Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
241517Visninger
AA

12. 10.

 


 

Pga. travlhed på arbejde blev det hurtigt fredag og jeg måtte indrømme, at jeg så frem til en weekend, hvor jeg ikke skulle arbejde og bare kunne slappe af og få indhentet noget af alt den søvn, som jeg havde mistet de sidste par dage. Frokosten var de sidste par dage blevet erstattet med telefonmøder med kunder, så jeg nåede ikke at få noget at spise udover min morgenmad på vej på arbejde. Jeg drak for meget the i løbet af dagen for at holde sulten væk og nåede netop kun lige at spise en sandwich elle noget hurtigt, inden jeg faldt omkuld på sofaen eller i sengen derhjemme! Det hele var så hektisk og Paul og jeg hjalp hinanden så meget, som vi kunne. Greg havde været så sød at hente ekstra hjælp ind, så vi ikke selv skulle arkivere og fotokopiere, men vi lå begge stadigvæk vandret ned. Jeg lagde hovedet tilbage og sukkede højt, mens jeg kørte begge hænder gennem håret. Telefonen havde kimet os ned hele dagen og den var slet ikke færdig, selvom vi ville lukke for telefonerne om 15 minutter. Jeg lagde ansigtet i hænderne og støttede med albuerne mod mit skrivebord og rystede opgivende på hovedet, da telefonen skreg af mig igen med sin ringen. ”Ej nej nej nej…”, stønnede jeg hårdt og så hen på Paul over mine hænder, som snakkede i telefon med en kunde uden at ænse mig. Han lagde sig tilbage i sin kontorstol og han så træt og brugt ud, mens han bankede en kuglepen mod bordets overflade. Jeg rømmede mig og tog imod endnu et opkald og endnu en kunde som var interesseret i at arrangere et arrangement under Black Ribbons vinger, mens jeg tastede alle oplysningerne på computeren på samme tid.

Flere timers arbejde senere, var klokken blevet over 18 og både Paul og jeg sad stadig og arbejdede, selvom vi havde haft fri i et par timer nu. Alle andre kontorer lå øde hen og vi kunne begge høre svag musik og snakken fra et fjernt mødelokale, som fortalte os, at fredagsbaren var i gang. Noget som jeg jo aldrig havde været, da dette indebar socialt sammenværd med folk, som jeg ikke kendte. Både Paul og jeg vidste, at hvis vi ikke fik ordnet alle disse sager, inden vi gik hjem, at vi ville sidde med en masse timers arbejde i weekenden og Paul havde ligeså meget brug for en friweekend som mig. Jamie kom ind gennem døren til vores kontor, hvor der var helt stille pga. arbejde, da klokken var over 20 og så åndssvagt på os. "Sidder I stadig her?", spurgte han og drak af sugerøret på en blå fristende drink. Han virkede allerede en smule fuld og jeg kunne ikke lade være med at sende ham oprigtigt lille smil, som han gengældte. ”Kom nu med jer! I går glip af en super fest!”. Hans stemme var høj og skinger og dette overbeviste mig endnu mere om, at han faktisk var en smule fuld. Jeg smilede lidt igen og havde mest lyst til at smide alt arbejde fra mig og bare tage hjem, men jeg manglede bare det sidste. "Og du slipper ikke i dag", hørte jeg ham pludselig sige og jeg så på hans pegende finger, som klart var hentydet til mig. Jeg sukkede opgivende og vidste, at han ville holde øje med elevatoren og hive mig ind til fredagsbaren i håret, hvis jeg ikke troppede op.

Jeg så hen på Paul, som jeg kunne se, havde opgivet for i dag og jeg kunne sagtens forstå ham. Jeg følte, at teksten på min skærm stod dobbelt og mine øjne virkede tørre og røde af alt det skærmarbejde. Paul slukkede for sin skærm og pakkede alle papir sammen foran sig og lagde det i skufferne og i mapperne omkring sit skrivebord. ”Hvad med dig Victoria?”, spurgte han og rejste sig, mens han så hen på mig. Jeg lagde hovedet på skrå og rystede på hovedet. ”Jeg mangler så lidt Paul”, svarede jeg opgivende og strakte mig i stolen. Følelsen i ryggen var rar… Jeg kunne se, hvordan han fik det dårligt ved at gå og jeg sendte ham et lille smil. Han så hen på sit skrivebord og han virkede splittet. ”Jeg kommer om lidt Paul”, sagde jeg og slog det hen og så ind i skærmen. ”Er du sikker?”, spurgte han usikkert og jeg så op på ham igen og nikkede og sagde hurtigt: ”Stensikker!”. Han smilede træt til mig og Jamie stod stadig med sugerøret i munden, men indholdet i glasset var dog helt væk nu. Han vippede med sine veltrimmet øjenbryn til mig henne fra døråbningen og sagde: ”Du får 30 minutter Victoria, så er du færdig, også kommer du ned i fredagsbaren og får en øl. Okay?”. Jeg nikkede bare til ham med et genert smil. Han havde siden jeg startet, prøvet på at overtale mig til at tage med ham, Leah og Paul til fredagsbar og jeg havde aldrig sagt ja. Jeg havde brug for den øl nu! Han sendte mig et stort smil tilbage og virkede oprigtigt glad for, at jeg ville møde op senere. ”30 minutter”, gentog han og slog på siden af sin næse og sendte mig et skarpt blik, som jeg ikke kunne lade være med at grine af og han forsvandt med Paul mod lyden af hyggen.


De 30 minutter gik alt for hurtigt i min verden og jeg følte, at Jamie og Paul netop var gået, da Leah pludselig stod i døren og så på mig med ansigtet drejet på skrå og milde øjne. Jeg så hurtigt op på hende og jeg kunne se på hendes ansigtsudtryk, at hun havde taget mig med bukserne nede, for jeg var slet ikke klar til at smutte fra arbejdet. "Kom så Victoria...", sagde hun blidt. Jeg kunne høre på hendes stemme, at hun havde ondt af mig og bare gerne ville have mig væk fra mit skrivebord, så jeg kunne komme med hende og få hygget som en ganske normal 18 årig ville gøre en fredag aften. "Læg nu arbejdet fra dig og kom og hyg med os...".

Jeg sukkede og vidste, at hun havde ret og smilede en smule anstrengt, mens jeg så ind i min skærm igen, hvor det halvfærdige budget skreg efter min opmærksomhed. Jeg så hen på hende igen, mens hun lænede sig op af dørkarmen og jeg vidste, at jeg ville tabe, hvis jeg tog kampen op med hende. Jeg sukkede lydløst og slukkede min skærm med både en følelse af ro og uro. Fester og sociale sammenkomster var ikke lige mit speciale og var slet ikke min mest fortrukne sport at dyrke og dette vidste Leah vidste godt. Hendes smil var sødt og hun ventede tålmodigt på mig, mens jeg samlede papir og mapper sammen og stillede det langsomt på plads. Jeg trak tiden ud og hun blev ved med at vente tålmodigt, indtil der ikke var mere for mig at rydde op og jeg kunne mærke hendes øjne mod mig. Shit! Jeg rejste mig snublende op og tabte min taske på vejen hen mod hende. Jeg samlede den hurtigt op fra gulvet med et smil om læben, mens hun grinede et lille grin. "Kom så dit fumlehoved", sagde hun og lagde en arm om mine skuldre og førte mig ned af gangen og ned mod musikken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...