The Revenge of Selena Gomez

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2015
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
Der er nu gået lang tid med lykke. Det har været lutter hvedebrødsdage for Bella og Justin, siden de fandt sammen igen og flyttede ind i en fælles lejlighed. Men lykke varer sjældent ved og det finder Bella også ud af, da hun en dag støder ind i ingen ringere end Selena Gomez.
Selena har pludselig lagt alt bag sig, og de begynder igen at ses. Bella nyder deres venskab, men bag facaden lægger Selena skumle planer. I virkeligheden har hun intet andet tilovers for Bella, end bitterhed. Hun har aldrig tilgivet Bella og planlægger sin hævn. Imellem tiden lægger Bella og Justin mærke til forandringer. Pludselig kommer løgne frem i lyset og skænderierne hober sig op. Alt er ikke længere en dans på roser for parret, der nu må forsøge at se sandheden i øjnene.
Men hvordan det, når man står på hver sin side af forliget? I Den afsluttende tre'er i serien om Bella og Justin.

17Likes
5Kommentarer
14994Visninger
AA

9. "Jeg anede ikke at du havde det sådan."

Bella's P.O.V.

 

"Bella, det er overhovedet ikke dig der har lavet ged i den. Det er Justin."

"Jamen, jeg kan måske godt se-.."

"Nej, du kan ej! Han sagde at han ikke ville være kæreste med dig!? Kan du godt se logikken i det!?

"Nej, men.."

"Ikke noget men. Du har overhovedet ikke tænkt over de mange aspekter der er i denne situation..."

 

__________________________________________________________

 

Fortumlet vågnede jeg op med et sæt. Kiggede op. Jeg var faldet ned af sofaen!

Jeg lagde mig tungt ned på gulvtæppet halvvejs under sofabordet og gned træt min hånd over ansigtet. Tænkte tilbage på samtalen Selena og jeg havde haft dagen før. Eller, samtale og samtale. Nok mere en monolog. Selena havde talt i ét væk, men jeg var til sidst endt med at falde i søvn og her lå jeg så - på et gulv uden dyne og stadig med det samme tøj på som dagen før.

Selena var tydeligvis ikke hjemme. Hun havde ellers ikke nævnt at hun skulle noget, men der måtte da være et bestemt ærinde, siden hun bare havde forladt mig i hendes lejlighed, der føltes noget tom og stille.

Efter lidt tid på det hårde gulv, endte jeg med at blive træt af den larmende stilhed. Jeg kunne ligeså godt tage hjem.

Så jeg rejste mig, og begav mig ud mod køkkenet. Nej, der var ingen seddel. Så skrev jeg heller ikke nogen.

Jeg bevægede mig ud mod døren, rev den op og smækkede den bag mig, efter at have grebet jakken på stumtjeneren.

 

Vejret var meget bedre i dag. Det var sådan en dag med solskin og spæd fuglesang og ren luft jeg indhallerede, mens jeg gik på det stille fortov. Det var formiddag og duggen var kun lige ved at tage af.

Jeg nød den friske luft, helt indtil jeg nåede opgangen. Der lukkede jeg døren op med et lille suk - også af anstrengelse - og begav mig roligt op af de mange trapper, med intet andet i maven end sult.

Da jeg så endelig nåede døren, stod jeg et øjeblik ude foran den. Overvejede om det var værd at gå ind. Det var det, sagde noget i mig, for jeg endte med at lægge en træt hånd på håndtaget og skulderen mod døren, for at skubbe den op.

Jeg kom af med jakken og skoende stillede jeg pænt på hylden, før jeg gik ind. Kiggede rundt. Det lignede sig selv. Intet smadret, intet ødelagt, stadig de samme møbler, den samme dør til soveværelset og den samme aura af spænding i luften. Denne gang var det ikke nogen god spænding. Mere lettet end i går, men den var der unægteligt stadig.

Mit blik landede på et fotografi vi havde hængende. Af os. Mig på hans ryg, begge grinende. Jeg kom til at smile. Dvælede et øjeblik ved det. Det blev taget da vi lige havde fundet sammen igen. Ved siden hang der et gammelt billede af os. Et vi havde taget i tidernes morgen, mens vi var Selena utro. Tilbage i high school.

