The Revenge of Selena Gomez

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2015
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
Der er nu gået lang tid med lykke. Det har været lutter hvedebrødsdage for Bella og Justin, siden de fandt sammen igen og flyttede ind i en fælles lejlighed. Men lykke varer sjældent ved og det finder Bella også ud af, da hun en dag støder ind i ingen ringere end Selena Gomez.
Selena har pludselig lagt alt bag sig, og de begynder igen at ses. Bella nyder deres venskab, men bag facaden lægger Selena skumle planer. I virkeligheden har hun intet andet tilovers for Bella, end bitterhed. Hun har aldrig tilgivet Bella og planlægger sin hævn. Imellem tiden lægger Bella og Justin mærke til forandringer. Pludselig kommer løgne frem i lyset og skænderierne hober sig op. Alt er ikke længere en dans på roser for parret, der nu må forsøge at se sandheden i øjnene.
Men hvordan det, når man står på hver sin side af forliget? I Den afsluttende tre'er i serien om Bella og Justin.

17Likes
5Kommentarer
14884Visninger
AA

2. "Det behøver du altså ikke."

Bella's P.O.V.

 

Jeg lukkede irriteret ovnen, og tog pladen ud, kiggede på hvad jeg havde kreeret. Ikke fordi at jeg ligefrem var tilfreds.

Foran mig stod ti, nybagte cup cakes, og struttede på bagepladen. Et par af dem var lettere forbrændte, men ellers var de fine nok.

Jeg sukkede. Det var alligevel forsent at bage nogle nye. Så jeg strøg mit hår væk, placerede en hånd på hver hofte og betragtede køkkenet med en lille rynke i panden. Sikke et svineri, jeg havde lavet. Mel var strøget alle steder, så jeg næsten kom til tvivle på om der overhovedet var kommet noget i dejen.

Jeg rystede på hovedet, trådte hen til køkkenbordet og rørte et par gange i frostingen som snart skulle på. Jeg fik fat i en gennemsigtig pose, fik med en anelse besvær frostingen derned, holdt stramt fast og pressede det første ud på en af kagerne.

Det viste sig at være en del sværere end jeg havde regnet med.

Halvdelen af toppingen flød ud på bagepladen, og blev langt fra i den position på kagen, jeg havde ønsket.

Irriteret sukkede jeg, og tog det flydende frosting op på min finger. Så kort på det, før jeg gav efter og puttede fingeren ind i munden, smagte på det. Det smagte heldigvis fint.

Der var intet andet at gøre end at prøve at lægge det på de andre, og det viste sig at gå okay. 

Jeg havde dog stadig viskestykket over skulderen og håret fedtet ind i mel, samt et helt rodet køkken, da døren gik op. Jeg bøjede mig bagover, strakte mig, for at se derud og fik hurtigt øje på ham jeg søgte. Han var hjemme.

Hurtigt færdiggjorde jeg den sidste på pladen, fløj over til vasken, stillede den beskidte skål deri, tændte for vandet, slukkede for vandet og tørrede til sidst kort mine hænder i det lille, ret beskidte, forklæde jeg til min lykke havde udstyret mig selv med.

Så kom han ind, i fuld størrelse og med den lange, sorte jakke på. Halstørklædet, han kun bar for stilens skyld, var stadig svunget elegant over hans skuldre og hans duft indtrængte omsider lejligheden, som i forvejen duftede af os. Og muffins. En anelse brændte muffins.

"Hey Babe," hilste han, trådte ordentlig ind i køkkenet så de spidse, sorte sko kom til syne på trægulvet. Jeg smilede.

"Hey," svarede jeg sødt, glad for at se ham. Han havde været væk siden tidligt i morges, arbejdet i studiet, og nu var han her igen.

Han sendte mig et smil, mens han frigjorde sin hals for halstørklædet, men stoppede og lod øjnene glide rundt i rummet. Så smilede han igen varmt, kiggede på mig. Jeg bed mig i læben.

"Har du bagt?" spurgte han med et smil, mens han hang sin jakke op på en bøjle i skabet, vendte rundt og så på mig, smed sine sko. Jeg stirrede på hans strømper, nikkede.

Han trådte et skridt hen mod mig, og virkede utrolig høj i forhold til hvad han virkelig var. Han betragtede mig, hele min krop, og grinede blidt over det lille forklæde. Jeg daskede blidt til ham, hvilket fik ham til at grine blidt. Mine mundvige gled også op i et smil, da jeg vendte mig rundt, greb om pladen og viste ham den med et lidt hårdt skridt frem mod ham.

