Start A Fire

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2015
  • Opdateret: 12 aug. 2015
  • Status: Igang
Den 20 årige Kimberly flytter til Los Angeles med sin far og bliver kastet ind i en ny rutine, der omhandler farens nye job og et helt nyt sted at passe ind. Hun bliver venner med nabodrengen Steven, som straks tager sig af hende og præsenterer hende for ungdommen i L.A.

13Likes
1Kommentarer
817Visninger

2. 1

Jeg vågnede med et sæt og stirrede op i loftet. Her var helt stille og det fik mig til at se hen mod vinduet, hvor man svagt kunne se solen stå op på himlen. Der var køligt på værelset, men det var ikke ubehageligt. Jeg tog fat om dynen og rullede om på siden, mens jeg løftede benet op over dynen. Et sted udenfor gøede en hund, hvilket gjorde jeg ikke kunne finde ro. Jeg pustede luft ud gennem næsen og klemte øjnene i, mens jeg prøvede at falde i søvn igen. Min brystkasse hævede og sænkede sig ved hvert åndedrag jeg tog, mens jeg slappede af i kroppen. En dør lukkede nedenunder og jeg sukkede højlydt, mens jeg satte mig op og så rundt. Jeg kunne svagt se døren fra lyset udenfor, men mørket lå stadig over værelset. Nogen bevægede sig rundt udenfor og jeg steg ud af sengen, med kurs mod døren. Gulvet var køligt mod mine bare fødder, og kulden fortsatte op i mig. Da jeg åbnede døren, blev der stille nedenunder. "Kimberly er det dig?", spurgte en stemme og jeg sukkede, inden jeg svarede: "ja, hvem skulle det ellers være?". Jeg så ned i stuen, hvor min far stod. Han sendte mig et smil og jeg gengældte det svagt. "Hvornår skal du på arbejde i dag?", spurgte jeg og lænede hen over rækværket, mens jeg så på ham. Han var ved at pakke kasserne til stuen ud. "Ved middag. Hvad har du tænkt dig at lave?", spurgte han fraværende og satte bøger på plads i reolerne. Han kørte hånden hen over dem, inden han smilede tilfredst. "Du starter jo ikke i skole før om halvanden måned eller sådan noget", påpegede han og kastede et blik hen mod mig. Jeg flyttede vægten over på den anden fod og bed mig selv i underlæben, mens jeg så væk. "Jeg bliver vel bare her", mumlede jeg irriteret og rettede mig op. Jeg snurrede rundt og gik tilbage mod værelset, men min far stoppede mig: "Kim, jeg ved godt du ikke elsker hele den her flytte ide". "Nej det har du ret i, det gør jeg ikke", jeg vendte mig mod ham og vi stirrede på hinanden. "Alle mine venner hygger sig sammen uden mig og jeg er efterladt her alene". "Så gør noget ud af livet her. Det er L.A, der er massere ting at gøre som ung", min far hævede stemmen lidt og så alvorligt på mig, mens han slog ud med den ene hånd. "Tag ned i byen og spis frokost, snak med nogen nye mennesker", foreslog han bedende og jeg pressede læberne sammen til en tynd streg, inden jeg sukkede og så væk. "Det bliver kun træls at bo her, hvis du gør det træls", påpegede han og tog sin kaffe der stod på bordet, inden han forlod stuen. 

Vi var flyttet, da min far var blevet forfremmet og skulle arbejde på et større kontor her i Los Angeles. Han var blevet direktør for en afdeling i et kæmpe firma.  

Jeg vendte rundt og gik ind på værelset, hvor jeg startede med at rulle gardinet op. Lyset skar i mine øjne og jeg klemte dem sammen, for at vænne mig til det. Jeg åbnede vinduet og gik hen til kasserne med mit tøj i. 

