Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
32Kommentarer
236661Visninger
AA

14. 12.

 


 

Leah var gået ind til fredagsbaren, mens jeg var gået up på toilettet, som lå helt øde hen. Der stod halvtomme plastickrus på håndvaskene ved spejlene, som afslørede, at det gik en smule vildt for sig. Jeg lagde begge hænder om håndvasken og nærmede mig spejlet og studerede migselv for at finde min indre ro. Som alle omkring mig vidste, var jeg ikke særlig socialt anlagt og ville egentlig helst hjem og slappe af. Sidde i sofaen med mit TV og se Netflix og snakke med Sofie i telefonen det meste af aftenen. Men jeg vidste også, at det var vigtigt for mit job at blive set og skabe forbindelse på kryds og tværs på kontoret. Jeg havde udskudt det fra starten af og nu blev jeg kastet ud i det og nu skulle jeg bare gribe chancen. Jeg kunne se, at nervøsiteten hurtigt viste sig i mit ansigt. Jeg fik røde pletter over mine allerede røde kinder og jeg pustede langsomt ud for at få styr på min vejrtrækning.

Jeg fandt hurtigt en deodorant frem fra tasken og tog noget på, mens jeg hostede gennem skyen af den søde duft og prøvede at vifte den væk foran mig ansigt. Jeg nev mig lidt i kinderne for at få de røde pletter væk, som så unaturlige ud og lagde et tyndt lag lipgloss ovenpå det gamle, som næsten var væk. Jeg kastede opgivende min lipgloss ned i min taske igen og så igen på migselv i spejlet foran mig. Jeg prøvede at smile til migselv, men jeg følte, at smilet blev unaturligt og kunstigt. Jeg prøvede så at sætte min knold lidt pæne ved at stramme den mere om elastikken indenunder den og lod armene dumpe opgivende nedover mine lår, mens jeg så skeptisk på mit hår. Alle andre fik en knold til at se så sofistikeret og elegant ud og her stod jeg med hårtotter hængende over ansigtet og en fuglerede på hovedet. Jeg slog ud med hånden mod mit spejlbillede uden at se på det og tog min taske over skulderen og gik ud på gangen med rank ryg og fulgte musikken og folks snakken.

 

Jeg prøvede at smile til migselv...


 

Jeg stillede mig kejtet i døren, mens jeg lagde armene om migselv og så nysgerrigt ind på folk, som sad rundt omkring i sofaerne og snakkede, mens de hyggede sig. Jeg blinkede hurtigt et par gange og bed mig i læben for at undertrykke trangen til at vende mig om og tage hjem i stedet, mens jeg allerede følte mig varm nedover ryggen. Jeg kørte en hånd opover nakken for at være sikker på, at min knold ikke var faldet ned og prøvede at sætte håret ind i elastikken, som var faldet ned i nakken. "Victoria!", hørte jeg en kaldende stemme og så Leah i midten af det store lokale siddende i en sofa ved et rundt bord sammen med Jamie, Paul og nogen fra andre afdelinger. Jeg sendte hende et lille genert smil og gik undskyldende mellem folk med bukkende hoved og undgik at se på folk omkring mig, som jeg følte nedstirrede mig. Leah gjorde plads i sofaen ved siden af hende og viste med en hånd, at jeg skulle sætte mig. Jeg satte mig langsomt ned ved siden af hende og undgik at se på dem, som sad omkring bordet og snakkede. "Føles det ikke rart at slippe for arbejdet Victoria?”, spurgte hun blidt. Jeg trak på skuldrene og lavede samtidig en lille grimasse. "Jo, det er det faktisk", løj jeg og stillede min taske ned på gulvet, mens jeg stadig undgik at se omkring mig. Mine øjne mødtes Leah og jeg kunne se på hende, at hun kunne se, at jeg løj hende lige op i hendes åbne ansigt. Hun grinede af mig og rystede på hovedet, mens hun tog en tår af sin fadøl. ”Du er så fuld af løgn”, sagde hun og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt med hende. Paul og Jamie sad og snakkede sammen og var allerede fulde og i højt humør og lagde ikke mærke til, at jeg var kommet.