Ved siden af det, hang der et der var blevet taget for et par måneder siden. Jeg kom til at smile, da jeg så på dem alle tre. Alt det vi havde været igennem...

"Og hvad tror du så du laver?"

Hans stemme fik mig til at fryse. Den lød rolig, men kold og der var næsten ikke noget jeg hadede mere, end når Justin var vred eller skuffet.

Værst var det, når han var begge dele.

Jeg vendte langsomt om på hælen. Mødte pludselig, alt for hurtigt, hans øjne og fortrød med ét at jeg var gået ind. Men kun for et øjeblik.

"Jeg tror jeg står på gulvet," svarede jeg, ærligtalt mest forvirret, men det kom ud som en utrolig flabet kommentar.

"And here we go again," snerrede han og vendte flygtigt øjne, hvilket nok var det der fik mig til at lægge armene over kors.

"Og hvad skal det så betyde!?" spurgte jeg snobbet. Han så bare på mig.

"Hold kæft, jeg er træt af at du er så fjendtlig," indrømmede han pludselig med en hovedrysten.

"Jamen, i lige måde, Mr. I'm Always Right," svarede jeg spydigt. 

"Hvorfor skred du bare i går!?" råbte han, men hans stemme knækkede over, som huskede han noget der gjorde ham ked af det i et sekund.

"Årh, jeg ved ikke," begyndte jeg og så flygtigt ned i gulvet. "Det var måske bare fordi du gav udtryk for at du ikke ville være sammen med mig, så jeg tænkte at jeg ligeså godt kunne gøre det nemmere for dig, ved at skride," svarede jeg og forsøgte at lyde irriteret. Men det var jeg ikke. Jeg var ked af det. Og det var svært at skjule.

"Som om det ville løse noget," mumlede han, men jeg hørte det og gjorde store øjne.

"Så du vil altså af med mig!" udbrød jeg forfærdet og anede ikke hvad jeg ellers skulle sige. 

"Nej, jeg vil ej!" indvendte Justin, men det var for sent at trække noget tilbage. Jeg havde hørt det og kunne langsomt smage de første salte tårer.

"Helt ærligt," klynkede jeg og følte at hele verden var imod mig, endte med at sætte mig på en stol med ansigtet begravet i mine hænder, hvorefter tårene fik frit løb. Jeg kunne ikke tro det. Jeg kunne ikke tro noget som helst.

Han småløb over til mig.

"Belle, det var slet ikke det jeg mente," begyndte han, men trods det søde kælenavn, så jeg ikke op. Han havde lige givet udtryk for at han ikke ville være sammen med mig!?

Han sukkede. Anede vel ikke hvordan han skulle forklare noget som helst. For en gangs skyld var jeg enig med ham.

Jeg rejste mig brutalt op og tørrede øjnene idet jeg fortsatte mod soveværelset og ignorerede hans kalden bag mig.

Men det blev svært, da han greb fat om min lænd og tvang mig til at stå stille, lige foran døren.

Jeg blev brat stoppet og endte med at stå meget tættere på ham end jeg havde lyst til i momentet.

Jeg så vredt op på ham.

"Vent nu," sukkede han, men jeg ville ikke høre.

"Slip mig!" halvråbte jeg ind i hovedet på ham, men mine frustrationer steg kun, da han blot tog en smule hårdere fat om mig.

"Jeg sagde-"

"Jeg hørte godt hvad du sagde," afbrød han mig, så jeg målløst holdt mund et øjeblik. Så blev jeg igen opfyldt med vrede. Og som om han kunne se det på mig, tog han fat om mig med begge hænder, som var det en kærlig omfavnelse, han havde gang i.

"Hvordan kan du mene at du har ret til at gøre sådan!? Du beskylder min veninde for alt muligt og siger at du ikke vil være min kæreste ud af det blå-"

"Jeg har ikke sagt at jeg ikke vil være din kæreste!" råbte han pludselig, så jeg øjeblikkeligt tiede. Han strammede læberne sammen, som skulle han beherske sig meget for ikke at slippe mig og gå. Så så han på mig.

"Der er intet andet i hele verden jeg vil mere end at være din kæreste," fortsatte han behersket. "Jeg hader at du ikke kan se det lige nu," indrømmede han, og selvom han så ud som om han havde mere på hjerte, orkede jeg ikke mere råben fra hans side. Så jeg afbrød.

