Fra Hellerup til One Direction 3

Kærligheden mellem One Direction medlemmet Louis Tomlinson og danske Angel Dawson er stadig stor og blomstrende. De har foreviget deres kærlighed med ægteskab og er lykkelige i London.
Men hvad de ikke ved er, at der altid er en skygge, som lure fra fortiden og som vil gøre alt for at stoppe deres lykke.

Denne historie indeholder billeder ligesom 1´eren og 2´eren, så I kan få en fornemmelse af hele historien.
Sexscener er beskrevet detaljeret, så historien skal læses med omhu...

Denne historie kan sagtens læses, selvom 1´eren og 2´eren ikke er læst, men I vil få meget mere ud af det, hvis I læste disse 2 først... :)

Rigtig god læsning!

30Likes
28Kommentarer
57892Visninger
AA

40. 38.


Efter 5 uger derhjemme var jeg endelig klar til verden igen. Hovedet havde fået det bedre, men jeg døjede stadig med hovedpine og ondt ned langs ryghvirvlen. Jeg var så småt begyndt at løbe lidt igen, men studierne måtte jeg udsætte pga. koncentrationsbesvær og pga. hovedpinen. Eliott var så sød at holde mig opdateret over mail med de forskellige opgaver, men jeg måtte opgive og blev nødt til at holde fri for dette semester og blive hjemme sammen med Louis. Heldigvis skulle han først på turne til efteråret, så det var ca 4 måneder, som vi kunne bruge på at være sammen og gøre, hvad vi havde lyst til.

Jeg sad med øjnene knebet helt sammen, mens sygeplejersken fjernede mine sting. "Gør det ondt?", hørte jeg Louis spørge uroligt, mens han holdte om begge mine hænder. Hans stemme var blid og varm... "Slet ikke...", svarede jeg tilbage stadig med sammenknebne øjne. "Hvorfor ligner det så, at det gør ondt?", spurgte han let grinende. "Det ved jeg ikke...", svarede jeg igen og grinede, mens jeg åbnede det ene øje og så på ham. Han prøvede at holde et grin tilbage, mens han rystede på hovedet af mig. Sygeplejersken grinede sammen med os og sagde roligt: "Det gør ikke ondt, men det kan kilde lidt...". Hun lagde saksen og pincetten fra sig på bordet og drejede mit ansigt, så hun bedre kunne se på min pande. Louis's ansigt forsvandt, da hun tog blidt fat om mit ansigt og rensede såret. "Det ser rigtig godt ud Angel...", fortsatte hun. "Hævelsen og farven er næsten helt væk nu. Det kan stadig være en smule ømt, så pas på når du kommer make up og creme på de næste par dage...". Jeg nikkede til hende og smilede op til hende. Hun smilede ned til mig, mens jeg sad på hendes briks.

Hun tog sine handsker af og så hen på Louis. "Så er hun din!". Jeg så hen på Louis, som storsmilende rejste sig op og stillede sig foran mig mellem mine ben. Han lagde begge sine hænder om mit ansigt og løftede det blidt, mens han så på min pande. "Det kan næsten ikke ses", sagde han smilende. "Om 1 år er det næsten helt væk...", sagde sygeplejersken stadig smilende og satte sig på sin kontorstol overfor os. Hans ansigt kom tættere på mit, mens han studerede min pande. "Man kan kun se en lille hvid streg", sagde han smilende og lod meget forsigtigt en finger køre over arret. Jeg trak hurtigt hovedet væk og lavede en grimasse. Det var åbenbart stadig en smule sensitivt, selvom stingene var væk... Hans øjne fandt hurtigt mine med et undskyldende udtryk. Jeg smilede et lille tilgivende smil til ham og han smilede et lille smil tilbage.

Sygeplejersken gav mig et spejl, så jeg kunne se det. Jeg kunne se Louis's hånd på min skulder i spejlet og smilede til migselv, da han altid var bevidst om mig. Jeg så i spejlet og blev glædelig overrasket over, hvor flot det var blevet. Som Louis sagde, kunne man næsten ikke se det. Jeg kunne kun se en lille tynd streg, som sad et par millimeter under min hårgrænse i højre side af panden og med lidt pudder over, ville det ikke være til at se. Louis gav min skulder et lille klem og jeg så op på ham med et smil. Han kunne ikke lade være med at smile stort tilbage og bukkede sig hurtigt ned og kyssede mig blidt. Jeg lagde min kind mod hans bryst og var lykkelig over, at jeg ikke havde fået et ar, som jeg ville være ked af det over. "Kom! Angel", hørte jeg Louis's blide stemme. Jeg så op på ham og hoppede ned fra briksen. Vi sagde pænt farvel til sygeplejersken og smuttede ud i varmen og kørte 1 times tid ud til en restaurant, som lå i skoven. Vi havde en frokostaftale med Harry og Lisa, som vi begge glædet os til.

 

Han kunne ikke lade være med at smile stort tilbage...

 


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...