Two broken souls

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2015
  • Opdateret: 18 feb. 2016
  • Status: Igang
Ingen forstår mig. Jeg ved at det er det alle teenager siger, men med mig det er sandt.
Jeg har været til flere psykologer end du kan tælle, og ingen kan regne mig ud.
De tror, ​​de er så kloge, men nej, de er dumme alle sammen.
Men det hele ændrede sig, da jeg flyttede, og mødte denne irriterende fyr med navnet Brooklyn.

7Likes
5Kommentarer
1609Visninger
AA

4. Mødet på stranden!

 

Festen var allerede godt igang, da vi kom. Der lå tomme øl dåser og flakser over alt, og folk der nærmest åd hinanden. Og det var bare forhaven. Inden for var det endnu værre. Der var mennesker overalt, og musikken brølede ud af højtalerne, som stod et eller andet sted i stuen. Man kunne ikke se det pga alle de mennesker. 

Vi alle blev hurtigt enige om at smutte ind i køkkenet for at snuppe noget øl. For at være ærlig har det været lidt tid siden jeg har fået en øl. På et tidspunkt drak jeg ret meget, men det gad jeg ikke så jeg stoppede. Men jeg må sige, det er dejligt at få en øl igen.

Vi skålede, og det kolde metal ramte mine læber. Jeg kunne mærke væsken brande ned af min hals, en følelse som jeg ikke har haft i lang tid, dog har jeg savnet den. Jeg kunne mærke at denne øl ikke var som de andre jeg har fået, og da jeg kiggede ned på øllen, stod der også at der var puttet vodka i.

Jeg trak på skuldrene Hvad er det værste der kan ske? Jeg bliver fuld og får en sjov aften? Jeg fortjener det. Det er lang tid siden noget godt er sket for mig, så en aften hvor jeg ikke tænker så meget lyder ret dejlig.

Vi rykkede os ud på danse gulvet, og dansede sammen. Efterhånden havde jeg ikke tal på hvor mange øl jeg havde fået, men who cares.  

Luften blev tykkere og tykkere, og mit blik blev langsomt mere tåget. Jeg fandt hurtigt vejen ud i baghaven, og til mit held var der kun et par som kyssede. Men de sad henne på de eneste stole. Jeg sukkede, og rakte runge af dem, selvom jeg godt vidste de ikke ville se de, men jeg er fuuuld.

Jeg fik bevægede mig ned mod nogle træer, og jeg kunne se havet. Jeg hoppede op og ned.

Yay, haaaav. Det er lige hvad jeg har brug for. wow, det lyd sarkastisk men det er det ikke.

Med lidt besvær, og nogle fald, fik jeg mig ned på stranden. Her er virkelig smukt. Stranden var bred, og sandet var dejligt mod mine bare tæer, da jeg havde taget mine vans af. Vandet havde en smuk mørkeblå farve, og der var den smukkeste solnedgang. Ligsom sådan noget man ser på film. Tænk at være så heldig at bo så tæt på sådan en smuk strand. 

I lidt tid stod jeg der og kiggede, med mit hoved på skrå. Det var nok noget af det smukkeste jeg havde set i lang tid.

"Her er smuk ikke?"

jeg fik utrolig nok ikke noget chok. Jeg tror det er alkoholens skyld. Jeg kiggede heler ikke hen på den person der sagde det, jeg nikkede blot. For det var sandt, og ord behøver ikke at udtrykke det. Et enkelt nik er godt nok.

Person stod nu ved siden af mig, og jeg kan se at det var en dreng.

"Jeg håber du har styr på dit skab nu" Et lille smil blev formet på mine læber. Brooklyn. Selvfølgelig var det ham. Jeg møder ham altid på de der cliche måder.

"Det har jeg, tak" Svarede jeg endelig. 

"Godt, for jeg har ikke tid til at komme hver dag og åbne det" 

Jeg rullede med øjnene. Sarkastisk lille unge. Ligsom mig.

"Det behøver du skam ikke, jeg for bare en anden fyr til det. En der er meget lækre" Fyrede jeg tilbage. Han skal ikke stå og være flabet over for mig, for så for han igen. 

"Beklager, men det findes der ikke"

Jeg grinte kort til den kommentar. Jeg tror sagtens jeg kan finde nogle pænere, eller måske. Brook er en flot fyr. 

Haha, Brook lyder sjovt

"Brook" sagde jeg højt. Jeg ville gerne høre hvordan det lød. Det lyder godt, faktisk smukt. Ligsom ham. Nej ad stop Rosalynn, det må du ikke sige.

Jeg satte mig ned, da jeg blev træt af at stå op, og Brooklyn fulgte efter.

"Brook?" Sagde han, med et hævet øjenbryn. Det er sikkert underligt at jeg pludselig bare siger det. Hvad snakker jeg om, det er mærkeligt at jeg pludselig bare siger det.

"Mmmmh, det er et flot navn. Og et flot kælenavn" Jeg kunne mærke hans blik vile på mig, men jeg kiggede bare ud mod havet. Det var flot, og svært at tage blikket fra.

"Jeg har aldrig fået af vide hvad du hedder" sagde han pludselig. Han havde ret, det havde han ikke. Men han har heler ikke spurgt, og vi har kun set hinanden en gang ud over denne gang. 

"Gæt" det kunne da være sjovt at se om han kunne gætte det. Jeg kiggede over på ham, men denne gang kiggede han ned i sandet. Det lignede han tænkte.