Jeg skulede endelig lidt omkring mig og rettede lidt på min hvide bluse, som var faldet let over min ene skulder og skubbede den tilbage, så den posede over kravebenet. Jeg var overrasket over at se så mange og hvordan de fleste havde smidt hæmningerne og slappede af, mens de nød, at det endelig var blevet fredag. Jeg misundte dem og ville ønske, at jeg kunne gøre det selv. Men trangen til at trække mig tilbage og tage hjem, sad stadigvæk dybt i mig og det kriblede i mig at forsvinde. Leah sad ved siden af mig og dansede let, mens hun igen tog en tår af sin øl og skubbede dansende sin skulder op af min, så jeg let blev skubbet til side i sofaen. Hendes grin ramte mine ører og jeg kunne ikke kvæle et grin, mens jeg så hen på hende og skubbede noget hår op fra nakken igen, da jeg så ind i et par blå øjne. Blå øjne…? Jeg sank, da jeg så ham komme gående mellem alle medarbejderne og sætte en bakke på bordet foran mig uden at have set mig. Jeg bed mig i kinden og fulgte ham med øjnene, mens han grinende til en, som han let havde stødt ind i på vejen og de snakkede kort sammen, mens han glattede sit slips over brystet. Hans habbitbukser sad let om hans hofter med skjorten ned i og han havde lagt sin habbitjakke fra sig et sted. Jeg følte mig tør i munden og rettede let på min posede bluse og bed mig underlæben og håbede ikke, at Leah lagde mærke til min større nervøsitet nu, end da jeg kom ind i lokalet. Det virkede ikke sådan…

Jeg rettede ubevidst på mit hår igen med begge hænder og trykkede let læberne mod hinanden for at mærke efter, at de ikke var for tørre. Det var de ikke… Hans grin ramte mine ører og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt ved lyden af den og kunne ikke tage øjnene fra ham. Han var endnu flottere, når han smilede og ikke lignede en stram revisor, fordi han så afslappet ud. Han vendte sig om og jeg trak hurtigt øjnene til mig igen og så ud til siden og så ud mod de andre, som sad og snakkede ved de andre sofasektioner og følte mig malplaceret ved bordet. Jeg kunne ane, at han satte sig ned overfor mig, mens han begyndte at snakke med sin sidemand. Jeg bed mig ubevidst i underlæben og så forsigtigt hen på Leah og undgik at se hen på ham imens. Lyden af Jamies høje grin ramte mine ører og jeg kunne mærke en sætte sig ned ved siden af mig med et bump. Det var Jamie… ”Det er så godt, at du kom Victoria..”, sagde han kærligt og lagde en arm om mine skuldre og krammede mig ind mod hans side. ”Din lille arbejdsnarkoman!”. Han skubbede forsigtigt noget af mit hår om bag det ene øre og jeg kom selv genert håret om bag øret med en rystende hånd og mine øjne mødtes Stephens. Han sad og så på mig med et neutralt udtryk, mens han tog en tår af en drink og jeg trak hurtigt øjnene til mig igen. Jeg så smilende hen på Jamie og trak på skuldrene.

Jeg så kort hen på Stephen og vores øjne mødtes kort igen, inden jeg så hen på Jamie igen, som sludrede løs med Paul ovre på den anden side af bordet. Tæt på Stephen… Jeg rykkede uroligt på mig og hev nervøst i kraven på min bluse. Jeg kløede mig under min knold og kunne slet ikke koncentrere mig om deres samtale og følte, at Stephen sad og så på mig. Jeg så hen på ham, men han sad og snakkede med sin sidekammerat igen og så hurtigt ud mod gangen og rykkede igen uroligt på mig. Jamie rejste sig pludseligt og siden på mit lår blev kold og jeg sank lidt mere ned i sofaen og satte mig bedre til pas for at ikke at sidde skævt. Var der ikke lidt varmt herinde…? Jeg kløede mig igen under knolden og sukkede, mens jeg igen så ud mod gangen. ”Er det så kedeligt, at du allerede vil hjem?”, hørte jeg en blid og mørk stemme. Jeg så hen, hvor Jamie havde siddet og så nu ind i de blå øjne. Stephen…? Hans øjne var lyseblå og milde at se på, da vores øjne mødtes. Jeg sank og rystede lydløst på hovedet og så bare på ham med store uskyldige øjne. Hele min krop blev vagt til live og jeg vidste, at jeg skulle være forsigtig med mine bevægelser nu, så jeg ikke fik slået ham omkuld med mine rystende hænder.

