The Revenge of Selena Gomez

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2015
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
Der er nu gået lang tid med lykke. Det har været lutter hvedebrødsdage for Bella og Justin, siden de fandt sammen igen og flyttede ind i en fælles lejlighed. Men lykke varer sjældent ved og det finder Bella også ud af, da hun en dag støder ind i ingen ringere end Selena Gomez.
Selena har pludselig lagt alt bag sig, og de begynder igen at ses. Bella nyder deres venskab, men bag facaden lægger Selena skumle planer. I virkeligheden har hun intet andet tilovers for Bella, end bitterhed. Hun har aldrig tilgivet Bella og planlægger sin hævn. Imellem tiden lægger Bella og Justin mærke til forandringer. Pludselig kommer løgne frem i lyset og skænderierne hober sig op. Alt er ikke længere en dans på roser for parret, der nu må forsøge at se sandheden i øjnene.
Men hvordan det, når man står på hver sin side af forliget? I Den afsluttende tre'er i serien om Bella og Justin.

17Likes
5Kommentarer
14973Visninger
AA

10. "Hvad havde du ærligtalt regnet med?"

Selena's P.O.V.

 

Måske var det ikke særlig flinkt af mig, bare sådan at efterlade Bella i lejligheden. Men hvornår havde dette ærligtalt handlet om at være flink? Nej, jeg havde haft nogle ærinder jeg skulle løbe og nu var det fuldført. Det var tid til the real stuff, tænkte jeg, som jeg så ned i den brune indkøbspose med et af de ondeste smil jeg kunne præstere. Det var først her jeg fandt parfumen frem. Min dameparfume, og sprøjtede på den røde top. Hah! Så kunne hun virkelig lære ikke at stjæle andres kærester! Så snørede jeg posen sammen og fandt mobilen frem. Tastede nummeret jeg var blevet nødt til at lære i hovedet.

 

*Ja, det er Bella,* svarede en stemme, da opkaldet blev accepteret. Jeg smilede.

*Hey Bella, det er Selena,* smilede jeg og forsøgte at lade være med at grine. Der var et stille lidt.

*Hvad så?* spurgte hun så og lød ikke umiddelbart glad, men hun lagde da ikke på. Jeg besluttede mig for at smede mens jernet var varmt.

*Hey, jeg kom til at tænke på noget. Jeg går nede i byen og mangler virkelig selskab. Og jeg kom til at tænke på dig og den kaffe jeg har tænkt mig at købe til dig. Var der ikke også en sweater du skulle have købt? Jeg har bodyguards med.*

Der var stille lidt, inden et let tøvende svar kom gennem røret. Hendes stemme skrattede i min øregang.

*Tjo, det kunne da være hyggeligt nok..* begyndte hun, derfor skyndte jeg mig at bide hende af.

*Super! Åh, hvor jeg glæder mig! Nå, jamen så ses vi om et kvarter?*

*Ja..*

Så snart hun havde svaret var jeg den der havde lagt på med et hånligt smil. Så gav jeg mig til at vente.

 

Bella's P.O.V.

 

En smule fortumlet så jeg mig omkring. Der var frygtelig mange mennesker i byen i dag. Så mange at der kom hele strømme af mennesker, som man måtte kante sig igennem. Jeg svedte i min jakke og var en anelse forpustet, da jeg endelig nåede hen til mødestedet, hvor Selena til gengæld stod med det største smil. Jeg smilede til hende, undgik den tidligere betænkelighed ved det hele og endte med at gå over til hende og forsøge at undgå emnet 'Justin.'

 

________________________________________

 

"Puh, jeg tror godt nok ikke at jeg holder til mere shopping i dag!" udbrød jeg en smule forpustet, da vi havde mast os igennem næste menneskemængde med poser over begge arme. Hun stoppede op og vi trak vejret på tværs.

"I understand," svarede hun og jeg var lige ved at trække lettet på skuldrene, da hun fortsatte. 

"Skal vi så ikke tage hjem til dig?"

Jeg så en smule fortumlet på hende. Var det ikke en anelse tidligt? Sådan at tage hjem til os. Justin og jeg, som boede sammen i vores lejlighed. Alt taget i betragtning, syntes jeg det lød som noget af det mest akavede jeg kunne blive vidne til.

"Jeg ved ikke.. det.. Jeg tror Justin vente-"

"Arh, pjat! Justin er da ikke hjemme!?" grinede hun, "han er jo i studiet! Det lagde han altså på Twitter. Se selv.."

Før jeg vidste af det var min plan spoleret, da jeg fik stukket telefonen helt op i knolden, så jeg næsten havde svært ved at se Justins status opdatering, der til gengæld handlede om netop det Selena havde fremstilet det som. 