"Hvorfor opfører du sig sådan som du gør!? Jeg fatter simpelthen ikke hvad der går af dig? Måske er det bare mig, men du opfører dig sindssyg mærkeligt, og jeg kan slet ikke navigere i de-" råbte jeg, men blev brutalt afbrudt, da han med en hånd tog fat om mit underansigt og pressede hans læber mod mine.

Et stort chok gik gennem min krop og af ren instinkt forsøgte jeg straks at trække mig fra kysset. Men Justin havde andre planer. Han tog fat med den anden hånd omkring mit baghoved og pressede mig derved mod sig selv, da jeg forsøgte at trække mig ud af kysset.

Jeg kæmpede overrasket imod et par sekunder mere, men overgav mig langsomt, som tilfredsstillelsen af hans læber mod mine nåede at tage fat i min krop.

Jeg lagde langsomt mine hænder på hans spændte overarme og han fjernede hans hånd fra min hage og lod den finde min lænd. Tunge indåndinger her og nu var til sidst ikke nok. Da vi begge var kølet godt ned, var kun varmen i kroppen tilbage og den skyldtes udelukkende følelsen af hans læber mod mine.

Det endte med at blive ham der trak sig ud og hev efter vejret. Jeg åbnede også øjnene, stakåndet, og så på ham.

Han mødte pludselig mine øjne og havde ikke kigget på dem i ret lang tid, før han igen havde smedet sine læber sammen med mine.

 

_________________________________________________________

 

"Vil du have noget med?" spurgte han, idet han vendte sig om og mødte mit blik.

Jeg trådte et skridt væk fra køkkenbordet overfor ham, jeg havde stået lænet op af og kiggede på ham.

"Jo, tak," svarede jeg med et smil, da han viftede med den tomme kaffekop foran mig. Den var ikke tom ret meget længere.

Han vendte sig om med et smil og fyldte glad to kaffekopper, hvorefter vi gik ind i stuen, for at snakke lidt om tingene.

 

___________________________________________________________

 

Da jeg næste gang spiste, var det hverken nærende eller rigtig mad. Det var popcorn, som Justin havde fundet bagerst i skabet og som jeg var sikker på var lidt for gamle.Vi spiste dem alligevel.

Han lå bag mig, med hovedet tittende frem ved min side, fordi han var højere end mig. Vi lå tæt presset sammen i den ikke så brede sofa, men det gjorde ikke noget, for jeg lå lige ved hans brystkasse og han kunne kysse mig hvornår han ville.

Justin lå og zappede mellem kanalerne, da en bestemt fangede hans opmærksomhed. Han trykkede på den og jeg var ved at få popcornene galt i halsen, da jeg så hvad de sendte på den kanal. Filmen. 'A Love Full Of Consequences'!

Jeg så overrasket på skærmen, hvor Justin og jeg gik rundt. Jeg havde ikke set den siden vi indspillede den!

Jeg vendte hovedet og så overrasket på ham og han gengældte det med et mindst ligeså overrasket et, før vi begge vendte hovederne mod skærmene igen. Næsten synkront.

Den havde været i gang i et stykke tid. Vi var lige kommet til scenen med lussingen og det fik straks min hukommelse til at flyve tilbage i tiden.

 

Jeg smækkede døren i bag mig og gik med faste skridt ud på midten af gulvet. Endelig! Dagens højdepunkt! Jeg kunne få lov til at slå mine frustationer ud. Og siden det mest var Justins skyld, var det kun rimeligt at det gik ud over ham. Jeg havde slået ham en gang før, af ren refleks, men nu.. nu ville jeg lægge kræfterne i. Tro mig, hele formiddagen havde jeg samlet vrede nok til at det nok skulle komme til at gøre ondt.

Jeg kiggede afventende på ham. Han stillede sig som sædvanlig hen i den anden ende af rummet. Jeg kunne se hvordan han prøvede at holde hans cool og kølige facade, men den faldt fuldstændig til jorden, da jeg så ind i hans øjne. De ligefrem skreg forvirring. Jeg smilede for første gang i dag et selvsikkert smil, hvorefter jeg gik et skridt frem. Justins blik gled op og ned af mig, men jeg prøvede at ignorere det. 