”Det er godt endelig at se dig her til fredagsbar”. Han sendte mig et lille smil, som jeg gengældte med skælvende læber. Jeg kom noget hår om bag øret igen og hans øjne fulgte min hånds bevægelse. ”Tak…”, hviskede jeg. ”Jeg er ikke så meget til…”. Jeg pegede mod hele forsamlingen med en pegefinger for at indikere, at jeg ikke var så meget til store sociale forsamlinger. Han grinede lydløst og kørte en tommel-og pegefinger over overlæben og nedover hagen, mens han så væk. ”Det virker heller ikke sådan”, sagde han smilende tilbage og jeg vidste, at han kunne se, hvor ubehagelig til mode jeg var. Jeg smilede genert til ham og grinede lidt, som smittede af på ham. Vores øjne mødtes igen og vores grin stoppede langsomt. Han fastholdte mine øjne og så fra det ene øje til det andet og lod det ligesom synke ind, at min øjenfarve overhoved ikke var ens. Hans øjne var smukke blå og sommerfuglene i min mave, havde ikke stoppet med at blafre, siden jeg havde set ham. Han blinkede hurtigt og så væk og sagde så uden at se på mig. ”Jeg har jo set dit arbejde igennem her de sidste par dage”. Han rettede lidt på sit slips igen med en hånd og vores øjne mødtes igen. Jeg fugtede læberne og blev allerede urolig for, at mit arbejde ikke var godt nok. ”Du er dygtig!”, sagde han så og smilede til mig. Uroen over mit arbejde forsvandt og jeg sendte ham et oprigtigt stort smil og hans øjne lyste op over det. Hans kinder blev en smule røde og han så grinende den anden vej og tilbage til mig igen. ”Tak Stephen”, sagde jeg og satte mig bedre tilpas. Jeg rettede hurtigt på min bluse igen for at være sikker på, at den ikke var gledet op. ”Det sætter jeg virkelig pris på!”. Han smilede stadig til mig og gav mig hurtigt et elevatorblik, som han nok havde håbet på, at jeg ikke havde set. Vores øjne mødtes igen og hans kinder blev igen røde.

Vi sad uden at sige noget og så væk fra hinanden i 1 minuts tid og vidste ikke, hvad vi skulle gøre af os selv. ”Rygterne er sande”, sagde han pludselig og vores øjne mødtes og uroen væltede op i mig igen. Mit hjerte bankede omme i nakken og jeg kunne ikke koncentrere mig rigtigt. ”Rygterne?”, spurgte jeg forsigtigt og lagde hovedet på skrå. Jeg foldede mine hænder over mine lår og trykkede dem så hårdt sammen, så mine knoer blev helt hvide. Jeg var bestemt ikke vant til at være en del af rygterne og jeg havde slet ikke lyst til at være en del af dem nu. Slet ikke på min arbejdsplads… Stephen kunne se på mig, at jeg ikke brød mig om at være til skue for rygter, så han fortsatte hurtigt: ”Der går rygter om en genert 2 øjenfarvet revisorelev i Black Ribbon, som er helt fænomenal til sit arbejde…”. Jeg kunne fysisk mærke, hvor jeg netop i det øjeblik blev 10 centimeter højere og følte mig stolt. Jeg fik ros af Stephen! Af Stephen med de smukke blå øjne… Stephen som havde den uddannelse, som jeg var i gang med at tage! ”Og jeg må give dem ret…”, afsluttede han. Jeg blev genert og trak skuldrene op om ørerne og kunne ikke holde et stort smil tilbage. ”Tak!”, hviskede jeg hvinende, mens jeg prøvede at sidde stille ved siden af ham. Han grinede lavt til mig og hele mit ansigt blev varmt og rødt af lykke. ”Du skal ikke takke mig”, sagde han blidt og tog sin drink fra bordet og tog en hurtig tår, inden han fortsatte. ”Det er jo sandt…”.

