The Revenge of Selena Gomez

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2015
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
Der er nu gået lang tid med lykke. Det har været lutter hvedebrødsdage for Bella og Justin, siden de fandt sammen igen og flyttede ind i en fælles lejlighed. Men lykke varer sjældent ved og det finder Bella også ud af, da hun en dag støder ind i ingen ringere end Selena Gomez.
Selena har pludselig lagt alt bag sig, og de begynder igen at ses. Bella nyder deres venskab, men bag facaden lægger Selena skumle planer. I virkeligheden har hun intet andet tilovers for Bella, end bitterhed. Hun har aldrig tilgivet Bella og planlægger sin hævn. Imellem tiden lægger Bella og Justin mærke til forandringer. Pludselig kommer løgne frem i lyset og skænderierne hober sig op. Alt er ikke længere en dans på roser for parret, der nu må forsøge at se sandheden i øjnene.
Men hvordan det, når man står på hver sin side af forliget? I Den afsluttende tre'er i serien om Bella og Justin.

17Likes
5Kommentarer
14965Visninger
AA

4. "Kan du lokkes til at give røret til Bella?"

Justin's P.O.V.

 

I virkeligheden var det måske ikke så heldigt. I virkeligheden var det måske ikke så tilfældigt og i virkeligheden var det måske.

I virkeligheden var mine tanker omkring Bella og Selenas pludselige møde, måske mere skeptiske end jeg havde givet udtryk for.

Bella havde haft en aftale hos frisøren klokken tolv og var gået for en time siden. Selv havde jeg endnu ikke rejst mig fra sengen. Det hvide sengetøj smeltede sammen med solens stråler, som skinnede regelmæssigt ind af de store vinduer i venstre side af rummet. Det gav et specielt lys i rummet, som jeg fandt betagende og egentlig havde jeg bare ikke haft lyst til at stå op.

Det at Selena og Bella lige pludselig var stødt ind i hinanden, efter flere års dødelig tavshed, virkede for mig mere mistænkeligt, end som så. Men Bella havde næsten ikke bestilt andet hele morgenen, end at snakke om hvor fantastisk det havde været, hvor meget hun havde ændret sig, men stadig var den samme og bare det hele.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle mene. Jeg så det hele udefra og helt klart i et andet lys end Bella og jeg syntes ikke at det lignede Selena at være på den måde hun havde været imod Bella i går. Så sød og.. tilgivende. Nej, det var ikke ligefrem noget jeg kunne genkende.

Men jeg måtte mere eller mindre bittert erkende, at det unægteligt glædede Bella. Og det var svært for mig at finde på noget der gjorde mig mere glad, end at se og føle Bellas glæde og lykke.

Så, hvem ved? Måske havde Selena virkelig ændret sig? Man sagde jo at alle fortjente en chance til.

Jeg lod fingrene glide gennem håret og rev kort op i det, da tankerne kørte non stop. De nægtede at holde pause, så mit hoved kunne hvile i fred.

Derfor besluttede jeg mig for at stå op. Ikke fordi at jeg ikke kunne ligge her lidt længere og svæve mellem virkelighed og drømme og ikke fordi at jeg skulle noget i dag. Bare fordi at det gjorde jeg.

 

_______________________________________________________

 

Da det var ved at være aften, var jeg som sædvanlig i gang med min aftenkaffe og dagens avis. Bella var endnu ikke hjemme og jeg savnede hende unægteligt. Hun gjorde lejligheden så lys og levende med hendes svævende og fjerlette skridt og jeg savnede hendes smil. Men hun havde ringet for fire timer siden. Cameron og hende var taget på café og jeg vidste ikke hvordan jeg havde det. Vel egentlig fint nok.

Mine stadigvæk forstyrrende tanker, blev for en gangs skyld afbrudt efter en hel dag bestående af endeløse spekulationer. Det var telefonen. Den ringede.

Jeg skævede til den. Der var da ingen der plejede at ringe her om aftenen? Men da tanken om at det måske kunne være Bella, der forklarede at hun kom før hjem, indfriede sig, lavede jeg store øjne og kom hurtigt op. Jeg farede hen til den kimende telefon, tog forventningsfuldt fat om røret og førte det med et stort smil op til mit øre.

*Hey, det er Justin!* hilste jeg en smule overgearet og ret så sikker i min sag. Jeg skulle blive modbevist.