"Okay, så hvor skal jeg ramme?" spurgte jeg så, som starten på et sarkastisk spørgsmål. Han kiggede forvirret på mig og smilet som før kort havde været på mine læber, var forduftet. Payback time.

"Du ved, bare så det ikke gør ondt," citerede jeg ham og sendte ham et falsk smil. Hvis han var bare lidt klog, ville han regne den ud nu. Ikke en skid om det var en tilfældighed at han pludselig skulle herind. Han sendte mig et forvirret blik og jeg kunne nærmest høre hans ikke eksisterende hjerne, arbejde på højtryk. 

Han sagde ingenting. Så jeg gik med faste skridt hen og stillede mig lige foran ham. Hans øjne fulgte mine bevægelser. Jeg stirrede et øjeblik ind i hans øjne, før jeg hurtigt løftede hånden og svang den med alt min kraft hen over hans kind. Slaget gav, som jeg havde håbet, et højt klask og Justin kiggede smertefuldt på mig, mens han tog sig til kinden.

 

Sådan fortsatte det. Jeg kiggede om på ham og han så på mig idet jeg slog ham i filmen. Han grinede tørt.

"Hold kæft, den lussing gjorde ondt." Jeg grinede.

"Du havde så meget fortjent den," grinede jeg og så på skærmen.

"True," svarede han med et grin. "Men jeg tror virkelig at det er den lussing jeg har fået i mit liv, som har gjort allermest ondt," fortsatte han, denne gang med lidt mere alvor i stemmen. Han så på mig og jeg kiggede bagud og mødte hans rolige blik.

"Og ikke kun fysisk," sagde han så, mens han stadig holdt øjenkontakten. Jeg blev helt rørt. Havde han virkelig haft det sådan?

Jeg gjorde smilende mine til at kysse ham og læne mig frem mod ham, men han grinede blot tørt.

"For du kan ærligtalt ikke slå særlig hårdt."

Min mund formede sig i et O og før jeg vidste af det havde jeg udstødt et forarget 'hey!' og ført mit knæ mere eller mindre blidt mod hans mere private ejendele, så han nu lå og krympede sig en smule.

"Okay," sagde han forpustet, en smule rød i hovedet, "Den tager jeg i mig igen."

Jeg grinede blot og kyssede ham endelig på munden med et smil, før jeg vendte tilbage til skærmen.

Den var nået til det sted hvor vi havde været ude og filme ved vandet, et par dage før. Det var dog ikke det jeg huskede. Jeg huskede Justins shoot med Kendall Jenner og min jalousi og frembrusende følelser.

"Ugh," gryntede jeg og kunne ikke lade være med at mindes dagen med en smule væmmelse. "Den dag var simpelthen bare så træls."

Han vendte sig mod mig.

"Hvorfor? Det var mit shoot? Altså, jeg gik ind i en glasdør, men resten af dagen forløb da fint?"

Jeg fnøs af hans ord og så overrasket på ham.

"Har du helt svedt ud at det var en af de første gange jeg talte til dig uden at være en overfladisk bitch, efter du havde forladt mig?" spurgte jeg, men fortsatte hastigt, en smule forundret.

"Og du bar mig hen til værelset og vi lå i samme seng."

"Åh ja, kan du huske da Scooter fortalte dig at vi skulle sove sammen?" Jeg skar en grimasse, som Justin grinede af.

"Ja, desværre. Det var efter den aften hvor vi havde været til premiere. Der hvor du hviskede mig i øret. 'Bare slap af' og jeg var ved at mase dit hoved i mine tanker," sagde jeg og kom til at grine højt. Han så forundret på mig.

"Blev du virkelig sur over det? Jeg gjorde det kun for at berolige dig, fordi jeg var så bekymret," fortalte han, hvilket overraskede mig en del.

"Virkelig?" spurgte jeg en smule vantro, men han nikkede kun.

"Jep. Sådan havde jeg det stort set hele filmen. Alt med Selena var fucket op. Jeg havde ingen idé om vi var kærester eller ej, for hun var vildt besværlig og midt i det hele forvirrede du mig som bare fanden, mens jeg hele tiden forsøgte at undgå at du blev vred på mig, fordi jeg virkelig godt kunne lide dig, og fortrød hvordan jeg behandlede dig dengang."

Jeg gjorde store øjne af hans indrømmelse. Hold da op!