Jeg så udover lokalet med et kæmpe smil og angsten for at være i et lokale fyldt med en mennesker var forsvundet. Alle omkring mig var i højt humør og stemningen var høj i alle hjørner. Jeg så mig omkring, mens folk snakkede ivrigt sammen og grinede højt. Mine øjne ramte et par pigers blik, som hurtigt trak øjnene til sig for at se hen på Stephen med lange blikke. Jeg så hen på Stephen, som straks tog øjnene til sig fra mit ansigt med et smil. Jeg så hen på pigerne igen, mens de sad og faldt i staver med deres øjne hvilende på Stephen. Stephen var en utrolig flot fyr og jeg kunne kun forestille mig, at han var en meget eftertragtet fyr på kontoret. Jeg så hen på ham igen med store øjne… Meget flot endda… Jeg kunne mærke mit hjerte slå hurtigere ved synet af ham. Han så lydløst op mod baren og jeg sad bare og studerede ham fra siden og kunne næsten ikke få øjnene fra ham. Han slikkede sig let om læberne og et sug gik gennem min mave ved synet af hans tunge og jeg prøvede at fokusere på hans hår med en intensitet. Hans blå øjne ramte mine igen og hans smil var skævt og oprigtigt. Jeg var sikker på, at han kunne mærke min tiltrækning og jeg løsrev pludselig mine øjne fra hans, da jeg hørte mit navn i mængden og så hen på Jamie, som sad og snakkede med Leah på min anden side. De så begge hen på mig og deres samtale forstummede hurtigt.

"Hvad pønser I 2 på?", spurgte jeg nysgerrigt med en lille stemme. Jeg lænede mig ubevidst indover Stephen og rettede mig hurtigt op igen og så på ham. Mine kinder blev varme og jeg vidste, at jeg blev rød i hovedet. Han bed sig i læben og smilede et lille smil og lod en finger glide over overlæben. Han slog langsomt ud med armene for at vise, at jeg var mere end velkommen til at fortsætte min samtale med dem indover ham. Han kørte en hånd gennem siden af håret, mens jeg sendte ham et genert smil og lænede mig forsigtigt indover ham igen. Jamie og Leah rettede sig hurtigt op og gled væk fra hinanden. "Hvorfor tror du, at vi pønser på noget?", spurgte Jamie kækt og Leah smilede som hans Partner In Crime. Jeg kunne høre Stephen grine lavt tæt på mit øre og jeg kunne ikke lade være med at sende ham endnu et smil. De sad sikkert og snakkede om os og Stephen havde åbenbart den samme opfattelse.

Jamie trak på skulderne og Leah vippede med øjenbrynene mod mig. "Ikke noget!", svarede hun lidt for skingert og lidt for uskyldigt. "Men hvis du går op og henter en bakke shots til os, så lover jeg at fortælle dig det!", sagde Jamie hurtigt og begyndte at danse lystigt fra sin siddende stilling. Stephen rørte på sig og jeg rykkede mig tilbage, da han rejste sig galant og sagde: "Bare bliv siddende Victoria... Jeg skal nok hente den, så de 2 fjolser ikke sidder på lopper længere!". Jamie og Leah så overrasket op på ham. Jeg smilede op til ham og værdsatte, at han var en gentleman. "Sæt dig ned Stephen!", skændte Leah på ham og pegede ned på sofaen med en pegefinger. Jeg var overrasket over, at hun turde snakke sådan til en Partner af dette firma, men han grinede bare og satte sig pænt ned ved siden af mig igen. ”Det er en sag mellem Victora, Jamie og mig. Så bland dig udenom revisor!”. Jeg sad med åben mund og så på hende og havde mest lyst til at krybe væk i et hul et eller sted i væggen og aldrig vende tilbage. Jeg så uroligt hen på Stephen, som slog ud med armene i et stort grin og så på mig med undskyldne øjne. Jeg sendte ham en anstrengt smil og havde ikke den helt store lyst til at forlade bordet lige nu, når Stephen og jeg sad og snakkede sammen. Det virkede til, at han faktisk kunne lide mig. Eller kunne han… ? Så jeg rejste mig med en dårlig følelse i maven og bevægede mig op mod baren.

