Shadow - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2015
  • Opdateret: 29 aug. 2015
  • Status: Igang
Indtil Eliza var femten år levede hun i skyggen af sin storesøster, Kate, som umiddelbart så ud til at være et vidunderbarn. Hendes forældre forgudede hende, og Eliza havde altid set op til hende som en rollemodel, selvom hun tit følte sig overset af både familie og venner. Da Kate var nitten år døde hun i en tragisk bilulykke, hvor hun selv var chauffør og Eliza sad på passangersædet. Selvom det er tre år siden, føler Eliza stadig at hun lever i skyggen af sin storesøster. Der går ikke en dag, uden at hendes forældre nævner hende, og det gør det svært for dem alle at komme videre. Eliza klarer sig dårligt i skolen, og hendes venner er bekymrede for, hvad hun laver i weekenderne, men da hun en dag møder nogle af Kates gamle venner på en natklub, ændres hendes liv dramatisk. De er nemlig verdenskendte i dag, og minder hende om den søster, som hun ihærdigt prøver at glemme i weekenderne, hvor hun normalt drikker så meget, at hun næsten glemmer, hvem hun selv er.

150Likes
31Kommentarer
20537Visninger
AA

2. Kapitel 1: En akavet genforening

Det var fredag aften, og jeg var hjemme ved min veninde, Amelia. Hun var en, jeg havde lært at kende igennem utalige byture, og i aften skulle vi igen afsted. Jeg havde egentligt aftalt med mig selv, at jeg ikke skulle have særlig meget at drikke i dag, og at jeg ville prøve at stå tidligt op i morgen, for at rent faktisk lave noget, men jeg vidste allerede nu, at det nok ikke kom til at ske.

Amelia boede hos sine forældre inde i midtbyen, men de var ikke hjemme i øjeblikket, så vi sad ude i deres køkken og drak hjemmelavede drinks, som smagte elendigt – nok fordi Amelia havde blandet dem, og de var 50/50 med vodka og juice.

”Trevor kommer i aften,” sagde Amelia med en mærkelig stemme og et løftet øjenbryn, inden hun tog en slurk af sit glas. Jeg fnøs kort af hende og rullede med øjnene.

”Nej tak,” svarede jeg tilbage og tog også en slurk af min drink. Jeg skulle virkelig beherske mig, for ikke at skære grimasser, hver gang jeg drak vodka blandet med noget som helst.

”Hvorfor ikke?” spurgte hun, og jeg kunne se hun prøvede at holde et grin inde. Trevor var en af hendes rigtig gode barndomsvenner, som jeg var kommet til at kysse med sidste weekend i byen, hvilket jeg fortrød nu – han var slet ikke min type.

”Hold op,” mumlede jeg og besluttede mig for at bunde mit glas, inden vi skulle til at gøre os klar til byen.

 

Jeg valgte en blomstret skaterdress og flade sko, eftersom jeg aldrig havde været god til stilletter. Amelia og jeg var vidt forskellige, når det kom til hvilken stil vi havde. Hun havde taget en stram sort kjole på og hvide stilletter, mens hendes make-up var super glamourøs og kunne være lagt af en professionel. Hun prøvede altid, at overtale mig til at lade hende lægge make-up på mig, men jeg sagde altid nej, for jeg vidste, at det sikkert ville blive noget med en farverig øjenskygge og røde læber, og det havde aldrig været noget der klædte mig.

”Er du klar?” hun stod med sin lille hvide taske i hånden, mens jeg var ved at få mine ballerinasko på.

Jeg rejste mig op og smilte kort, ”jep,” svarede jeg muntert og følte mig ovenpå fra de drinks, vi havde fået indenbords.

 

Det gode ved Amelia var, at når jeg vidste tegn på, at jeg var ked af det, forsøgte hun ikke at muntre mig op med en peptalk, men derimod foreslog hun, om vi ikke skulle lave noget sjovt, og det ville jeg meget hellere end at sidde og snakke om mine følelser lige nu.

Vi startede med, at gå på en lille bar, som ligger væk fra de store diskoteker. Det plejede vi næsten altid at gøre og efter kort tid dukkede Trevor og hans venner selvfølgelig op. Hvor Amelia er, der er Trevor også.

Trevor og hans venner havde aldrig været noget for mig, og jeg ville egentligt allerhelst videre, men jeg vidste også, at hvis jeg gik nu, så fik jeg aldrig Amelia med.

”Du ser ikke for godt ud.”

Selvfølgelig kom ordene fra Trevor, som lænede sig ind over bordet, for at jeg kunne høre ham ordentligt.

