Mordet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2015
  • Opdateret: 8 aug. 2015
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
168Visninger

1. Drabet

Jeg sidder i mit skab og venter på at skridtene vil blive lydløse og måske forsvinde, jeg var ikke bange. Jeg blev ved med at hviske det til mig selv, selvom min hånd rystet hver gang jeg hørte de tunge skridt på det knirkene gulv. Hvad havde jeg gjort siden at dette skulle ske, jeg skulle bare vente til at mine forældre ville komme hjem, men hvis jeg falder i søvn vågner jeg nok ikke op. Jeg kunne hører skridtene komme  tættere på skabsdøren, jeg ryster og begynder at svede. Endelig hører jeg en bil kører ind i indkørslen og jeg hører at de tunge skridt nu blev til hurtige lette skridt ud af bagdøren. jeg hører min mors bløde stemme kalde på mig og jeg skynder mig ned til dem, jeg lader selvfølgelig som om intet er sket, bare de ikke forlader mig igen, er jeg ikke bange. 

 

Jeg vågner op af min alarm, dens irriterende lyd gør mig stresset, jeg blinker hurtigt og begynder så at tage tøj på, jeg sætter mig derefter ned ved morgen bordet. Min far er allerede taget afsted og min mor står stadig og er ved at lave min madpakke. hun vender sig om og kigger på mig, "Godmorgen skatpige, har du sovet godt?" Sovet godt, bare hun vidste hvad der havde sket, men jeg ville heller ikke fortælle hende det, for hvad ville folk så ikke tænke om mig. jeg sætter et falsk grin på og tilføjer at jeg har sovet fint. Hun smiler med hendes bløde dejlige smil, hun kysser mig på panden og tager hendes jakke på, "Jeg smutter på arbejde nu" jeg kommer til at tænke, at hvis hun lader mig være alene hjemme, kommer han/hun igen. Jeg prøver og holde fast i hende men jeg kan mærke at jeg bliver sløv og falder på gulvet, i håb om at hun ville blive hos mig. Hun tager min blege krop og ligger mig op i min seng. "Mor? bliver du hos mig?" hun smiler, "det kan jeg ikke skal til møde, og både din far og jeg arbejder sent igen, så jeg har spurgt Veronica om hun ville overnatte og det vil hun gerne" Veronica, hvad tænke min mor på. Jeg hader Veronica, så ville jeg hellere ha' at den person dræbte mig, men der er vel ingen udvej. Hun kysser mig på min røde kind og går. Lidt efter hører jeg en bil der kører ud af indkørelsen. Jeg kigger rundt og er skynder mig op fra min seng med sløve ben prøver jeg at gå hen til døren og låse den. Jeg skynder mig op i min seng igen og prøver at få lidt søvn, jeg tænker heletiden på om det kun er om natten "Den" kommer. Jeg puster lettet ud da jeg hører en ring klokke senere på dagen, det er Veronica. Jeg smiler til hende og da hun går op mit værelse for at sætter jeg hendes taske, henter jeg noget vand, da jeg kommer der op ser jeg hende, hun smiler til mig og forsigtigt ruller jeg med øjnene i håb om at hun ikke ser det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...