Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
32Kommentarer
236690Visninger
AA

103. 101.

 


 

"Kom", lød Harrys stemme. Hans stemme var varm og blid og hans øjne fortalte mig, at han var lykkelig, mens de skinnede grønne og livlige mod mine i solen. Han åbnede sin bildør og trådte langsomt ud og lukkede den efter sig. Jeg så ud på ham, mens han stod med ryggen til bilen og tog et par solbriller på uden at vende sig om mod mig. Han virkede afventende, så jeg måtte hellere komme ud til ham. Hvad havde han gemt i ærmet? Jeg var hamrende nysgerrig... Jeg klikkede langsomt min sele op, mens jeg så mig omkring udenfor bilen og åbnede samtidig bildøren og gik ud i varmen. Jeg gik med målrettet skridt hen og stillede mig ved siden af ham. Hans blik var rettet op på huset, som han havde fået vist frem for et par dage siden og jeg var oprigtig overrasket over, at vi stod her igen. Han havde på intet tidspunkt nævnt huset siden, så jeg havde ikke skænket det en tanke, at det overhoved kunne være en mulighed for ham at købe. Men nu stod vi her og det kunne kun betyde 1 ting og jeg havde slet ikke noget imod det. For det var smukt... Jeg smilede et skævt lille smil uden at tage øjnene fra huset og missede med øjnene mod den skarpe sol. Jeg reagerede, da jeg kunne mærke en hånd over min lænd, ligesom sidste gang vi var her og jeg så op på ham. Han sendte mig et kæmpe og lykkeligt smil, som jeg straks gengældte og sammen gik vi over vejen, uden at han tog hånden væk fra min lænd på noget tidspunkt. Og jeg følte mig stolt og elsket...

Jeg så ned i asfalten foran mig imens og kunne ikke skjule mit lykkelige smil og stoppede op foran døren i muren og ventede tålmodigt, mens han åbnede den. Han lod mig gå ind først og han tog derefter straks solbrillerne af og så ned på mig, da han havde lukket døren bag os. Hans hår var stadigvæk vådt efter hans bad og jeg lod langsomt en hånd glide gennem det for at mærke ham. Han lagde langsomt en hånd om min hofte og trykkede mig blidt ind til ham uden at tage øjnene fra mine. Han satte sine solbriller i kraven på sin t-shirt og lagde derefter også den anden hånd om min hofte, inden han tog en dyb indånding. Han så pludselig op på huset og bed sig i underlæben og så derefter ned på mig igen. "Hvad syntes du om huset?", spurgte han meget roligt og slog kort med hovedet mod det. Jeg blev overrasket over, at han spurgte mig til råds, men følte mig også stolt. Jeg drejede mig halvt rundt og så op på det store firkantet hus og hans hænder om mine hofter forsvandt. Han gik længere ind i forhaven og jeg fulgte langsomt efter ham, mens jeg så mig rundt. Selvom jeg havde været her før, føltes det stadigvæk helt nyt for mig at være her. Jeg nikkede kort, da han så hen på mig med et lille smil. "Jeg kan godt lide det", svarede jeg og gik hen og stillede mig ved siden af ham. "Men det kommer jo ikke an på, hvad jeg syntes Harry...". Han grinede et lille herligt grin og lagde en arm over mine skuldre og trak mig ind til sig. Jeg lagde straks min kind mod hans bryst og puttede mig godt ind til ham. "Din mening betyder alt for mig...", hviskede han mod mit hår og vuggede os roligt fra side til side. Lykken sprang i mit bryst og jeg kvalte et lille grin og bed mig i underlæben.