"Okay" Sagde han, og kiggede op "hvis jeg kan gætte hvad du hedder skal du kysse mig, og hvis jeg ikke kan, må du hælde en spand koldt vand på mig" 

Jeg tænkte lidt over det. Jeg gad da godt kysse ham, han ligner en der er mega god til at kysse. Men han vil aldrig gætte mit navn, det er ikke så typisk. Og så ville det da være ret sjovt at hælde en spand vand ned af den populæreste fyr på skolen. Okay, det er sikkert fint at jeg ikke kysser ham, jeg kommer sikkert til at fortryde det.

"Okay, aftale" Jeg nikkede, og hans ansigt lyste helt op. Sjovt, for han har jo ingen chance. "Men du for kun tre gæt"

"Okay, du hedder.. Liva?" Jeg rystede på hovedet.

"Langt fra" Sagde jeg, for at give ham et hint. Et hint han ikke rigtig kan bruge til noget.

"Mmmh.. Sophie?" Jeg smilte, mens jeg rystede på hovedet. Han gætter det aldrig, et forsøg tilbage og han er plask våd.

"Okay.. Okay.." Han kiggede op, og i mine øjne. "Rosalynn?"

Min kæbe hang ned til jorden. Hvordan kunne han på nogen måde gætte hvad jeg hedder? Der er nok ingen andre der hedder det. Er han synsk? Hvad ved han ellers om mig?

Han begyndte at grine som en sindsyg. Han tog sig til maven af latter. Jeg kiggede  undrende på ham. Hvorfor griner han? Er mit navn virkelig så sjovt?  

Hans latter er nok den bedste lyd jeg længe har hørt. Den lyder så dejligt, og så ren. Jeg kunne lytte til den hele tiden, men han satte sig om, da han havde væltet af sin latterudfald, og blev færdig med at grine.  

Man kunne se at han havde græd, hvilket var ret kært. Han grinte så meget at han begyndte at græde. 

"Undskyld, men kig lige på din halskæde" sagde han, og nikkede mod den.

Jeg kiggede hurtigt ned, med alle mulig tanker omkrig hvad det var, men da jeg så det, slog jeg mig i panden af dumhed. Jeg havde fuldstændig glemt at jeg havde taget den halskæde på, hvor mit navn står på. 

Han begyndte at grine igen, og hurtigt var jeg med ham. Det var ret komisk. Jeg lagde mig på ryggen, og grinte. Det var dejligt at have en at grine med. Jeg har ikke haft det så sjovt med en dreng i lang tid. 

Jeg satte mig op, og rystede på hovedet.

"Hvordan kan jeg glemme at jeg havde taget den på?" Jeg sukkede, og smilte stort. 

"Jeg er nu ret glad for det" Sagde Brooklyn, og kiggede mig i øjnene "For ellers kunne jeg ikke gøre dette"

Hans ansigt Kom tætttere og tættere på, og vores læber var så tæt på hinanden. Jeg kunne lugte hans ånde, som duftede af en blanding af alkohol og mynte.

Vores læber skulle lige til at ramme hinanden, men min åndsvage mobil begyndte at ringe. 

Brooklyn stoppede sine bevægelser, og i få sekunder kiggede vi bare hinanden i øjnene, inden jeg trækkede mig, og tog min mobil op.

"Undskyld" sagde jeg kort, og han smilte bare tilbage som i; det er helt fint. 

"Hallo" Sagde jeg irriteret indtil mobilen. Jeg havde ikke kigget ned på displayen inden jeg tog den. 

"Rose, skaaatter. Hvor er duuu?" Drew. Jeg rullede mine øjne. Hun var åbenlyst sammen med pigerne, da man kunne høre dem grine i baggrunden. 

"Hvor er i?" De havde tydeligvis fået mere at drikke end mig, og jeg havde faktisk ikke følt mig så fuld mens jeg sad og snakkede med Brooklyn.

"Jeg spurgte først" Sagde Drew i en meget fuld tone. Jeg sukkede, og rejste mig op. Det er ikke godt de har fået så meget. Jeg burde finde dem inden de gør noget dumt.

"Jeg er ligeglad om du spurgte først, hvor er i?" 

"Rose, Rose Rose, du vil aldrig tro hvad der er sket for os. Vi har fået billetter til en koncert" Sagde hun, i en meget spændt tone. 

"Drew, først fortæl mig hvor i er" Jeg bliver nød til at vide det, så jeg kan få dem hjem til Sarah.

"Nå, vi er i forhaven, med nogle meeeegaaa søde drenge!" Hun sagde det sidste i en meget høj tone.

"Okay, jeg kommer og henter jer" Det var det sidste jeg sagde inden jeg lagde på.

Jeg kiggede ned på min mobil, og kiggede så op på Brooklyn. Han havde sine bryn hævet, det gør han tit har jeg lagt mærke til. 

"Undskyld det var mine veninde, de er lidt fulde" Jeg kiggede ned, og blev lidt flov. Hvorfor blive jeg flov? Jeg burde være ligeglad med hvad han tænker!

"Det er helt fint" Sagde han, og jeg åndede lettet ud. Om jeg ville indrømme det eller ej, så betyd hans mening noget for mig. 

"Jeg bliver nød til at gå" Jeg smilte sødt til ham, og gik så hen mod huset. men inden vendte mig om, og stoppede kort op. "Lad os fortsætte en anden dag"

Brooklyn fik et stort smil på læberne, og jeg kunne heler ikke holde mit tilbage. Jeg vendte mig igen, og gik tilbage mod huset igen.

Forfatter besked: Endnu et kapitel. Håber i vil kunne lide det. I må meget gerne skrive feedback, og i kommentaren skrive hvad i tror der kommer til at ske. xoxo

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...