The Revenge of Selena Gomez

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2015
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
Der er nu gået lang tid med lykke. Det har været lutter hvedebrødsdage for Bella og Justin, siden de fandt sammen igen og flyttede ind i en fælles lejlighed. Men lykke varer sjældent ved og det finder Bella også ud af, da hun en dag støder ind i ingen ringere end Selena Gomez.
Selena har pludselig lagt alt bag sig, og de begynder igen at ses. Bella nyder deres venskab, men bag facaden lægger Selena skumle planer. I virkeligheden har hun intet andet tilovers for Bella, end bitterhed. Hun har aldrig tilgivet Bella og planlægger sin hævn. Imellem tiden lægger Bella og Justin mærke til forandringer. Pludselig kommer løgne frem i lyset og skænderierne hober sig op. Alt er ikke længere en dans på roser for parret, der nu må forsøge at se sandheden i øjnene.
Men hvordan det, når man står på hver sin side af forliget? I Den afsluttende tre'er i serien om Bella og Justin.

17Likes
5Kommentarer
14883Visninger
AA

13. "Skal du ikke invitere mig ind?"

 

Selena's P.O.V.

 

Jeg frydede mig en del, da jeg stod foran deres lejlighed. Jeg havde det mærkeligt i kroppen, men forsøgte at få vreden og jalousien og hævnlysten til at overskygge alle de rodede følelser. Jeg var træt af det her! Jeg var træt af dem og deres åh så perfekte liv. Det måtte have en ende - det måtte ophøre!
Jeg begav mig op af deres opgang via trappen og var ikke langsom til at banke på døren til deres lejlighed. Da Justin åbnede døren, måtte han have fået et chok, for hans ellers trætte øjne, åbnede sig lidt ekstra - også selvom han forsøgte at skjule det. Jeg følte mig som heksen i Snehvide.

"Wow, eh.. Hej, Selena," hilste han akavet, mens han kløede sig i nakken. Hans hvide t-shirt og de grå joggingbukser klædte ham virkelig godt, men det var ikke noget jeg ønskede at lægge mærke til.

"Hej Justin," hilste jeg hurtigt, men måtte kort lukke øjnene for at samle fokus. Det nyttede ikke noget at ændre humør hele tiden, det ville forvirre ham og det ville gøre planen umulig at gennemføre. Jeg kom til at lyde kold og det måtte ikke ske igen. Det ville ikke ske igen. Man måtte bare ikke håbe at han ville være sådan en loyal type.

"Skal du ikke invitere mig ind?" spurgte jeg med et smil, efter et stykke tid med tavshed. Selv ikke dét virkede til at virke. Hvad var det for nogle manerer han havde? Han virkede tøvende, men lukkede så døren lidt op.

"Jo, da," svarede han og så mildest talt mut ud. Jeg skulle nok ændre det humør.

 

"Såe, hvad har du gjort af Bella?" spurgte han, idet han satte tekanden på sofabordet. Jeg kunne ikke lide at sidde i sofaen, det kriblede under huden og jeg hadede at tænke på hvad fanden de kunne have lavet lige præcis her. Hold kæft, hvor var det ulækkert.

"Jeg ved det ikke helt, jeg mistede hende ligesom i mængden, men jeg tror hun gik ind i centeret," svarede jeg, for at han ikke skulle begynde at ringe eller sådan noget. Han så bekymret ud, hvilket fik vreden til at stige. Pokkers, som han havde ændret sig til det bedre.

"Det kunne være at jeg skulle ringe.." mumlede han for sig selv. Jeg skyndte mig at stoppe ham - endda uden at lyde panikslagen.

"Nej, nej, behøves ikke. Vi aftalte at jeg bare kunne vente her, til hun kom hjem. Vi er voksne mennesker, jo," svarede jeg. Han kastede et enkelt blik over mod telefonen (hvem fanden havde en fastnet telefon nu om dage!?) men nikkede så og satte sig i sofaen. Han hældte te i vores kopper og jeg takkede og så manglede vi noget at sige. Jeg forsøgte febrilsk at lede min hjerne igennem for samtale emner, men det var som om at de alle forsvandt eller var taget i forvejen. Heldigvis så Justins hjerne ud til at fungere bedre - for en gangs skyld.

"Så hvad får du tiden til at gå med for tiden?" Wow, hvad blev det næste han ville snakke om? Vejret? Jeg rømmede mig og kløede mig en smule på benet, før jeg svarede.

"Tja, det sædvanlige. Et album, en film.. du ved nok," svarede jeg og forsøgte at lade være med at lyde overlegen, for det var virkelig det sædvanlige. Han tyggede kort på det.

"Hvilken vej går du med albummet?" spurgte han så og lød faktisk oprigtigt interesseret. Jeg forsøgte ikke at være smigret.

"Anderledes end de foregående," forklarede jeg og lød oprigtigt stolt, for det var jeg. Dette album ville blive helt anderledes. Det var mig der bestemte denne gang.

"Cool nok. Men hvad så med filmen? Det er en animationsfilm, right?" Jeg var ret benovet over han faktisk vidste noget omkring det jeg lavede, men forsøgte ikke at vise det for meget.

"Jo, Hotel Transylvania To. Det er fedt at prøve noget anderledes," svarede jeg med et smil og trods følelsen at jeg rigtig snakkede med en fyr som tydeligvis var i et forhold, så var det overraskende rart at snakke med ham. Trods hele hans jeg-har-en-kæreste-så-der-er-ikke-engang-et-spor-af-flirt-væremåde og samtaleemnerne, som var så kunstige, som parforholds-menneskers samtaler nu var (undtagen hvis de snakkede med et andet par) så var det faktisk rart nok at snakke ordenligt med ham. Hele sætninger og sådan noget.

"Det mente jeg nok, men hvem fik dig ind i rollen? Din agent? Eller gik du selv til audition?"

"De spurgte faktisk efter mig," svarede jeg stolt. Hvor var jeg egentlig nået langt. Og hold kæft hvor det føltes fedt. Han nikkede og skulle til at spørge mig om noget mere, da jeg hørte knitren mod dørmåtten. Hun var på vej ind af døren. Og før han kunne nå at gå ud efter hende, hoppede jeg næsten det sidste skridt over mod ham, væltede ham bagover i farten og forsøgte at fange hans mund med min. Det lykkedes og jeg pressede læberne godt og hårdt mod hans, ikke fordi han gjorde det samme, men fordi jeg kunne fornemme at Bella nu var inde af døren og så det hele. Så fik Justin mig presset væk, han havde trodsalt langt flere muskler end mig og det var trods alt ikke ham der havde ønsket dette her. Men nu havde han. I Bellas øjne i al fald. Jeg tørrede hurtigt munden med et smil, så op fra sofaryggen og så en målløs Bella stå i stuen, fem meter fra os. Hun havde set det, tænkte jeg med triumf og selvom jeg vidste at alt venskab med de to nu var så dødt som muligt og at Justin målløst sad og stirrede på mig, rettede jeg mig bare op, rettede puden jeg havde lænet mig op af og smuttede forbi Bella, som kiggede på mig med rædsel og forvirring. Jeg nåede lige at høre et 'Bella...' inden jeg smækkede døren. Jeg håbede at det ville kunne lære dem ikke at være utro.

 

_____________________________________________

Wow, calm down, Selena! Havde I set den komme? 

Hvad gør Bella og Justin så nu? Find ud af det i de næste kapitler!

The drama vil ingen ende tage!

~ Anna M.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...