"Wow.." sagde jeg, en smule målløs. "Jeg anede ikke at du havde det sådan."

"I lige måde," svarede han med et skuldertræk.

I et stykke tid var der helt stille. Så kom jeg til at fnise.

"Ved du hvad noget af det værste var? Da du kyssede mig den aften. Jeg var så tiltrukket af dig, det var helt vildt, og så kyssede du mig bare og lagde dig igen og jeg sov næsten ikke mere den nat, så forvirret var jeg. Og så vågnede jeg op til de der forpulede sladdernyheder om dig og Selena," sagde jeg og kunne ikke lade være med sige hendes navn med en vis væmmelse. Gud, hvor havde jeg været vred på hende.

Han grinede tørt.

"Var du tiltrukket af mig?" spurgte han og sendte mig et slesk smil. Jeg kiggede på ham og hævede et øjenbryn.

"Tving mig ikke til at bruge knæet igen," advarede jeg, men kom til at grine, hvilket hurtigt smittede af på ham.

Så sukkede han lidt.

"Ja, jeg var lidt en nar under de optagelser."

"Mhmm," svarede jeg anerkendende, for jeg kunne ikke lade være med at være enig. Han grinede.

"Er det ikke sjovt at vi kan sidde og grine af de ting nu? Jeg mener, vi endte op sammen og dengang føltes de små problemer som hele verden. Bare fordi vi var så pisse forelskede og fordi du bar nag og jeg var en nar."

Endnu engang måtte jeg bukke under for latteren. Det føltes rart at sidde og le af de ting og at høre ham åbne op omkring hans følelser fra den tid. Det var noget jeg aldrig havde forestillet mig.

"Hvad så med den dag til mit shoot?" spurgte jeg og kunne ikke undgå at lyde en smule nervøs.

Han så på mig.

"Det var fandme det værste," svarede han, så jeg lidt for hurtigt slap et lettet, nervøst grin, som han smilede sjovt af, før han fortsatte.

"Hvis du tror at du var tiltrukket af mig til mit shoot, så skulle du fandme være mig i den situation," fortsatte han. "Jeg var ved at springe i luften. Og så alle minderne fra fryserummet på dit gamle job i tidernes morgen. Hold nu kæft, du."

Han gned sig kort over ansigtet med et træt smil og jeg undslap en kort latter inden jeg rettede blikket mod skærmen og lod tankerne få frit løb.

 

Lige indtil vi kom til sexscenen.

Ingen sagde noget længere, vi sad bare der og stirrede på skærmen som var vi college elever der så porno for første gang.

Vi var kommet til the real stuff og jeg fik næsten den samme følelse i maven, som dengang. På filmen så det ud som på så mange andre film, men der havde været så meget andet mellem os i de øjeblikke. Så mange spændinger, så meget kemi og så mange magtbalancer og usagte ord, som kom ud i det fri. Det havde været helt syret.

"Hold kæft hvor var det bare lort," udbrød jeg udtryksløs, som jeg stirrede på Justins og mit forspil, som var hundrede procent indlevelse og nul procent manuskript, som så mange andre scener i den film var, og som også var noget af grundlaget for at den endte med at vinde en Oscar.

"Argh, jeg ved nu ikke.." svarede Justin langsomt, i takt med at noget flyttede sig bag mig. Jeg skulle lige til at vende mig om og kigge, da jeg mærkede en kold hånd glide ind under min bluse, lagde sig på min varme ryg. Jeg kom til at smile.

"Jeg syntes nu den endte ret godt."

Hans stemme havde forandret sig. Det var denne stemme han brugte når han skulle lege charmør og selvom jeg fandt det en smule komisk, så virkede den ekstremt godt og det vidste han godt.

Da han derfor nåede min lås til den hvide BH jeg bar, var det ikke ligefrem fordi jeg gjorde store protester. Han klikkede den op lige idet jeg vendte mig om og så på ham. Strøg en finger under hans hage et par gange og lagde derefter blødt mine læber mod hans.

Der var så meget mere at snakke om. Men vi havde taget hul på meget, vi ellers bare havde gemt en smule væk. Det var dog ikke Justins duft jeg gemte væk i det moment.

Han greb fat om mig med begge hænder og fik os til sidst lagt sådan at vores begges intentioner kunne fuldføres til perfektion.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...