Det var nemt at komme til i baren, selvom der var en del mennesker. Jeg bevægede mig undskyldende igennem de snakkede mennesker og undgik at se på nogen og tænkte på Stephen imens. Jeg kunne ikke lade være med at smile et lille hemmelighedsfuldt smil for migselv og rettede igen på mit hår i nakken. Det faldt mere og mere sammen, men jeg kunne ikke lade være med at glemme alt om det og smilede stadig. Jeg kom op i baren og så ligefrem med et nedslået blik. Jeg kunne pludselig høre et par hvin og gik et skridt tilbage og kunne se eleverne Anna og Estelle fra Salgafdelingen sidde og grine piget sammen med ansigterne tæt sammen. Anne fik hurtigt øje på mig og vinkede venligt og ihærdigt til mig med et stort og frækt smil, som jeg gengældte med et lille genert smil. De 2 piger som jeg nogen gange spiste frokost med, hvis jeg ikke arbejdede og som var meget snakkende og kendte alt og alle i firmaet.

Jeg tog nogle nødder i munden, som stod på baren og ventede på, at det blev min tur. Jeg kunne fornemme en skikkelse foran mig og jeg rykkede uroligt på mig og vidste ikke hvilke shots, Jamie eller Leah ville have. Skulle jeg også bestille en drink til Stephen? Åh nej… Jeg var hurtigt forsvundet ind i mine egne tanker, da jeg hørte en fortryllende dyb stemme, som straks fik mit underliv til at trække sig sammen.: "Hej Victoria...". Jeg så hurtigt op og jeg kunne mærke, hvordan gulvtæppet blev hevet væk under mig, da et par grønne øjne omsluttede mine og indfangede mig i hans verden. Stephen var glemt! Hele min kropsbevægelse stivnede og jeg stoppede med at tygge på nødderne og sank dem i et drag. "Harry...?", spurgte jeg forsigtigt og så forsigtigt ned af baren og dermed 2 af de andre bandmedlemmer, som langede drinks over disken. Han smilede et skævt smil og lænede sig op ad disken med hænderne foldet og så afventende på mig. Selvom han stod 1 meter fra mig og vi ikke havde fysisk kontakt, var jeg helt åndeløs og kunne dufte en maskulin duft fra ham. Jeg fik lyst til at ligge min næse mod hans hals og snuse hans duft ind i mine næsebor og forsvinde ind i hans forunderlige smukke verden. Jeg rykkede mig genert tilbage og så på ham med store øjne, mens han kørte en hånd gennem det halvlange hår med et farligt charmerende smil om læberne. "Hvad laver du her?", røg det ud af mig og jeg var overrasket over at høre min stemme være så åndeløs. Mine lunger hev så meget efter luft, at det gjorde helt ondt i brystet på mig. Han slog selvsikkert ud med armene og svarede grinende: "Jeg servere! Hvad ellers?!".

Jeg vendte smilende øjne af ham og grinede et anstrengt smil og rettede igen på min bluse, som igen var faldet over min ene skulder, så bar hud blev blottet. Jeg så ind i hans øjne, som så på min bare hud, indtil den var dækket af min bluse igen. Han smil blev farligt igen og stød ramte mit underliv, så jeg vred mig ubevidst foran ham. Hans smil forsvandt ikke, mens han satte hænderne mod kanten af disken og så charmerende på mig. "Hvad vil frøkenen gerne have?". Han gav mig et hurtigt elevatorblik og bed sig i underlæben. Åh Gud! Hvor var han dog fræk… Jeg blinkede hurtigt og svarede alt for hurtigt og med en alt for skinger stemme: "Bare 10 shots tak". Det var det eneste, jeg kunne komme på i min tomme hjerne. Mine knæ blev helt matte og jeg fumlede efter en fri barstol ved siden af mig, som jeg hurtigt og klumpet satte mig på med et bump uden at tage øjnene fra ham. Han måtte være vant til denne type opførelse i hans nærvær, men det var bare så pinligt! Han grinede et lille sødt smil og min mave trak sig sammen og udsendte en tiltrækningskraft mod ham, som trak mig nærmere mod ham. Han havde intet gjort og her sad jeg og var allerede klar til ham. Det havde jeg aldrig prøvet før… Harry løftede overrasket øjenbrynene over min bestilling og jeg sagde hurtigt: "Det er til mine venner og mig...". Jeg viste hurtigt med en tommelfinger over skulderen, at jeg sad med nogen længere nede i lokalet uden at tage øjnene fra ham. Jeg prøvede at smile et lille smil, som jeg var sikker på, mere lignede en grimasse end et smil. Han lagde hovedet på skrå og sagde: ”Du ligner heller ikke typen, som ville drikke 10 shots alene Victoria”. Han sendte mig et smil og forsvandt så ned i den anden ende af baren og gjorde mine shots klar, mens jeg så efter ham med store øjne og åben mund.

