You've made a mistake..

Kender du det med, at drengen der ødelagde dit liv, fortryder hvad han gjorde? Hvis ikke, så læs denne movellas, om selveste bedstevennen Anthon, "fjenden" Thor, Bedsteveninden Frida...og selvfølgelig dig selv.

7Likes
0Kommentarer
522Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Efter alt det med Thor, havde jeg rejst mig op, og bare gået ind i stuen og sat mig. Jeg kunne ikke tilgive ham.. Eller kunne jeg? Han ødelagde hele mit liv, godt og grundigt.. Han fortjener da ikke en tilgivelse, gør han?

*flashback tilbage til d. 21 juli, i 8'ende*

Jeg skulle være sammen med 4-kløveren Idag, og vi skulle til en lille hyggedrugs-fest.

Kl. er 19:30, og jeg er på vej hen til Anthon lige nu, hvor både Thor og Frida er. Der starter vi ud, os 4, og tager derefter videre til festen. Da jeg kommer hen til Anthons indkørsel, kommer Frida løbende med tåre rendende ned af kinderne, og ser rasende ud.. Hun løber lige ind i mine arme, og græder bare. Hun vil ikke rigtigt forklare hvad der er sket, andet end at det er pga. noget med mig, at hun er sådan... Jeg får hende til at vente ude foran døren, og går derefter med rask tempo ind til Thor og Anthon.. Jeg ligger mærke til at de står og snakker, og stopper derfor op, og lytter.. Thor griner helt vildt, mens Anthon intet siger.. Indtil han åbner munden med: "Hun kommer om lidt, at du ved det. Hun bliver så sur på dig.. Det er dit valg, men hold kæft hvor er jeg skuffet."

Jeg går ind, "Skuffet over hvad?! Hvad har du gjort, Thor?" Siger jeg vredt. Han kigger chokket på mig, inden han vender sig om mod Anthon og laver den typiske "shh" bevægelse oppe foran munden.. Jeg går hen og tager fat i Thor, "Hvad har du lavet!" Og presser ham ned mod sofaen. Det er godt at jeg er sur, ellers havde jeg slet ikke været stærk nok..

Anthon bryder ind "Vis hende det, så!" "Nej sgu!" Jeg vender mig rundt, og kigger på Anthon, han laver et 'hans mobil' tegn, og jeg rækker med det samme ud efter hans mobil, og får den. Jeg løber ovenpå, på Anthon's værelse, og låser døren. Jeg låser hans mobil op, og ser mit værste mareridt. Han er på ask, på hans egen profil. Han har postet et billede.. Af mig..og min far.. Og på billedet står der 'Wanted! For raping his daugther' Til billedet har han skrevet. "HAHAHA, genialt lavet!"

Bare tanken om at han ikke støttede mig, men i stedet bare grinte af det, smadrede mig indvendigt.

Min far sidder i fængsel.. For en voldtægt han ikke har gjort... Jeg havde en veninde med hjemme i 4klasse, fra klassen. Min far kom kort hjem fra arbejde inden hun skulle hjem, og han tog så afsted op og handle efter 2-3min.. Et kvarter senere blev hun hentet, hvor hun græd og beskyldte min far for at have voldtaget hende. For opmærksomheden. Jeg blev rasende. Han kom i retten og tabte. Han fik 7år. Men kan muligvis komme ud, halvvejs inde i mit 10'ende klasses år..

Folk snakkede og snakkede.. Men Thor, Anthon og Frida blev der, og støttede mig..

Det var hårdt, politiet ville ikke lade mig se ham, de første 11måneder. En fødselsdag uden ham.. Jul uden ham.. Det hele var hårdt. Folk beskyldte ham for så meget, at det knuste mig, og min familie. Blandt andet for at misbruge mig. Politiet snakkede med mig, men jeg nægtede, og råbte og skreg efter dem, at jeg bare ville have min far tilbage. Men nej..

Jeg er far's pige. Selv efter så mange år 'uden' en far.. Og jeg forbliver min daddy's little Girl.

*Flashback slut*

Vi sad og kl. var så småt blevet 16:45, hvilket havde resulteret i, at vi ikke skulle på strøget alligevel. Vi havde aflyst det.

Alle spillede PlayStation, undtagen Frida og jeg, der stadig sad og snakkede. Thor spiller med, men han er ikke rigtigt koncentreret, han sidder og kigger over på mig, hvert andet minut, og taber derfor hele tiden.

"Thor forhelvede! Koncentrer' dig" råber Anthon op, jeg får et kæmpe chok og skriger op, og der begynder alle så at grine. Jeg selv, flækker også af grin, over hvor dumt det lød. Haha.

Thor kigger bare ned, ret trist. Jeg må altså gøre noget, det ødelægger vores aften det her..

"Thor, må jeg snakke med dig?" Siger jeg lavt. Han vender sig om mod mig, og ligger hans Remote.

"Ja?" Svare han usikkert. Jeg rejser mig op, og går ovenpå, på Anthon's værelse, med Thor i hælene.

Jeg sidder mig ned på sengen, og sukker bare. Thor kigger bare på mig, og tager plads ved siden af mig. Der går ikke længe før, at han tørre sine øjne i sit ærme og kigger igen op på mig, med røde øjne.

"Jeg er så ked af det. Virkelig. Jeg ved slet ikke hvad der gik af mig, jeg var så sur på dig og såret på samme tid, jeg ved ikke, jeg er så ked af det, (dit navn)" hvisker han lavt med gråd i stemmen.

Tåre render ned af kinderne på ham, og nu også mig. Uden at tænke over det, vender jeg mig skråt rundt i sengen, og vælter ham bag over. Jeg putter mig ind til hans krop, og vi ligger bare der uden at sige noget.

Jeg har savnet hans nærhed.

Hans bekymringer.

Bare ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...