The Revenge of Selena Gomez

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2015
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
Der er nu gået lang tid med lykke. Det har været lutter hvedebrødsdage for Bella og Justin, siden de fandt sammen igen og flyttede ind i en fælles lejlighed. Men lykke varer sjældent ved og det finder Bella også ud af, da hun en dag støder ind i ingen ringere end Selena Gomez.
Selena har pludselig lagt alt bag sig, og de begynder igen at ses. Bella nyder deres venskab, men bag facaden lægger Selena skumle planer. I virkeligheden har hun intet andet tilovers for Bella, end bitterhed. Hun har aldrig tilgivet Bella og planlægger sin hævn. Imellem tiden lægger Bella og Justin mærke til forandringer. Pludselig kommer løgne frem i lyset og skænderierne hober sig op. Alt er ikke længere en dans på roser for parret, der nu må forsøge at se sandheden i øjnene.
Men hvordan det, når man står på hver sin side af forliget? I Den afsluttende tre'er i serien om Bella og Justin.

17Likes
5Kommentarer
14975Visninger
AA

20. "Helt ærligt, Bella Winters. Vil du ikke tage at gifte dig med mig?" [Epilog]

 

 

Bella's P.O.V.

 

Jeg havde glemt at gange kunne rumme så meget lyd. Det fik jeg så afprøvet nu, hvor jeg råbte ned gennem min gamle highschool's gange, mens jeg løb fremad mod vores gamle skabe, med Justin i hånden. Han grinte ved min side, så ustyrligt at jeg også selv kom til at hikse af grin. Det var så sjovt at gøre noget forbudt. Efter middagen, var vi kørt lidt rundt i byen, hvorefter vi var stødt på denne fikse bygning - også kaldet highschool. Jeg havde spilet øjnene op og før jeg vidste af det, var vi på vej hen for at bryde ind. Der var halvmørkt på gangene, det var skidesent, men vi løb og vi skraldgrinede.

"Det her er det absolut fedeste!" råbte jeg, så det gav ekko i gangene og som reaktion stoppede Justin næsten op for at få luft i sine lunger. Lutter latter. Så tog han min hånd, hvorefter han gav mig ret og jeg følte mig næsten fuld, da vi drejede om næste hjørne i høj fart. Jeg havde kun drukket et glas rødvin, men det var heller ikke dét der fik hele min verden til at snurre rundt. Det var stedet, det var byen, det var atmosfæren, men mest af alt var det Justin. Tænk at være så heldig at jeg kunne få lov til at være barnlig sammen med min kæreste gennem så mange år. Jeg følte mig som den mest heldige organisme på denne Jord.

Pludselig stoppede han op. Hev efter vejret og støttede sine hænder til knæene for at puste ud. Drejede hovedet og så på mig, som var i totalt samme situation.

"Du, Bella?"

Jeg nikkede, men i virkeligheden var det ikke en kunstig pause han lavede. Han havde faktisk ikke mere luft.

"Jeg tænkte på..." Han fik mere luft. "Om vi ikke skulle lave en James Bond Nummer Tre," sagde han prustende. Jeg lyste op.

"Fedeste idé. Nogensinde," bekræftede jeg og gjorde mig klar til at løbe igen. Skabene var ikke så langt væk igen. Vi havde sat os for at finde vores gamle skabe. Det var trods alt der det hele startede.

"Lad os nu se omkring det," mumlede han. Jeg så en smule uforstående på ham, men da han ikke sagde noget, men blot grinte og trak mig med, fik jeg ret hurtigt andet at tænke på.

 

"Tænk at jeg tilbragte tre år med at gå frem og tilbage fra dette sted," sagde Justin ud i stilheden, mens han betragtede sit skab. Jeg så på mit. Det havde ikke været mit i ligeså lang tid som Justins havde været Justins.

"Tænkt at jeg tilbragte et år med det," sagde jeg og kunne ikke lade være med at grine af min lidt sørgelige stemme. Jeg kunne heller ikke lade være med at tænke på, hvor lang tid det var siden og hvor mange ting der var sket inden.

"Er du godt klar over, at det meste af den tid vi har kendt hinanden, har jeg syntes du var lidt af en idiot?" sagde jeg så pludselig, da der havde været stille lidt. Justin spruttede af grin og så så på mig et sjovt smil.

"Det er sgu egentlig rigtig nok," sagde han tankefuldt.

"Tja, jeg var lidt en stodder da jeg snakkede om den der nat på din første dag," sagde han med et smil og så op i loftet.

"True," sagde jeg.