•••

"Her", min far rakte mig nogen penge og jeg tog imod dem, mens jeg så på ham. Han skulle på arbejde nu, og jeg stod i døren og sagde farvel. "Køb noget frokost i byen", bad han og sendte mig et lille smil, inden han vendte rundt og gik hen til bilen. Han låste op og satte sig ind, inden han startede bilen og lukkede døren. Lidt efter bakkede han ud af indkørslen og kørte væk. Jeg sukkede og strammede mit greb om håndtaget, mens jeg fugtede mine læber. "I må være de nye naboer", sagde en stemme og jeg så til siden, hvor en dreng på min alder kom gående hen mod hækken der delte haverne op. Han tog sine solbriller af og så afventende på mig. "Ja, det er os", sagde jeg og smilede, mens jeg lukkede døren bag mig og gik ned mod ham. "Jeg er Steven", han rakte hånden henover rækværket og jeg grinede, mens jeg tog imod hans hånd og trykkede den. "Kimberly", sagde jeg smilende og han slap min hånd igen. Jeg kunne lige akkurat se ham, da hækken gik mig til midten af min hals. Steven var et stykke højere end mig, så han kunne sagtens se over. "Er det kun din far og dig?", spurgte han og jeg nikkede, mens jeg så rundt i haven bag ham. En mand gik og ordnede have i den modsatte ende af haven. "Det er min storebror, Andrew", påpegede Steven og jeg så på ham, mens han smilede skævt. "Vores forældre er døde, så jeg bor hos min bror", forklarede han ærligt og jeg fugtede mine læber, mens jeg så på ham. "Det er jeg ked af at høre", sagde jeg stille og han rystede afværgende på hovedet, mens han smilede lidt. "Kender du så nogen her i byen?", spurgte han og jeg rystede på hovedet, mens jeg smilede genert. "Jeg har planer om at tage ind til byen nu for at få frokost. Vil du med?", spurgte han smilende og skød det ene øjenbryn i vejret, mens han så afventende på mig. Jeg nikkede og smilede, inden jeg sagde: "jeg skal lige låse, så kommer jeg". Jeg bevægede mig op mod huset, åbnede døren og greb nøglerne fra krogen ved siden af døren. Jeg lukkede døren igen og låste, inden jeg gik ned til Steven der stod ude ved veje. "Er du vokset op i Los Angeles?", spurgte jeg, da vi begyndte at gå. Han stak hænderne i lommerne og så på mig, inden han nikkede stille. "Vi boede lidt længere væk fra byen end jeg gør nu. Andrew købte huset tættere på, så han havde nemmere til arbejde", forklarede han stille og jeg så fremad, hvor en masse mennesker gik rundt. Vi var vist i midtbyen nu. "Hvor gammel er din bror?", spurgte jeg nysgerrigt og så tilbage på Steven, som så rundt. "38", svarede han og så på mig, mens han skærmede sine øjne for solen. Bagefter tog han sine solbriller på og så fremad igen. Han gik hen til en restaurant og åbnede døren, som han holdte for mig. Jeg sendte ham et smil og gik ind, mens jeg så rundt. 

Restauranten var flot dekoreret og jeg så fascineret rundt. "Her er flot, ikke?", Steven kom op ved siden af mig og jeg så på ham, mens jeg nikkede. "Det ser dyrt ud, men det er det ikke", hviskede han til mig, da vi kom ind mellem folk. De så kort på os og jeg fugtede mine læber. "Steven", råbte en stemme og vi så op mod disken, hvor en ung fyr stod. Han lyste op i et smil og jeg gengældte genert hans smil, da vi nærmede os ham. "Micah, hva så", Steven klappede ham på skulderen og så smilende på ham, men Micah så på mig. "Hvem er din veninde?", spurgte han og smilede skævt, hvilket fik mig til at rødme. "Kimberly, min nye nabo", fortalte Steven og grinede, mens Micah rakte hånden frem mod mig. Jeg tog imod den og trykkede hans hånd, mens han så smilende på mig. "Min arbejdsdag blev lige bedre", sagde han flirtende og jeg bed mig selv i læben, for at holde et grin inde. "Styr dig Micah", Steven brød ud i grin og daskede til ham, så Micah slap mig og så hen på Steven. "Hvad, jeg er bare ærlig", konstaterede han hvinende og jeg grinede, mens jeg så rundt, hvor folk så på os. "Der er et bord derhenne, så kommer jeg om lidt og tager imod jeres bestillinger", Micah rakte Steven to menukort og pegede bagefter på et bord. Vi gik derhen og jeg satte mig, mens Steven rakte mig et menukort. Jeg tog det og åbnede det, for at se på menuerne. "Hvad kan du anbefale?", spurgte jeg smilende og så på Steven, son løftede blikket for at se på mig. "Altså de laver rimelig gode sandwich her", konstaterede han med et lille smil og jeg nikkede, mens jeg så tilbage på menuerne. "Kan jeg tage imod jeres bestilling?", spurgte en stemme og vi så op, hvor Micah stod. Steven sagde bestillingerne. "Hvad skal du have at drikke?", han så på mig og jeg så ned på menukortet. "En lille cola", påpegede jeg og så på Micah, med et smil. Han gengældte det straks og jeg bed mig selv i læben, mens jeg lukkede menukortet sammen. Han tog imod det og tog Steven's, inden han forsvandt væk. 

