Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
34Kommentarer
230544Visninger
AA

102. 100.

 


 

Jeg åbnede lydløst køkkenskuffen og så straks det gennemsigtige chartek, som lå øverst. Jeg kunne ikke holde et lille smil tilbage og tog det meget forsigtigt op og vejede det nærmest i hænderne, inden jeg lukkede skuffen og satte mig langsomt på stolen ved kogeøen. Følelsen af det i mine hænder var overvældende og befriende og jeg elskede allerede tanken om, at jeg var husejer lige om lidt. Husejer! Wtf?! Det var jo pisse stort og jeg kunne stadigvæk ikke helt forstå, at jeg var kommet til en ny milesten i mit liv, som ville ændre det for evigt og som jeg aldrig havde troet, jeg ville nå til. Men nu var jeg her og følelsen var på ingen måde skræmmende. Tværtimod! Jeg lagde chartekket foran mig på det sorte og glidende marmor foran mig og åbnede den gennemsigtige forside og begyndte langsomt at læse den første side igennem af kontrakten. Derefter den næste... Og den næste... Og den næste... Den eneste lyd i køkkenet var, når jeg bladrede siderne fra den ene til den anden, indtil jeg nåede til den sidste side. På den sidste side var der flere underskrifter. En underskrift fra Christian prydet flot og elegant nederst i venstre side og på linjen ved siden af hans, var underskriften fra min advokat, som indvilligede i, at alt så fint ud og at han havde læst kontrakten igennem og godkendt den og prisen. Næsten 3 millioner pund! Mit dyreste køb nogensinde. Men det var penge som jeg havde og som jeg ikke ville savne... Og det var en investering! Nu manglede så bare min underskrift på den tomme linje nederst på siden, også ville huset være mit. Kun mit...

Jeg rejste mig hurtigt og gik hen til skuffen igen og fandt en kuglepen frem og satte mig ned igen. Jeg klikkede stiften ud på kuglepennen og tegnede hurtigt en lille krudsedulle oppe i hjørnet af kontrakten for at være sikker på, at den virkede. Det gjorde den... Nu skulle jeg bare skrive under! Jeg tog en dyb indånding og skulle til at skrive under, men kuglepennen stoppede lige over stregen, mens min hjerne kørte på højtryk og et bankende hjerte. Victoria kendte intet til denne kontrakt eller til min interesse i huset. Ikke endnu... Det var 4 dage siden, at jeg havde set på huset og jeg var faldet pladask for det ligeså snart, at jeg var trådt ind af hoveddøren. Jeg havde været solgt på stedet og jeg kunne sagtens se migselv bo der i flere år. Området var godt og roligt og jeg ville kunne gå ubemærket og uforstyrret rundt i både huset og i haven og bare være migselv. Noget som jeg savnede og ønskede mere end nogensinde. Et sted som jeg endelig kunne kalde et hjem... Victoria havde listet rundt i huset med armene om sigselv uden at sige det helt store, men jeg kunne se på hende, at hun var vild med det. Af en lille skikkelse med en meget nede-på-jorden stil, var jeg blevet oprigtigt overrasket over, at hun kunne lide det. Huset var stort og rummeligt med sine mange firkantet værelser. Alt var holdt i hvide farver og stilen havde været moderne og klinisk. Men hun havde været vild med det...

Hendes øjne havde strålet ved synet af stuen og dets udsigt udover det grønne haver, hvor krukkerne var fyldt til randen med farverige stedmorblomster og et drømmende blik var kommet over hendes øjne, da hun havde set det store lyse soveværelse med et tilstødende badeværelse og et stort walk in closet. Hun ville passe perfekt ind i huset! Jeg kunne se hende for mig, når hun gik rundt i  bare tær i køkkenet og lavede mad med vinduerne åbne, mens en sommerbrise ville tage fat i hendes smukke brune hår, som det ville bevæge sig. Jeg kunne ikke holde et lille lykkeligt grin tilbage og rejste mig og gik hen til vinduet i køkkenet og så ned på Londons gader, hvor verden var i gang med at tage på arbejde. Netop ligesom Victoria netop var... Det var ikke mere end 10 minutter siden, at jeg havde sagt farvel til hende og der ville gå adskillige timer, før jeg ville se hende igen. Men jeg havde et møde med min advokat denne formiddag om mit huskøb og inden da, skulle jeg have overstået noget styrketræning. Jeg ville have nok at se til. Jeg drejede ansigtet og så hen på kontrakten, som stadig lå på køkkenbordet og bed mig kort i kinden, inden jeg så ned på vejen igen. Det skulle være en overraskelse, at jeg havde købt huset, men jeg var pludselig blevet i tvivl. Hvad ville Victoria sige til, at jeg havde købt et hus, uden at involvere hende i det inden? Jeg sukkede lydløst og lænede mig op af vindueskarmen uden at tage øjnene fra vejen. Aldrig var en andens mening så vigtig for mig, som Victorias var og det fik mig til at tænke på, at jeg ikke havde snakket med hende inden. Men det skulle jo være en overraskelse... Jeg sukkede igen og skubbede mig langsomt ud fra vindueskarmen og gik med langsomme skridt hen til stolen igen. Jeg satte mig med et bump og vidste, at jeg allerede havde taget en beslutning og det var den bedste beslutning, som jeg nogensinde havde taget. Det ville være et skridt tættere på min egen frihed... med Victoria. Et skridt videre på min vej mod de voksnes rækker og et skridt tættere på selvsikkerhed. Der ville blive fantastisk! Jeg smilede et selvsikkert smil og tog min mobil op af lommen og fandt straks Victorias nummer frem og trykkede på det og ventede på, at opkaldet gik igennem.

Der lød kun 2 ring, før hun tog den og hendes søde stemme var mild og glad. "Hej smukke", sagde jeg glad og lænede mig tilbage i stolen, mens jeg kørte en hånd gennem håret. "Hej", sagde hun lavmælt og jeg kunne høre hendes høje hæle give genlyd under sig. Hun lød lykkelig og det gav mig straks sommerfugle i maven og en varme bredte sig i hele min krop. Jeg hoppede direkte ud i det, inden hun begyndte at snakke løs om alt og ingenting. "Har du mulighed for at gå lidt tidligere i dag?". Hun blev pludselig helt stille i telefonen og hendes skridt forsvandt helt. Var hun stoppet op midt i det hele over mit spørgsmål. Der fik et par sekunder, inden hun svarede: "Øhh... J... Jo... Det tror jeg godt, at jeg kan. Hvorfor da?". Jeg kunne ikke holde et lille grin tilbage og kunne se hende for mig. Lille og nervøs... Hun havde intet at frygte... "Mød mig klokken 14 hjemme hos mig, så får du at se hvorfor".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...