Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

70Likes
34Kommentarer
230308Visninger
AA

3. 1.

 


 

Jeg rettede nervøst på min blå t-shirt med en rystende hånd og sank besværligt, mens jeg så op på elevatorens display, som nærmede sig 5 sal. Jeg kunne mærke sveden pible frem nedover min nakke og jeg pustede hårdt ud og knugede hårdt om håndtaget på min nye taske, som jeg havde fået af min far og Elizabeth, indtil mine knoer blev helt hvide. Jeg lukkede kort øjnene og bad en lille bøn, inden jeg hørte dørene gå op og jeg trådte usikkert ud på min nye arbejdsplads, som emmede af liv. Jeg gik snublende ned gennem den korte gang uden at se mig til siderne og mod receptionen, hvor der sad en ældre dame med et mildt ansigt og rødt krøllet hår. Hun så op på mig, da jeg forsigtigt stoppede op ved skranken overfor hende og hun sendte mig et oprigtigt sødt smil. "Hej”, sagde jeg med en lille stemme og rømmede mig hurtigt og hankede op i min taske, mens hun fortsat så smilende på mig. Hun så en smule spørgende på mig, så jeg fortsatte: ”Mit navn er Victoria Black. Jeg skal starte i dag som revisorelev i firmaet". Hendes søde smil blev større og hendes stemme var venligt, da hun sagde: "Hvor spændende Victoria. Velkommen til! Jeg håber, at du bliver rigtig glad for at være her". Hun tastede lidt på sin computer og nikkede så og rejste sig halvt op og pegede ned af gangen og fortsatte: ”Hvis du fortsætter ned af denne gang og følger den, når den slår et knæk til venstre og derefter tager første dør til højre og banker på hos Greg Fisher længere nede af gangen, så sætter han dig ind i tingene". Hun pegede venligt ned til højre for mig. Jeg blev stående og så ned at gangen, hvor der gik et par mennesker mellem de forskellige kontorer. Mine fødder sad fast til gulvtæppet og jeg kunne mærke, at mine hænder blev kolde og et lille gys gik gennem mig. Receptionisten rejste sig og jeg så hurtigt hen på hende. ”Nervøs?”, spurgte hun blidt og jeg nikkede hurtigt og prøvede at sende hende et smil, som jeg var sikker på blev til en grimasse i stedet. ”Kom”, sagde hun blidt og gik udenom skranken og slog venligt ud med hånden, så jeg vidste, at jeg skulle følge efter hende. ”Så skal jeg nok vise dig vej”. Jeg fik endelig sendt hende et lille smil og jeg fulgte efter hende, da hun gik forbi mig og gik ned af gangen.

Det var min første arbejdsdag nogensinde og jeg havde set frem til denne dag i mere end 3 år. Med en IQ på over 135 var jeg sprunget et klassetrin over i folkeskolen og havde altid vidst, at økonomi var noget, som jeg ville arbejde med. Så efter 3 år på Handelsskolen med speciale i økonomi og ressource-styring på højniveau og et diplom med "Årets Student" og endnu et diplom med "Årets højeste gennemsnit", havde jeg fået drømmejobbet hos Eventcenteret Black Ribbon som revisorelev de næste 4 år. Bøgerne ville blive udskiftet med en masse statistikker, beregninger og tal, som skulle stemme overens med de events, som firmaet planlagde i løbet af året. Det var kun de bedste af de bedste ansøgere, som blev tilbudt en plads i firmaet og jeg havde været oprigtig overrasket, da jeg blev tilbudt en jobsamtale, da jeg ikke havde hørt noget fra dem hele sommeren. Jeg så mig omkring, mens jeg gik ned af den lange gang og så, at alle kontorernes vægge ud mod gangen var store panoramavinduer, så man kunne se ind. Medarbejderne sad med næsen i en skærm og var dybt optaget i deres arbejde. Rundt omkring kunne jeg høre en summen af liv og grin, som jeg så som et tegn på et velfungerende arbejdsmiljø og noget, som jeg så frem til at være en del af. Vi gik forbi flere kontorer og jeg så nysgerrigt ind gennem alle vinduerne for at suge alle indtryk til mig og smilede lidt, når jeg så nogen smile til hinanden og grine. Jeg kom til et endnu et panoramavindue og så også nysgerrigt ind her og så en ung fyr sidde alene inde på et stort kontor ved en skærm og se koncentreret ind i den, mens han hvilede hagen i sin hånd. Hans pande var let rynket og han trykkede let på musen et par gange. Han var bestemt noget andet end fyrene på Handelsskolen og han var bestemt en bedre udsigt, end det jeg havde været vant til. Han måtte være i midten af 20´erne og var både moden og trænet at se på! Wow…

Jeg snublede kort over mine egne ben uden at falde og lod som ingenting og så skulede omkring mig for at være sikker på, at ingen så mig og så hurtigt ind på ham igen. Min mave hoppede et kort sekund, da han så op og vores øjne mødtes straks. Hans øjne var blå og smukke at se på og hans jakkesæt sad perfekt over hans overkrop, mens det lyse hår sad flot og stilet. Han stoppede med at arbejde og fulgte mig med øjnene, mens jeg gik langsomt forbi uden at tage øjnene fra ham. Hele min krop dirrede og min generthed lagde sig over hele min krop, mens mine kinder blev varme og røde og afslørede mig. Jeg så hurtigt ned foran mig og kunne ikke holde et lille genert smil tilbage og så derefter ind på ham igen og han smilede overraskende et sødt smil tilbage. Han lænede afslappet sig tilbage i sin kontorstol og så bare ud på mig, mens jeg langsomt gik forbi hans panoramavindue, indtil han forsvandt. Jeg smilede for migselv, da jeg ikke kunne se ham mere og så hen på Receptionisten, som gik rundt om et hjørne og jeg satte op i tempoet, for at følge efter hende. Af en lille dame kunne hun godt nok gå hurtigt og jeg åndede op, da jeg så, at hun kun var et par meter foran mig, da jeg rundede hjørnet.