"Hvor lang tid har Micah og dig kendt hinanden?", spurgte jeg og flettede mine fingre sammen, mens jeg støttede mine hænder på bordet og lænede mig lidt frem mod Steven. "I et par år tror jeg", svarede han stille og trak på skulderne. "Kommer du tit her?", spurgte jeg og han nikkede. "Sammen med den gruppe jeg går i". Han så rundt og jeg nikkede, inden jeg lænede mig lidt tilbage. En akavet stilhed lagde sig over os og jeg fugtede mine læber, mens jeg så rundt. "Når vi har spist, kan jeg præsentere dig for dem", foreslog han muntert og jeg så på ham. "Du har jo allerede mødt Micah", påpegede han med et smil og jeg nikkede, inden jeg sagde: "det vil jeg rigtig gerne".

•••

Da vi havde spist, bevægede vi os ned mod stranden. Solen stod højt på himlen og bagede, hvilket fik mig til at fortryde at jeg ikke havde taget sommertøj på. Jeg tog mine sko af og samlede dem op, da vi nåede sandet. Vi kom næsten helt ned til vandet, hvor der lå en gruppe unge mennesker. To brunhårede piger lå og snakkede sammen, mens en lyshåret pige snakkede med en dreng. De så alle hen på os og rettede sig op. Den ene af de mørkhårede piger, rejste sig op og kom hen til os. "Du må være Steven's nye nabo", påpegede hun og jeg nikkede, mens jeg så hen på Steven. "Han fortalte at nogen nye flyttede ind og den ene var på vores alder", konstaterede hun og smilede venligt. "Jeg er Beth". Jeg gengældte hendes smil og så på de andre, der så på os. "Kimberly", præsenterede jeg mig selv og så tilbage på Beth, mens hendes smil voksede sig større. Hun pegede på brunetten og sagde: "det er May". "Den lyshårede pige er Alice og fyren ved siden af er Joshua", forklarede hun og de sendte mig alle et smil, udover Alice. Hun fnøs og så væk, mens hun lagde sig ned for at sole sig igen. "Ikke tag dig af hende", mumlede Beth irriteret og sendte Alice et blik. Joshua rejste sig og kom hen til Steven. "Hvornår kommer Micah herned?", spurgte han og jeg så på May, som sad på et tæppe. "Hvor kommer du fra?", spurgte hun nysgerrigt, mens Beth og jeg satte os ved siden af hende. "San Francisco", påpegede jeg med et lille genert smil, som de begge straks gengældte. "Hvorfor flyttede du?", spurgte May stille og så på mig med et afventende blik. "Min far blev forfremmet og skulle arbejde her i stedet", påpegede jeg og de nikkede. "Er det så kun din far og dig?", spurgte Beth nysgerrigt og jeg nikkede, hvilket fik May til at spørge: "hvor er din mor?". Der lød et frustreret suk fra Alice og vi så hen på hende, mens hun satte sig op med et ryk og flåede sine solbriller af. "Nogen prøver at sole sig og nyde stilhed", påpegede hun vredt og sendte mig et irriteret blik, der fik mig til at rette mig op og spørge: "og du bestemmer simpelthen at vi andre ikke må snakke sammen?". Hun så overrasket på mig og der lød et lille fnis fra Beth, mens jeg så på Steven og Joshua. Steven smilede overrasket og så på Alice, inden han ærligt sagde: "hvis du vil have stilhed, så sæt dig et andet sted". Alice sukkede højlydt og rejste sig frustreret, inden hun tog sine ting og gik væk. "Tag dig ikke af Alice, hun er en kælling", påpegede Steven og viftede med hånden, inden han fortsatte sin samtale med Joshua. Han så på mig og smilede lidt, hvilket fik mig til at gengælde hans smil. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...