”Tak?” sagde jeg halvt irriteret, det var ikke ligefrem nogen kompliment.

Han så lidt overrasket ud over mit sure svar og rystede derfor på hovedet, ”jeg mente bare, at du ser træt ud.”

Det var jeg egentligt også, så det var vel ikke så mærkeligt. Jeg sukkede bare kort og drak resten af min drink, før jeg prikkede Amelia på skulderen. Hun havde i mellem tiden travlt med at snakke med en der hedder Luke, men fandt til sidst tid til at vende sig om og kigge på mig. ”Skal vi ikke tage videre?” spurgte jeg og gav hende det blik, som sagde, at jeg virkelig ikke gad være her længere.

Luke overhørte mig desværre og råbte: ”kom drenge, Eliza vil gerne videre i byen.”

Fedt, så skulle de rende efter os hele aftenen, hvilket der ikke var noget nyt i, men jeg havde håbet på en bytur, hvor vi måske kunne få lov til at få nogle nye venner, men det var næsten umuligt når der hang en drengegruppe omkring os hele tiden.

Amelia kiggede undskyldende hen på mig, hvilket betød, at hun ikke havde tænkt sig at gøre noget ved det, højest sandsynligt fordi hun godt kunne tænke sig at score Luke. Suk.

 

Vi gik hen til en af de mindre diskoteker, som lå på en gade fyldt med dem. Vi fandt et sted vi kunne sidde ned og så gik drengene op og bestilte en masse alkohol. Det var en af fordelene, ved at have dem med: de betalte for alt.

Jeg kunne mærke, at Trevor kiggede på mig en gang i mellem, men det var egentligt ikke så slemt. Han var også en fin fyr, men alt i alt havde den her aften bare været lidt skuffende indtil videre.

Stedet var ved at blive ret fyldt, og det virkede som om, at der var mange flere gæster herinde, end der plejede at være om fredagen. Jeg overhørte også Luke og Amelia snakke om det, men jeg hørte ikke om, de havde svaret på hvorfor.

Jeg kiggede rundt i menneskemængden, mest for at se om der var nogen, jeg kendte, men også for at se om der var nogle lækre fyre – for let’s face it, Amelia går hjem med Luke om lidt, og så sidder jeg her helt alene.

”Jeg går lige på toilet,” råbte jeg til Amelia for at overdøve musikken, og hun nikkede fraværende, inden hun snakkede videre.

 

Jeg fik kæmpet mig op fra vores bord og nåede ud på toilettet, hvor der overraskende næsten ingen kø var. Toiletterne her var også næsten altid rene, og det forbavsede mig hver gang. Der måtte mindst være en herinde for at gøre rent hver time.

Efter at havde været på toilet diskuterede jeg med mig selv, om jeg skulle tage hjem eller gå op og bestille en drink til mig selv. Jeg besluttede mig til sidst for, at jeg var blevet træt af vodka blandet med energidrik, og derfor ville bestille mindst en drink til mig selv, før jeg tog hjem.

Selvom køen til toilettet havde været kort, så var køen til baren ulidelig, og der var flere gange, hvor jeg var ved at vende om og bare gå hjem. Jeg kiggede tilbage til vores bord og kunne se at Amelia og Luke havde travlt med at dele mundsavl, mens Trevor og hans to andre venner havde travlt med at tage billeder af det. Jeg sukkede for mig selv, og skulle til at gå ud af køen, da jeg hørte mit navn blive sagt.

”Eliza Mitchell.”

Da jeg vendte mig om, gik det op for mig, hvorfor der var så mange mennesker, på lige præcis det her diskotek. Kates gamle ven, og nu verdensberømte sanger, var i byen.

”Niall,” sagde jeg på en irriteret måde, hvilket slet ikke var meningen.

”Du ligner en, der er rigtig glad for at se mig,” sagde han med det sædvanlige solstråle smil. Han lignede sig selv på en prik.

”Det forklare i hvert fald, hvorfor der er så mange mennesker her i aften,” sagde jeg højt, mens det virkede som om, at musikken blev højere og højere.

Kate havde været venner med Niall i nogle år, og derefter havde hun mødt de andre drenge, mens de deltog i x-factor. De havde været hjemme ved os få gange, men det var også det. Jeg var ikke tætte med dem eller noget, derfor overraskede det mig lidt, at Niall valgte at sige hej til mig. Jeg havde ikke set nogen af dem siden begravelsen.

”Har du noget imod, at jeg springer foran i køen og står sammen med dig?” han prøvede ikke engang at sige det diskret, men råbte det bare som om det var naturligt. Der var flere, der kiggede på os, men det var nok bare fordi, at det var ham.