En lyshåret fyr fra bandet lagde en arm over hans skuldre, mens han var i gang med at hælde shots op og sagde noget til ham, som fik Harry til at grine højt, mens han lagde hovedet på skrå og sagde hurtigt noget tilbage til ham. Jeg så hurtigt ned af migselv og rettede på mit tøj og derefter min knold. Jeg strammede elastikken indenunder den igen og stoppede midt i bevægelsen, da han pludselig stod på den anden side af baren igen og så på mig. Jeg blev tør i halsen og mit hjerte stoppede for derefter at begynde at slå hurtigt i mit bryst. Han grinede lavt af mig og jeg tog hurtigt mine hænder væk fra mit hår. ”Hvad siger du til, at jeg kommer ned med bakken til dig Victoria?”, spurgte han pludseligt. Mit underliv trak sig sammen ved lyden af hans stemme. Han sagde mit navn så sensuelt, at jeg havde lyst til at klø mig over alt, for at komme af med trangen til at springe på ham. Han lænede sig igen indover disken, da jeg ikke svarede, så vores ansigter endnu en gang var tæt på hinanden... Hans øjne hypnotiserede mig og jeg kunne ikke rykke mig ikke ud af stedet og hele min krop fortalte alle omkring os, at jeg var påvirket af ham. Han tryllebandt mig med sin udstråling og lagde sig som et net over mig, så jeg var fanget. Hele min krop føltes flyvende og lykkelig, mens mit underliv trak sig sammen. Et drilsk drag var over hans øjne og han så hurtigt nedover min bluse, mens han bed sig i underlæben, da min bare skulder kom frem igen og blikket ramte mine øjne igen. Jeg stønnede et lavt og ukendt støn og lukkede øjnene og åbnede dem langsomt igen og hans øjne var lysende grønne mod mine. Jeg vred mig ubevidste foran ham og jeg ænsede ikke, at min bluse stadig hang løst over min bare skulder.

Jeg kunne se, at han tog en dyb indånding, da jeg bed mig i underlæben. Lyden af blodet der gled gennem mine blodårer var høj og øredøvende og da jeg blinkede dovent, blev hans blik undrende og undersøgende. Det var tydeligt, at han så min øjnes farveforeskel for første gang. Han rynkede hurtigt panden og blinkede en enkelt gang og kiggede intenst ind i dem igen. Det var som om, at han gik i stå et par sekunder og dermed kom tilbage til verdenen igen. 1 - 0 til mig tænkte jeg. Jeg rømmede mig og så ned med et lille smil på læberne og kunne mærke sejren strømme gennem hele kroppen. Jeg pegede over skulderen med en tommelfingre og vores øjne mødtes igen, da jeg hviskede: "Jeg sidder dernede Harry...". Vi stod og studerede hinanden i flere sekunder, før jeg løsrev mine øjne fra hans, rejste mig og gik som hypnotiseret mellem de glade gæster og ned til bordet. Mine ben føltes som bly og jeg drejede langsomt ansigtet og så Harry stå og se efter mig med et oprigtigt uforstående blik med hænderne mod baren. Han virkede overrasket og jeg sendte ham et lille skævt smil, som han ikke gengældte! Jeg vendte mig om igen og gik ned mod bordet. Leah og Jamie sad og holdte øje med mig, indtil jeg var henne ved dem igen. De havde begge et smøret grin om læberne, mens jeg satte mig tavst i sofaen.

 

Han virkede overrasket!


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...