Shadow - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2015
  • Opdateret: 29 aug. 2015
  • Status: Igang
Indtil Eliza var femten år levede hun i skyggen af sin storesøster, Kate, som umiddelbart så ud til at være et vidunderbarn. Hendes forældre forgudede hende, og Eliza havde altid set op til hende som en rollemodel, selvom hun tit følte sig overset af både familie og venner. Da Kate var nitten år døde hun i en tragisk bilulykke, hvor hun selv var chauffør og Eliza sad på passangersædet. Selvom det er tre år siden, føler Eliza stadig at hun lever i skyggen af sin storesøster. Der går ikke en dag, uden at hendes forældre nævner hende, og det gør det svært for dem alle at komme videre. Eliza klarer sig dårligt i skolen, og hendes venner er bekymrede for, hvad hun laver i weekenderne, men da hun en dag møder nogle af Kates gamle venner på en natklub, ændres hendes liv dramatisk. De er nemlig verdenskendte i dag, og minder hende om den søster, som hun ihærdigt prøver at glemme i weekenderne, hvor hun normalt drikker så meget, at hun næsten glemmer, hvem hun selv er.

150Likes
31Kommentarer
20568Visninger
AA

1. Prolog

Da min søster levede, lagde jeg egentlig ikke rigtig mærke til, at hun var mine forældres yndling. Jeg ved det lyder hårdt at sige, og de har aldrig rent faktisk fortalt mig, at de bedre kunne lide Kate, men nu hvor jeg kigger tilbage, er det ret tydeligt for mig at se. Mine forældre elsker selvfølgelig også mig, men lige siden Kate døde, har vi bare gledet mere og mere fra hinanden. Mine forældre nævner hende tit, men vi snakker aldrig rigtigt om hende. Vi snakker aldrig om, hvor meget vi savner hende, eller om hvad der skete i ulykken, eller om det faktum at hun rent faktisk aldrig kommer tilbage. Det er ligesom om, hun stadig lever, men bare ikke bor hjemme. Mine forældre siger tit ’det er præcis sådan noget, Kate ville have gjort,’ eller ’det er præcist sådan noget, Kate ikke ville have gjort,' men de har aldrig sagt, 'Kate er død.'

Jeg er i gang med mit sidste år i high school, og jeg gør mit bedste for at følge med, men der er altid noget der plager mig, og altid noget der får mig til ikke at lave lektier. Der er gået tre år, så det føles ynkeligt at bruge Kates død som en undskyldning, men fordi jeg aldrig ret har fået snakket om det, så har jeg heller aldrig rigtig bearbejdet sorgen.

Lige for tiden er det eneste, der interesserer mig, at gå i byen med mine venner. Det burde bekymre min forældre, at jeg kommer fuld hjem hver weekend, men det ser ikke ud til at irritere dem. Det bekymrer dog mine venner, som konstant siger til mig, at jeg burde blive hjemme og lave lektier en gang i mellem, og jeg ved jo, at de har ret.

Jeg håber, at jeg en dag har viljen nok til at tage mig sammen og til at komme videre, men lige nu ser det ikke ud til at ske i nærmeste fremtid – medmindre der sker et mirakel. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...