"Og jeg var lidt en idiot da jeg heroisk forsøgte at vinde dig tilbage igen på settet," fortsatte han.

"Still true," bekræftede jeg med et grin.

"Og jeg var lidt en idiot, da jeg lod en tilfældig chick skabe en smule splid mellem os," sagde han så og denne gang så han på mig. Jeg nikkede, selvom vi begge vidste, at dén havde været mere gensidig. Men vi havde sgu begge to været idioter. Han havde bare været den der måtte kæmpe for tilgivelsen. Så var der stille lidt.

"Men er det ikke ret fantastisk at vi har overlevet det alt sammen? Jeg mener, vi er sgu da lige her, sammen og alt muligt, så mange år efter," sagde han så og fangede igen mine øjne. Jeg nikkede.

"Det var også det hele værd," smilede jeg sødt og foldede mine arme omkring hans mave. Sådan stod vi lidt. Indtil han pludselig begyndte at fumle med et eller andet. Jeg så en smule undersøgende på ham, men fandt ud af at han blot vred sine hænder en smule. Jeg skulle alligevel til at spørge ind til det, da han selv tog ordet.

"Bella, jeg har tænkt på noget."

Han lød næsten nervøs. Alligevel var der noget ukueligt over ham. Det var noget jeg elskede ved ham. Jeg nikkede blot og han fortsatte.

"Du ved at jeg synes du er en fantastisk person. Den mest fantastiske jeg nogensinde har mødt, faktisk og ehm... du ved, jeg elsker dig bare virkelig, virkelig højt."

Han lød sårbar som han stod der, man han blev ved med at se mig i øjnene og jeg gav ham plads til at snakke om lige det han ville.

"Og jeg... Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, for enten har jeg sagt det hele før, eller også kommer jeg til at sige det hele langt fra nu."

Jeg rynkede mine bryn en ganske smule. Hvor ledte det her hen?

"Essensen er nu alligevel - og vil altid være - at jeg elsker dig," sagde han og så mig bundærligt i øjnene. Han grinede lidt af sig selv, men så så han igen op.

"Helt ærligt, Bella Winters. Vil du ikke tage at gifte dig med mig?"

Jeg nåede næsten ikke at reagere på spørgsmålet, før han var kommet ned på knæ og havde fisket en boks op af lommen. Så var det jeg gjorde, som man gør i alle film, men som for de fleste også sker i virkeligheden. Jeg slog hænderne op foran munden og kunne næsten ikke tro mine egne øjne, da jeg pludselig så den fantastisk fine diamantring. Så så jeg bag ved ringen og fandt pludselig Justins ansigt som strålede af glæde. Og jeg hev ham op at stå og overfaldt ham med så mange ja'er at han umuligt kunne tage fejl. Selvfølgelig ville jeg gifte med ham!

Jeg var ved at sprække af lykke, da ringen pludselig gled ned over min finger og passede lige som den skulle. Så så jeg op mod Justin, min highschool kæreste, min hater, min klippe, min forlovede og jeg kunne næsten ikke forestille mig et bedre syn på så mange måder.

Jeg elskede ham og jeg elskede den måde han tog mit ansigt i sine hænder og jeg elskede den måde han smilede til mig inden han blødt pressede hans læber mod mine og holdt om mig, som ville han altid være der. Og det ville han altid, kom jeg til at tænke og blev helt lykkelig ved tanken.

 

Lidt tid efter, da vi begge havde fået samling på os selv, men var mindst ligeså lykkelige, havde Justin fået et pizzabud til at aflevere en pizza, som vi nu sad foran vores gamle skabe og delte. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord, men til dags dato, er noget af det jeg klarest kan huske fra den aften, en skøn samtale vi havde med munden fuld af pizza:

"Hey, kommende brud?"

"Hey, kommende mand?"

"Vil du høre en hemmelighed?"

"Vil du fortælle en hemmelighed?"

"Det kan du bande på. Den dag du hørte mig snakke om Selena, ikke også? Din første dag?"

"Ja, hvad med det?"

"Det var løgn. Altså, det jeg sagde til drengene. Det var noget jeg fandt på for at imponere dem."

"Virkelig!?"

"Jep."

"Så det vil sige... at jeg tog den?"

"Du tog min mødom, ja. Vær stolt."

"Tro mig, det er jeg skam. Men du tog også min, så det er helt fjong."

 

"Det føles som om at Jorden drejer rundt om os. At al varmen tilhører os, som om vi sad lige på grad nummer nul."

"Det gør vi måske også. Indeni, altså."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...