Synet af kagerne fik ham til at smile og en underlig følelse steg op i min krop.

"Jeg ved godt at de ikke blev så gode, men jeg tænkte jo at du havde haft en lang dag og så ville jeg jo overraske dig, men frosting er noget forbandet noget og så var ovnen næsvis og så.."

Jeg nåede ikke meget længere, da han blødt lagde hans læber mod mine. Det gav et overrasket gib i mig, men jeg kyssede alligevel med, mens jeg forsøgte at lade være med at tabe kagerne, som var mellem os.

Han trak sig smilende ud og så mig varmt i øjnene.

"De ser fantastiske ud, Bella," sagde han bare, hvilket fik mig til at rødme. Den måde han sagde mit navn på, kunne stadig få mit hjerte til at slå en ekstra gang.

"Tak, Justin," hviskede jeg stille, da han fortsatte ind i stuen, som hang sammen med spisestuen i vores fælles lejlighed.

Jeg så efter ham med et kærligt smil, men det gik op for mig at jeg havde glemt at slukke ovnen. Jeg skyndte mig derhen, drejede over på nul, så lyset slukkedes. Strakte mig og nåede skabet, fandt fadet jeg havde i tankerne og placerede de endnu lune cupcakes på det.

Så lukkede jeg tilfreds skabet, greb fadet og fortsatte ind i stuen, hvor jeg som forventet fandt Justin. Han så træt ud, men sendte mig alligevel et smil. Jeg gengældte det, trak en stol ud og satte mig. Jeg havde allerede udstyret det runde bord, med service, så vi tog bare fat og gik i gang med at spise.

"Hvad så, gik det godt i studiet?" spurgte jeg glad. Han så på mig, lyste op i et smil og åbnede så munden.

"Jeg tror sgu lige at jeg skrev min nye single i dag," svarede han glad, tydeligvis både lettet og opløftet, og alene det at han var lykkelig, fik en tilsvarende lykkelig følelse til at stige indeni.

"Det er da vildt godt!" svarede jeg begejstret og puttede det første stykke kage i munden. Jeg skar med det samme en grimasse. Hvad havde jeg gjort ved denne dej, siden at den smagte så dårligt!?

Jeg valgte ikke at advare Justin - man har jo kun det sjov man selv laver. Så jeg lagde pænt min kage fra mig på tallerkenen og skævede over til det store skab i stuen, betragtede vores begge Oscars, som stod så fint og strålede. Et tilfreds smil formede sig på mine læber. Det gjorde mig altid tilfreds at se på den.

"Ja, det var virkelig fedt!" Han tog et stykke kage i munden. " For jeg har ligesom arbejdet så hårdt på at finde en nu, og så dukkede denne her op og deeet." Han stoppede midt i det hele, og begyndte at se lidt underlig ud i ansigtet. Jeg betragtede ham nøje, mens jeg nød at se hvordan han prøvede at lade være med at skære ansigt. Jeg prøvede desperat at holde mit grin inde, men det gik først helt galt, da han kort hostede og tog servietten op til munden. Prøvede at skjule at han spyttede kagen ud servietten, hvilket fik mig til at hikse. Før eller siden begyndte jeg at grine helt hysterisk af ham, men han sad bare der og forstod ikke meget.

"Det.. du.. Justin, det er virkelig tydeligt. Come on, jeg har selv smagt dem, hvorfor tror du at jeg ikke har rørt den siden?" spurgte jeg grinende, før han fattede det og begyndte at grine sammen med mig.

"Ej, undskyld skat, men de er sådan lidt.. ehm..-" "Dårlige?" afbrød jeg med et stort smil, som han begyndte at grine af. Jeg begyndte tilsvarende at grine af ham, da han lagde panden i sine hænder.

"Åh Gud, mine forsøg på at være en gentleman, går så galt på det her," udbrød han, hvilket fik mig til at grine sammen med ham. Men så besluttede jeg mig for at rejse mig, kravle over til ham, sætte mig på hans lår. Han sendte mig et undrende blik, men jeg ignorerede det og så sjovt på ham.

"Skal jeg hjælpe dig med at spise den?" spurgte jeg flirtende og bed mig frækt i læben. Han studerede mig forvirret, og jeg tog et stykke af kagen, pressede den ind mellem hans læber, og lagde derefter mine læber mod hans.