Jeg så ned af migselv, mens jeg gik og følte pludselig, at min løse blå t-shirt og sorte jeans var for normalt tøj til stedet og jeg prøvede at ryste følelsen af mig, mens jeg fortsatte ned af gangen efter Receptionisten. ”Så er vi her Victoria”, sagde hun pludselig og jeg stoppede op lidt for tæt på hende, da jeg havde gået i mine egne tanker over de blå øjne. Hun bankede på og stak hovedet ind og sagde noget, som jeg ikke kunne høre. Hun åbnede derefter døren helt op og nikkede til mig, at jeg kunne gå ind og det gjorde jeg. Greg Fisher var en autoritær høj ældre mand, som var HR. Direktør i Black Ribbon. Han havde et omdømme for at være en fantastisk dygtig leder, som havde for næse at udvælge det helt perfekte personale til firmaet. Jeg kunne tydelig huske jobsamtalen med ham og jeg huskede ham som en meget smilende og venlig mand, som gik meget op i personalepleje og hårdt arbejde.

 

Jeg så ned af migselv...


 

Jeg rettede hurtigt på min bluse med en rystende hånd, da jeg hørte hans venlige stemme: ”Goddag Victoria. Og velkommen til…”.  Han gik forbi sit skrivebord og gav mig hånden, som virkede varm og rolig mod min kolde og nervøse hånd. Han virkede ikke til at ligge mærke til det, ellers også var han vant til, at de nye medarbejdere var nervøse på deres første arbejdsdag. Han viste med en hånd, at jeg skulle sætte mig i en stol foran hans skrivebord, mens han selv satte sig tilbage i sin kontorstol. Jeg prøvede at sætte mig så galant som muligt og prøvede ikke at virke for nervøs, mens jeg stillede min taske fra mig på gulvet. Den væltede lydløst og jeg bed mig i underlæben og undlod at rejse den op og så hen på Greg, da han satte sig. Han gav en tilfreds lyd fra sig og hans smil nåede hans øjne og jeg smilede nervøst tilbage. "Er du klar?", spurgte han friskt og bød mig på en kop kaffe, som jeg venligt afslog. "Du bliver jo den yngste på holdet med dine kun 18 år". Jeg trak let på skuldrene og smilede venligt tilbage med skælvende læber. Jeg var nervøs og jeg håbede, at jeg ville leve op til deres forventninger. Der var rift om disse pladser og hvis der var elev, som opgav jobbet pga. presset, ville der stå en ny dagen efter med håb og drømme. Akkurat ligesom mig... Det var en elevplads, som gav gode penge, udlandsrejser og mulighed for at lave nogen fede events for de store stjerner, når der skulle bookes koncerter til dem og velgørenhedseventer i de forskellige haller og koncertsteder rundt om i England. Jobmulighederne bagefter var store og gode bagefter. Men selvom jeg var nervøs, så glædede jeg mig utrolig meget.

Greg bladrede igennem nogle papir foran sig. "Nå Victoria! Som vi snakkede om sidst, så er dine eksamskaraktere jo fænomenale af en pige i din alder, så jeg forventer meget af dig”. Jeg sank og lænede mig ubevidst mere tilbage i stolen og kunne allerede mærke presset på mig. ”Jeg skal gøre mit bedste for, at du bliver tilfreds med mig”, sagde jeg og prøvede at rette mig op i stolen. Sveden piblede nedover min nakke igen og jeg så hen mod vinduet og havde mest lyst til at åbne det og mærke brisen mod min hud og få alt min nervøsitet til at forsvinde med vinden. De blå øjne… Greg nikkede tilfredst og foldede sine hænder foran sig på skrivebordet, mens han fastholdte mine øjne og fortsatte: ”De andre 3 elever er et par år ældre end dig Victoria og har 1 - 2 års erfaring fra lignende elevpladser. Men du ser jo ud til at have ben i næsen, når jeg nu kan se, du ifølge dit eksamsbevis var Formand for studiecafeer, Formand for Operations Dagsværk, Klasserepræsentant, Årets student og til sidst Årets student med højeste gennemsnit".

Han løftede overraskende sine øjenbryn, da han læste det sidste og virkede en smule selvtilfreds. Han så igen på mig over papirerne og smilede. "Jeg har det bedst, når der sker noget", svarede jeg genert med et lille smil og rykkede uroligt på mig i stolen. Jeg glattede hurtigt min bluse over mine lår for at være sikker på, at den ikke var gledet op. Det var den ikke... Han lagde hovedet på skrå og så nysgerrigt på mig med sine blå øjne. "Hvorfor valgte du netop denne branche og ikke fx jura eller kemi? Dine karakterer er jo til det". Jeg skar en lille grimasse og tænkte på min stedmor, som havde presset på, for at jeg skulle vælge medicinstudiet. Jeg trak kort på skuldrene og så hurtigt på opslagstavlen bag ham og kunne se, skemaer, gule lapper, forskellige kalendere og et billede af nogle børn hænge. "Min passion er planlægning, også arbejder jeg bedst i presset og hektiske situationer. Min styrke er tal og det vil jeg ikke få glæde af ved at læse jura eller læse kemi”. Greg nikkede og jeg kunne se, at han var tilfreds over mit svar. "Vi skal nok få glæde af dig Victoria", smilede Greg og rejste sig og viste mig vej til mit kontor de næste 4 år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...