"Kom...", hviskede han og fandt min hånd og trak mig forsigtigt hen mod hoveddøren, som han åbnede uden at bruge en nøgle. Han var åbenbart meget interesseret i dette hus! Han sendte mig et stort smil, da han lukkede døren bag os og jeg blev straks overrasket, da jeg så mig omkring. Huset var allerede helt tomt! Møblerne, tæpperne og billederne fra sidst var væk og ekkoet fra vores skridt ned gennem gangen gav en tom og rungende lyd, som bredte sig i det store hus. Jeg så mig hurtigt rundt og gik ind i den store tomme stue til højre og kunne se aftegningerne på væggene, hvor billederne havde hængt. Gulvet knirkede let under mig, da jeg gik længere ind i rummet og jeg så kort op i loftet, hvor der tidligere havde hængt en lysekrone. Nu var den væk! Kun udtaget til den i loftet fortalte, at der havde hængt en lampe her. Jeg vendte mig hurtigt om og så hen på Harry, som stod med et stort smil, mens han stod lænet op af dørkarmen med den ene skulder og så afventende på mig. Han slog ud med den ene hånd mod rummet uden at tage øjnene fra mig. "Hvad syntes du? Svar mig ærligt...", spurgte han og skubbede sig langsomt væk fra dørkarmen og gik med langsomme og lange skridt hen mod mig, mens han havde hænderne i lommerne på sine stramme jeans. Jeg drejede rundt om migselv med et lille smil og så fra hjørne til hjørne og kunne igen mærke hans hænder om mine hofter. Han drejede mig rundt, så vi stod ansigt til ansigt og vi kunne ikke lade være med at grine kort og lykkeligt sammen. Vores øjne mødtes og jeg lagde hurtigt mine arme om hans nakke. "Hvad syntes du Victoria?". Han virkede ivrig efter at få min ærlige mening og jeg så bare smilende op på ham og nikkede så. "Det er perfekt!", hviskede jeg og stillede mig op på tær og kyssede ham kort og varmt. Han grinede mod mine læber og vi så derefter forelsket på hinanden.

Han kom en hånd bag ryggen og tog et chartek op af baglommen, som han ikke havde prøvet at skjule for mig tidligere. Han åbnede det mellem om og så kort ned i det og derefter hen på mig. "Så du syntes altså, at jeg skal skrive under på kontrakten på dette hus?", spurgte han smilende og viftede med kontrakten foran næsen på mig mellem os. Jeg nikkede hurtigt og så derefter ned på kontrakten og tilbage op i hans øjne. Med et par finjusteringer hist og her, var huset var perfekt til ham og han ville trives i det. Hans øjne var milde og lykkelige mod mine, da han let slog mig over næsen med hjørnet af kontrakten og vi grinede begge. Han lagde kontrakten over læberne og så koncentreret på mig, mens hans øjne blev mindre men med en glød, som fik mig til at grine lidt igen. "Jeg skriver under på en betingelse...", sagde han pludselig og jeg lagde hovedet på skrå og kunne mærke nysgerrigheden vælte indover mig. "Så der er altså betingelser...", sagde jeg smilende og han nikkede kort uden at tage øjnene fra mig. "Hvad?". Han tog kontrakten væk fra sine læber og jeg kunne se et kæmpe smil, som var charmerende og dødhamrende sexet. "Kom", sagde han bare og tog blidt om min ene hånd og trak mig med ud i gangen igen og op af trappen op til 1 sal. Jeg så forvirret men også smilende på hans hånd, mens han langsomt førte mig op af trappen og ind i et stort værelse, som tidligere havde været et soveværelse med en smuk udsigt over haven. Han stoppede op midt i døren med sin hånd i min og så udover værelset med undersøgende øjne.

 

"Kom", sagde han...

 


 

Det virkede til, at han allerede var i gang med at indrette rummet i sine tanker og jeg så ligesom ham ud i rummet. For mig kunne jeg pludselig se, hvordan rummet tog sin form og hvordan møblerne dukkede op og gjorde stedet til et hjem. Jeg kunne mærke varmen i rummet ligge sig om os og jeg kunne ikke holde et lille grin tilbage, da hans hånd om min gav et lille tryk. Jeg gengældte det uden at se på ham, men jeg kunne tydeligt fornemme hans øjne på mig. Han lagde sine læber mod mit øre og han hviskede varmt: "Min eneste betingelse er, at du flytter ind...". Jeg drejede hurtigt hovedet og vores øjne mødtes straks. Mine øjne blev straks fyldt med tårer og aldrig havde jeg været mere lykkelig, end jeg var nu. Var det muligt, at være så lykkelig, at man følte, at ens bryst var ved at sprænge i flere tusinde stykker af lykke. Mine kinder blev straks varme og jeg vidste, at de blev røde ved hans ord. Harry studerede hele mit ansigt med et skævt smil og lagde hovedet på skrå og så på mine kinder og derefter mine øjne igen. "Er det et ja?", spurgte han hviskende med en rystende stemme og jeg nikkede hurtigt, mens jeg hurtigt tørrede mine kinder tørre for tårer. Han lagde begge hænder om mit ansigt og studerede det bare med blide og lykkelige øjne, inden han hurtigt lagde sine læber over mine. Han havde overtaget min krop og min sjæl med sin kærlighed og jeg lod mig synke ind i hans ukendte verden... Og jeg elskede den allerede...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...