og tog hurtigt øjnene til mig igen.

Jeg skulede derefter hen på Anna, som var elev i Salgsafdelingen. Hun grinede sammen med Estelle og hyggede sig oppe i baren. Var det mon med Harry? Tanken om, at de piger måske stod og underholdte ham, var ulidelig! De var alt det, som jeg ikke var. De var populære og udadvendte, mens jeg var sky og genert. Jeg sukkede for migselv og så ned i min drink og sad og rockede lidt med for migselv til musikken i sofaen. Jeg havde fået nok at drikke, men ikke nok til at jeg var fuld, men jeg var i et okay godt humør pga. alkoholen. Jamie og Leah havde prøvet at snakke til mig og jeg havde kun svaret kort. Jeg var sur på dem, uden at de selv vidste det og oveni, var jeg i gang med at slukke for ilden i mig, som var ukendt og som jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle få styr på. En ild som de havde været med til at tænde og som jeg var uforstående overfor. Jeg skulle have styr på den og havde valgt at tage min taske med et hårdt greb og gennem mellem alle menneskerne og ud på gangen uden at sige farvel til nogen af dem. Om de så efter mig, vidste jeg ikke og jeg ville heller ikke vide det. Jeg ville bare væk herfra og hjem… Væk fra migselv og fra den tændte ild i mig…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...