Han kyssede i starten med, men stoppede fordi han grinede. Kagen der var godt blødt op, faldt ud af hans mund.

"Undskyld, men det smager for dårligt," udbrød han grinende. Jeg rynkede øjenbrynene og så fornærmet på ham.

"Hey!" Jeg rejste mig surt fra hans skød, men han reagerede hurtigt og greb fat bagom min ryg og ned mod min røv, hvorefter han trak mig hen til sig igen, og placerede mig igen på hans skød. Jeg så utilfredst på ham.

"Men det gør du ikke," fortsatte han charmerende og lagde sine læber mod mine. Jeg sukkede tilfreds, men kom til mig selv og skubbede ham væk. Ikke fordi at jeg var rigtig fornærmet, men fordi at det var sjovt at drille ham.

"Nobe, ikke mere til dig, pretty boy," erklærede jeg og rejste mig.

"Ej, kom nu.." svarede Justin barnligt og lavede et sadface, men jeg rystede på hovedet og fortsatte ud i køkkenet for at rydde op.

 

Lidt efter, da jeg var godt i gang med at vaske op, kom han igen ud til mig, lagde armene om min lænd bagfra og kyssede mig en enkelt gang på halsen, hvilket fik mig til at smile.

Han fortsatte dog med at kysse min hals og det var lidt for rart til at vaske op, så jeg forsøgte at ryste ham af.

"Justin.." mumlede jeg og lagde en ren kniv i skuffen. Han kyssede mig igen.

"Babe?" svarede han charmerende, hvilket resulterede i en dyb rødmen fra min side af. Han vidste hvad han gjorde ved mig.

"Stoop," bad jeg, men alt han gjorde var, at lægge sine arme over mine, for derefter at lede dem op fra skummet, og tørre dem. Jeg sukkede irriteret, men han grinede bare hæst i mit øre.

"I know you want me, babe.." lokkede han, mens hans hænder fandt deres vej ind under forklædet og op mod mere private dele. Jeg løsrev mig.

"Nej," svarede jeg og fjernede hans hænder, og gik hen til døren. Han stirrede målløst på mig, men jeg smilede bare tilfreds.

"Men nu kan du jo klare resten," sagde jeg provokerende og vinkede flabet, hvorefter jeg begav mig ind for at lægge neglelak på mine tæer.

 

 

____________________________________________________

 

Klokken halv ti, havde jeg skiftet til nattøj og var på vej ud mod Justin, som sad i stuen og læste avis. Eller, klædt om og klædt om. Jeg havde i hvert fald et hvidt sæt undertøj på, godt udstyret med blonder. Mit mørke, brune hør hang løst ned over min spinkle venstre skulder, da jeg trådte ind i stuen, til en Justin som så ud til at være travlt optaget med at drikke hans aftenkaffe og læse avisen.

Jeg bed mig forsigtigt i læben og lænede mig op ad dørkarmen, så på ham.

"Jeg går i seng nu."
Han løftede hovedet og så på mig, gav mig elevatorblikket, bed sig i læben. Så på mig.

"Det gør jeg også," meddelte han, efter at have kigget på mig en ekstra gang. Jeg udstødte et lille grin, ærligtalt ret smigret.

"Det behøver du altså ikke," svarede jeg stille og smilede stille ned i gulvet. Da jeg igen løftede hovedet, var han i gang med at rejse sig, et frækt smil på hans læber. Jeg bed mig smilende i læben og betragtede ham komme nærmere.

"Åh jo, jeg gør," svarede han kort, helt betaget, før han lagde armene om mig. Jeg nåede lige at grine sødt, før hans læber lagde sig blødt på mine. Nydende, kyssede jeg med og lagde mine arme om hans hals, mens han kæmpede med at få jakken af, mens vi begge, halvt grinende, bakkede mod soveværelset.

 

_______________________________________________________________

 

Hej allesammen!

 

Her var første kapitel så! Lad mig høre hvad I synes?

Jeg ved godt at der ikke er sket så meget endnu, men det vil der bestemt, I promise. Den skal jo lige startes:)

Jeg ville virkelig blive glad, hvis I gad smide en kommentar? Evt. like og fave den?

It would make me so happyyyy.

Well, vi ses i næste kapitel? :)

 

~ Anna M.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...