"Tjo, så tænker jeg da at det.." sukkede jeg, men hun afbrød mig frejdigt.

"Super! Uhh, jeg glæder mig til at se jeres lejlighed! Du har jo set min men- åh, undskyld for at jeg bare gik i morges, men jeg skulle jo både det ene og det andet...

 

____________________________________________

 

Jeg fik låst døren op og ikke så snart havde jeg gjort det, før hun smuttede forbi mig og gik ind i lejligheden uden at tage sko af. Jeg tøvede bagefter, hun var allerede inde i stuen og jeg fik sådan en ubehagelig følelse indeni, ved synet af hende. Hun gik rundt og betragtede det hele - Justins og mit hjem, vores bedste sted - og her gik hun og overbegloede sofaen vi plejede at sidde og se lørdagsfilm i. Det relativt gamle TV, det relativt lille køkken. Jeg sukkede. I det mindste havde hun holdt sig væk fra soveværelset. Det kunne jeg dog ikke.

"Selena, jeg må altså lige smutte på toilet. Ehm.. lad som om du er hjemme!" skyndte jeg mig at sige, da det pludselig trængede sig på og jeg måtte styrte ud på toilettet uden megen værdighed.

 

Da jeg kort efter skubbede den lille lås op på toiletdøren og gik ud til Selena, sad hun med åben mund og stirrede på noget i sofaen. Jeg løftede let et undrende øjenbryn og så på hendes blik, forsøgte som altid at tyde det og som altid uden meget held.

"Hvad så?" spurgte jeg, næsten stille, pludselig grebet af stemning. Hvem vidste, måske havde hun fundet en dværg mellem de slidte sofapuder?

"Prøv lige at se her!" svarede hun bare og hjalp mig derved ikke synderlig meget, med hensyn til clues.

"Hvad er det?" spurgte jeg igen, på vej hen til sofahjørnet, nysgerrig. Den nysgerrighed skulle snart dø ud.

"Ej! Nej, jeg kan slet ikke holde til det!" sagde hun noget højere, mens hun næsten fik brækfornemmelser og gjorde afstand til sofaen. Jeg spekulerede over hvad hulen hun kunne finde der, indtil jeg nåede derhen og så det glinsende røde stof klemt godt ned mellem sofapuderne. Drømmen om dværgen brast.

"Hvad hulen er det?" spurgte jeg en smule rystet og krummede øjenbrynene sammen.

"Hvad tror du? Det er en top!" sagde hun og greb pludselig ved stoffet, viste den frem for mig, så jeg kunne se hele den nedringede top.

"En ganske flot en af slagsen," tilføjede hun undrende. Jeg stirrede på toppen, mens tankerne begyndte at forme sig i hovedet.

"Det er ikke min?.." svarede jeg tøvende, halvt spørgende, og pegede med en sløv finger mod stoffet, Selena holdt.

"Nej, vel?" spurgte hun og så igen på toppen.

"Hvis tror du så det er?" spurgte hun hemmelighedsfuldt og en smule bekymret. Min vejrtrækning steg og jeg blev pludselig forpustet. Jeg satte mig ned på det sted Selena havde fundet toppen, hvilede min arm på armlænet ved siden af mig og stirrede tomt ud i luften, mens jeg forsøgte at komme i tanker om om jeg skulle have haft set den før.

"Tror du han er dig utro?" spurgte hun så, hvorefter mit blik hurtigt fløj hen på hendes.

"Tror du?" spurgte jeg ængsteligt.

"Ja, hvad skulle det ellers være? Prøv selv at dufte her, den dufter af dameparfume!" og ganske rigtigt, da jeg fik den under næsen, duftede den rent faktisk af dameparfume. Jeg begyndte at blive ængstelig.

"Men.. sådan noget ville Justin da aldrig gøre.." sagde jeg, mest til mig selv, men det blev Selena der svarede.

"Jo, Bella. Det kan alle drenge finde på. Husk på, drenge tænker med pikken, ikke hjernen," forklarede hun og jeg endte bare med at nikke en smule, mens jeg forsøgte at tage det ind. En del af mig nægtede at tro at Justin ville gøre sådan, men hvordan skulle den ellers havne der? Jeg forestillede mig en pæn lyshåret, slank pige med den gode parfume og den dyre og tilmed flotte top. Han måtte virkelig have fundet sig et skår jeg åbenbart ikke kunne slå.

"Hey, jeg er hjemme!" lød en glad stemme, hans stemme og jeg fornemmede godt vreden, men kunne ikke stoppe den. Jeg så ikke engang op.

"Nåmen, vi snakkes Bella, det var hyggeligt," hilste Selena frejdigt og hoppede stille hen mod døren, hvor andre fodtrin, hans fodtrin, lød.

