The Revenge of Selena Gomez

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2015
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
Der er nu gået lang tid med lykke. Det har været lutter hvedebrødsdage for Bella og Justin, siden de fandt sammen igen og flyttede ind i en fælles lejlighed. Men lykke varer sjældent ved og det finder Bella også ud af, da hun en dag støder ind i ingen ringere end Selena Gomez.
Selena har pludselig lagt alt bag sig, og de begynder igen at ses. Bella nyder deres venskab, men bag facaden lægger Selena skumle planer. I virkeligheden har hun intet andet tilovers for Bella, end bitterhed. Hun har aldrig tilgivet Bella og planlægger sin hævn. Imellem tiden lægger Bella og Justin mærke til forandringer. Pludselig kommer løgne frem i lyset og skænderierne hober sig op. Alt er ikke længere en dans på roser for parret, der nu må forsøge at se sandheden i øjnene.
Men hvordan det, når man står på hver sin side af forliget? I Den afsluttende tre'er i serien om Bella og Justin.

17Likes
5Kommentarer
15012Visninger
AA

18. "Jeg havde helt glemt at du er i stand til at lave mad som ikke brænder på."

 

Justins P.O.V.

 

Duften af nybrygget kaffe har aldrig gjort nogen skade. Det var jeg ret sikker på, da jeg morgenen efter porstyret, stod op, fik et par bukser på og begav mig ud i stuen. Her duftede himmelsk. Og jo tættere jeg kom på køkkenet, jo stærkere blev duften. Den var allerstærkest da jeg så Bella. Med det lille forklæde om hendes struttende figur, bukkede hun sig ned for at lægge en pande på plads. En smule løst hår dansede ved hendes pande. Jeg måtte smile.

Hun vendte sig rundt og fik øje på mig og smilede sødt til mig. Hun mindede mig om honning.

"Godmorgen."

Gud, hvor var hun bedårende. Helt igennem bedårende. Det generte smil fik mig hver gang.

"Godmorgen, babe," svarede jeg. Hun så et kort øjeblik ned i gulvet, mens hun forsøgte at stoppe med at smile af mine ord. Det trick brugte hun hver gang. Jeg kendte hende efterhånden godt. Jeg var stadig lidt i samme humør som i aftes.

"Du har lavet morgenmad," bekræftede jeg og så på det overraskende rene køkken. Her lignede stadig noget Napoleon havde bombet, men hun var da gået i gang med oprydningen. Hm. Vi måtte tage den tjans sammen bagefter.

"Det har jeg," smilede hun og så igen på mig efter at have betragtet køkkenet lidt. Jeg smilede lidt ekstra, hvilket må have smittet hende, for hendes smil voksede også lige det ekstra.

"Nå, skal vi så hvad du har kreeret?" spurgte jeg med et smil. For selvom jeg kunne stå og se sådan på hende foraltid, var jeg altså ret sulten.

"Det skal vi da," svarede hun muntert. Hun havde det dér glimt i øjnene og da hun skulle til at gå forbi mig, blev jeg nødt til at mærke de læber mod mine. Jeg greb blidt fat i hendes håndled og stoppede hende. Hun så automatisk op på mig.

"Har du ikke glemt noget?" spurgte jeg drillende og pegede kort på mine læber. Hun smilede, men skyndte sig at skifte facade. Hun rystede langsomt på hovedet uden at fjerne hverken smil eller øjnene fra mine. Så trak hun sig blidt fri af mit greb og luntede ind i stuen. Jeg smilede. Drilsk, det var hun sørme. Og jeg elskede det.

Da jeg kom ind i stuen, stod hun pænt og ventede foran sofabordet, med et stolt udtryk i ansigtet, som skulle hun præsentere en ret i Masterchef. Jeg smilede til hende og tjekkede maden ud. Det var en simpel gang morgenmad, bestående af ristet toast, bacon og skramlet æg. Og det så faktisk godt ud.

