Kan du huske den sommer

Kan du huske den sommer,

hvor lyskrydset stoppede med at virke,

og vi sang så højt som mågerne ved havnen,

hvor en sæl svømmede ind?

//deltager i ensomheds konkurrencen//

6Likes
14Kommentarer
363Visninger

1. -

 

Kan du huske den sommer,

hvor lyskrydset stoppede med at virke,

og vi sang så højt som mågerne ved havnen,

hvor en sæl svømmede ind?

 

Kan du huske det efterår,

hvor alt vi talte om,

var hvor meget vi savnede sommeren.

Det var det efterår,

hvor lynet slog ned i Jensens æbletræ,

hvor vi plejede at hugge æbler.

 

Kan du huske den vinter,

hvor der faldt alt den sne,

men alt vi ventede på,

var varmen fra sommeren.

Det var den vinter,

hvor Tobias fra ottende,

gik gennem isen,

og brændvæsnet måtte fiske ham op.

 

Kan du huske det forår,

hvor blomsterne sprang ud, 

og varmen kom igen,

og hvor alt vi talte om var,

at sommeren snart ville komme.

Det var det forår,

hvor vi hoppede ud fra molen,

selvom vi egentlig ikke måtte.

 

Kan du huske den sommer?

​Den sommer vi havde snakket om så længe.

​Den sommer der aldrig kom.

For det forår,

sprang vi ud fra molen.

Og det forår landede du forkert.

 

Kan du huske den sommer,

hvor lyskrydset stoppede med at virke,

hvor vi sang så højt som mågerne på havnen,

hvor der var en sæl der svømmede ind?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...