*Det er Selena.*

Jeg frøs. Holdt bare stift røret mod mit øre, som var jeg en anden mannequin. Kunne ikke fatte det. Og måske kunne jeg. Men der gik også kun et øjeblik. Et øjeblik befriet af så mange tanker, da alt for mange løb igennem mit hoved på for kort tid, så det føltes tomt. Men så sorterede min hjerne, valgte de vigtigste spørgsmål ud og plantede dem i mit hoved, mens nogle få blev ved med at blive vandet. Et af de der voksede op og fik en blomst, var hvorfor hun ringede.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle svare. Hun havde ikke ringet og vi havde ikke snakket, i årevis og nu ringede hun pludselig. Der måtte stikke noget under.

Jeg anede ikke hvorfra alle de mistænksomme tanker stammede, men de eksisterede og jeg rynkede panden som følge af dem. Hvad ville hun? Burde jeg svare? Jeg var godt klar over hvor kompliceret pigeverdenen en gang imellem kunne være, så jeg ville nødig gøre noget forkert ved at svare. Hvad nu hvis Bella i al hemmelighed var sur på hende, fordi Selena havde sagt noget grimt om hendes tøj, så jeg nu ikke skulle svare, fordi det ville virke som et nederlag?

Det var ikke fordi at det var sket før.

Men tog jeg chancen? Ja, det gjorde jeg da i hvert fald. Pff. Risk taker.

*Hvad vil du?* spurgte jeg bare, omsider og blev forbavset over min stemmes tomhed. Det var ikke fordi at jeg ligefrem havde savnet Selena. Ikke efter alting.

*Kan du lokkes til at give røret til Bella?* spurgte hun med en stemme som jeg på ingen måde kunne tyde. Den lå på randen af alting.

Jeg vidste godt, at hvad hun havde spurgt om ikke var en mulighed, men selv hvis det var, var jeg ikke rigtig tryg ved at give Bella røret og dermed være alene med Selena og hendes lumske væremåde. Aldrig i livet.

*Hun er ude,* svarede jeg bare, holdt min stemme kold og fik en ubeskrivelig trang til at smække røret på. Jeg havde ikke lyst til at chit chatte videre med Selena.

*Okay,* svarede hun, fuldstændig kold i stemmen, men fortsatte så, nu med lidt mere varme.

*Kan du ikke sige at jeg har ringet? Jeg vil gerne have fat i hende.*

Den sidste sætning fik en eller anden form for vanvittig beskyttertrang til at vælte op i mig. Ikke på vilkår om hun skulle 'have fat' i Bella! Nul, nix, nej.

*Jo.*

Jeg havde lyst til at klaske mig selv så hårdt at jeg aldrig ville kunne gå igen. Hvor blev min mandighed af? Jeg fik lyst til at smadre et vindue.

*Tak,* svarede hun kort, nu med en del sødere stemme, før hun smækkede røret på og efterlod mig, siddende med røret i hænderne og med store øjne.

What to do?

 

______________________________________________

 

Hvileløst vandrede jeg frem og tilbage i lejligheden, mens mine fingre ligeså hvileløst blev vredet mellem hinanden i ren nervøsitet og som følge af mine endeløse spekulationer.

Denne gang gik debatten på noget helt andet.

Jeg forstod ikke Selena. Det havde jeg altid haft svært ved, men at hun valgte at kontakte os? Det havde jeg alligevel aldrig turde tro. Selena var bare ikke sådan en person.

Og ud over det, så havde der virkelig været noget jeg slet ikke forstod. Der havde været noget ved hendes stemme.

Jeg forstod ikke hvorfor hun havde ringet med dén stemme.

Men under alle omstændigheder, sagde jeg til mig selv for femte gang, så havde hun gjort det. Så hele 'hvorfor' spørgsmålet, kunne i princippet være irrelevant. Nej, det virkelige spørgsmål var, om jeg skulle fortælle om episoden til Bella.

For på den ene side havde jeg jo lovet det og Bella ville nok også blive lidt muggen hvis jeg ikke fortalte det. Men på den anden side, satsede jeg næsten på at de måske ikke ville ses mere hvis jeg ikke fortalte at Selena havde prøvet at kontakte os. Det håbede jeg. Og jeg vidste godt at det lidt var min ego-tripper side af mig selv, jeg havde fundet frem, men jeg følte lidt at det var det valg jeg stod i.

Åh, Gud. Hvorfor havde hun endnu engang sat mig i en situation jeg som menneske ikke kunne overkomme?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...