Jeg kiggede kort hen på Amelia og kunne se, at de nu alle sammen gloede på mig, men jeg valgte at ignorere dem og vende tilbage til Niall.

”Nej selvfølgelig, men har jo næsten brug for selskab, når køen er så lang.”

Det var egentligt ikke specielt sjovt, men det fik alligevel Niall til at grine kort. Jeg havde slet ikke overvejet, om han var fuld, men kunne godt se nu, at han havde fået lidt for meget.

Vi stod og snakkede om lidt af hvert, ikke noget interessant, da vi endelig kom hen til bartenderen.

”Hvad skal du have?” Niall kiggede på mig, mens han lænede sig ind over bardisken. ”Bare en tequila sunrise,” jeg smilte til Niall som gengældte det, før han vendte tilbage til bartenderen, og han selv fik bestilt.

Bartenderen vidste tydeligvis også hvem Niall var, for vi skulle ikke betale for noget som helst. ”Vil du med ned og hilse på de andre? Jeg er sikker på, at de bliver glade for at se dig.”

Og jeg er sikker på, at de slet ikke kan huske hvem jeg er. ”Ja selvfølgelig,” sagde jeg usikkert, mens Niall rakte mig min drink og begyndte at gå tilbage af.

 

De sad ved et bord nærmest bagerst i diskoteket, hvor musikken var lidt lavere, og hvor man kunne høre sig selv tænke.

”Se hvem jeg fandt,” råbte Niall begejstret, hvilket fik drengene til at dreje hovedet og kigge på mig. Jeg havde forventet et forvirret udtryk i deres ansigt, men de så alle ud til at genkende mig.

”Eliza! Sæt dig ned,” Harry fik hurtigt rykket sig ind og klappet på pladsen ved siden af ham. En plads som de fleste piger herinde, nok ville dø for at kunne få. ”Du ser godt ud,” sagde han med et smil og havde tydeligvis også fået nok at drikke. Det havde de egentligt nok alle sammen.

Jeg tog en slurk af min drink, ”tak, i lige måde,” sagde jeg tilbage. De lignede alle sammen sig selv – lige bortset fra at de alle så mere moden og rigere ud. Deres tøj var sikkert meget dyrt, og jeg holdte hele tiden øje med min drink, for at være sikker på, at jeg ikke spildte.

 

Efter at have siddet med dem i 30 minutter, var jeg overrasket over, at ingen af dem, havde nævnt Kate, men lykken skulle vel stoppe før eller siden, og jeg var også ved at blive ret fuld, så jeg håndterede det nok ikke på den bedste måde.

Drengene var på en eller anden måde, kommet ind på at snakke om Kate, og alle de minder de havde med hende, og flere gange grinte de og sagde til mig, hvor meget jeg lignede hende, da hun var 18. Jeg sukkede højt og kunne mærke, at jeg var ved at gå kold og dermed også blev mere og mere irriteret, hver gang Kates navn blev nævnt.

Jeg ville rejse mig for at gå, men min fod sad fast i bordbenet, og jeg endte derfor med at snuble og falde ned af det lille trin, som man skulle op af for at komme hen til bordet. Fordi jeg havde bare ben fik jeg hudafskrabninger på mine ben, og jeg bandede højlydt, mens jeg kneb øjnene sammen. Jeg kunne mærke, at alle gloede, og før jeg vidste af det, havde Niall og Harry taget fat i mine arme og fået mig op at stå.

”Er du okay?” spurgte Niall, og jeg nikkede bare, mens jeg på en pæn måde prøvede at rive mine arme væk fra deres greb.

”Jeg er okay,” svarede jeg roligt tilbage, men det var åbenbart ikke overbevisende nok.

”Jeg tror, hun har fået lidt for meget at drikke,” hviskede Harry til Niall, og jeg kunne se han nikkede bekræftende, og jeg sukkede endnu engang.

”Jeg skal bare have lidt luft,” sagde jeg og prøvede at opføre mig så ædru som muligt, men det gjorde bare det hele værre.

”Jeg går med dig,” sagde Niall hurtigt, og jeg rystede på hovedet, ”det behøver du ikke.”

”Men jeg går med alligevel,” sagde han med et smil, og jeg nikkede bare. Det var vel bedre, end at skulle gå uden for selv egentligt.

Mens vi gik igennem mængden af mennesker på dansegulvet, følte jeg Nialls hånd lægge sig på min ryg. Jeg kiggede kort på ham, og han sendte mig et smil. Mit fulde jeg så det som om, at han lagde an på mig, men mit ædru-jeg dagen efter, så det som en venlig gestus. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...