"Det ser jo godt ud," roste jeg og gav hende et kys på kinden, før jeg satte mig ned i sofaen og greb min kniv og gaffel. Hun satte sig også ned ved siden af mig og da jeg tog en bid, så hun spændt på mig. Kom så med en bedømmelse!

"Det smager jo godt!" udbrød jeg begejstret og så overrasket på hende med et grin. Hun daskede til mig og tog selv maden. Hun anderkendede sit mesterværk.

"Havde du regnet med andet?" spurgte hun ud i luften. Jeg kunne ikke stå for den attitude. Når hun overvurderede sine køkkenevner med vilje. De var næsten ikkeeksisterende, så når hun fik lavet noget mad som faktisk smagte godt, var det noget af en perle. Og hun brugte dem som eksempler hver gang jeg kom med kommentarer om hendes madlavning.

"Jeg havde helt glemt at du er i stand til at lave mad som ikke brænder på," tilføjede jeg kækt, hvilket fik hende til at se på mig med himmelvendte øjne. Bagefter måtte vi begge to grine og bagefter det måtte jeg trække hende over til mig, se forelsket på hende og kysse hende med munden fuld af mad.

Hun smilede, men kom til sidst til at grine og trak sig væk.

"Jeg er ikke sikker på, at det er meningen at jeg skal spise dine æg," grinte hun. Jeg grinte hæst, men måtte bukke under for min indre drengerøv. 

Jeg trak hende igen over til mig, for at gøre det præcis samme og denne gang var der ingen afbrydelser. Til sidst endte hun med at skubbe mig ned i sofaen og jeg endte med at placere mine hænder ret tæt på hendes røv. Måske lige på hendes røv. Men den var altså også fin.

Så trak hun sig til sidst ud og så ned på mig. Ikke at jeg slap hende af den grund. Hun lå ganske godt.

"Det er ikke så tit jeg ligger øverst," sagde hun frækt og fugtede sine læber. Jeg blev en smule overrasket over hendes ord.

"Jeg tror det er sådan her det kommer til at være fra nu af," tilføjede hun med et drillende, men dog overvejende smil. Jeg smilede af hende.

"Det tror jeg så ikke," indskød jeg med et kækt smil. Hun så utilfreds på mig, men det satte jeg en stopper for. Jeg tog hendes ansigt i mine hænder og kyssede hende endnu engang. Udviklede kysset og nød hendes krop mod min. Og vi var ved at komme ret godt i gang, da telefonen pludselig ringede. Et øjeblik lod vi begge to som om, men til sidst trak hun sig med et suk. Hun så kort ned, så så hun mig i øjnene og så gled hun af mig og slentrede ind i soveværelset.

Jeg satte mig op og begyndte langsomt at spise min morgenmad, som trods det pludselige temperaturskifte, stadig smagte aldeles lovende.

Små fem minutter efter, kunne jeg høre at hun lagde på og jeg vendte mig i sofaen og så hende komme ind i stuen igen. Hun så undrende ud. Jeg rynkede brynene. Hun gik meget langsomt hen mod mig.

"Hvad så?" spurgte jeg, kun med få stykker æg i munden. Hun så undrende ned i gulvet et øjeblik før hun mødte mine øjne.

"Det var mine forældre," sagde hun, hvilket fik mig til at spærre øjnene let op.

"De har inviteret os på middag på onsdag," fik hun fremstammet. Det tog et sekund før det sank ind.

"Skidegodt!" næsten råbte jeg så, hvilket vakte hende en smule til livs. Hun så smilende på mig, som kunne hun næsten ikke fatte det og så rejste jeg mig og krammede livet ud af hende. Og det var hundrede procent gensidigt.

 

_________________________________________________________

Hej læsere!
Nå, så fik de arrangeret et (uventet) møde, hva'?

Gad vide hvordan det kommer til at gå!

Vi ses i næste kapitel!

~ Anna M.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...