"Hey, Justin," var det sidste jeg hørte Selenas søde stemme sige, inden døren smækkede i og der blev helt stille. Han gik på strømpesokker, det kunne jeg høre, for gulvet knasede på den der velkendte måde.

"Nå, jeg vidste ikke at de sådan havde taget herhj-"

"Hvad havde du ærligtalt regnet med?" afbrød jeg sammenbidt og så stadig ikke bagud. Der blev stille. Hans ellers så glade stemme var forstummet.

"Jeg..regner med så mange ting.." svarede han tøvende. Jeg vendte mig hurtigt om med sammenknebene øjne og kunne næsten ikke udstå synet af ham. Tænk hvad han havde lavet bag min ryg! Hvor gjorde det egentlig ondt!

"Troede du ærligtalt at du sådan kunne skjule det for mig!?" råbte jeg, "sådan skjule at du har været i seng med anden bag min ryg!?"

Jeg rejste mig halvt op fra sofaen med et hårdt og såret blik, så ham lige i øjnene så det brændte, mens hans ansigt formedes som forstod han ikke. Men jeg vidste at det var løgn, det ansigt.

"Hvad fanden snakker du om?" spurgte han forvirret, men slog en smule ligegyldigt ud med armene, som ville han forsøge at stryge emnet væk. Klart nok.

"Det her er hvad jeg mener!" råbte jeg, nu med tårer i øjnene, før jeg kastede den røde top over til ham. Han greb den og så undrende på den med et blik som syntes han den var ulækker.

"Hvad er det?" spurgte han, hvilket fik mig til at rulle med øjnene.

"Åh gud, du spiller dum. Fint nok, så kommer vi ikke videre. Jeg kan bare ikke forstå at du virkelig har været mig utro!" råbte jeg uden selv at fatte hverken det ene eller det andet. Han så på mig, pludselig mærkelig i ansigtet.

"Vent, tror du jeg har været dig utro? Hvad er det for en tanke!?"

Jeg var færdig med at svare på hans dumme spørgsmål. Jeg var træt af ham, træt af vores forbandede lejlighed og træt af.. mig selv. Jeg tørrede en flad hånd over min våde kind og fik en del mascara med på tilbagevejen, mens jeg opgivende begyndte at gå mod soveværelset. Indtil han stoppede mig.

"Du bliver lige her," beordrede han forholdsvis letsindigt og vendte mig om ved at tage fat om mine skuldre, så jeg endnu gang blev nødt til at se ham ind i de fordømte øjne.

"Jeg fatter bare ikke at du faktisk kunne såre mig på den måde," svarede jeg stille og pustede hurtigt ud. Hostede, klemte  de våde øjne i.

"Det har jeg heller ikke! Helt ærligt, jeg aner ikke hvor denne top er kommet fra, men det er ikke mig der har bragt den ind i dette hus! Du bliver nødt til at tro på mig, Bella.. Det her kan vi sagtens få løst. Det er en lille misforståelse.."

"En lille misforståelse?" gentog jeg skarpt og så ham ondt i øjnene. Han blev en smule forskrækket. Jeg var ligeglad.

"Prøv at hør, Selena fandt den mellem sofapuderne og hvad fanden skulle det ellers være!?" Jeg ville sige mere, men han kom mig i forkøbet.

"Vent. Selena?" Jeg sukkede og vendte øjne.

"Ja, Justin. Selena. Virkelig fedt at hende du var utro skulle være den der fandt ud af at du også er mig utro," roste jeg sarkastisk.

"Bella, stop det nonsens-"

"Nej, du skal stoppe! Lad nu være med at begynde på dit plabren om at Selena bærer nag og alt det. Hun forsøger faktisk at blive et bedre menneske, så hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen og måske prøve det samme!?" afbrød jeg hårdt, men fortrød med det samme ordene, da Justin ansigt ændredes. Han så såret ud.

"Vent, så det du siger er, at du synes at Selena er et bedre menneske end jeg? Og at.. du tror mere på en pige som ydmygede dig foran en hel skole inklusiv mig, end du tror på mig?" spurgte han fuld af sorg i øjnene.

"Lad nu være med at hæng dig i fortiden, du ved jeg hader det! Du har lige ydmyget mig. Ved at sove med anden bag min ryg!" svarede jeg med et hårdt blik og skubbede ham væk fra mig, for at gå ind på værelset og blive der.

 

________________________________________

Heeej guys!
Så var jeg tilbage! Jeg næsten ingen tid haft, men nu fik I altså et kapitel. Håber I synes om det, selvom det lidt er noget kaos for dem xD

Vi ses i næste kapitel <3

~ Anna M.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...