Fra Hellerup til One Direction 3

Kærligheden mellem One Direction medlemmet Louis Tomlinson og danske Angel Dawson er stadig stor og blomstrende. De har foreviget deres kærlighed med ægteskab og er lykkelige i London.
Men hvad de ikke ved er, at der altid er en skygge, som lure fra fortiden og som vil gøre alt for at stoppe deres lykke.

Denne historie indeholder billeder ligesom 1´eren og 2´eren, så I kan få en fornemmelse af hele historien.
Sexscener er beskrevet detaljeret, så historien skal læses med omhu...

Denne historie kan sagtens læses, selvom 1´eren og 2´eren ikke er læst, men I vil få meget mere ud af det, hvis I læste disse 2 først... :)

Rigtig god læsning!

30Likes
28Kommentarer
58691Visninger
AA

36. 34.


 

Jeg vågnede i Louis's arme i hospitalssengen. Louis var ligesom mig faldet i søvn og vi lå tæt krøllet sammen. Jeg kunne se på det lukket gardin for vinduet, at det var mørkt udenfor, så jeg havde sovet det meste af dagen. Jeg havde brug for at komme ud og tisse. Jeg rykkede lidt på mig for at ligge bedre på Louis's bryst og han slog straks øjnene op og så ned på mig. "Er du okay?", spurgte han hurtigt hæst og rykkede på sig, så han kunne se mit ansigt. Jeg nikkede og svarede: "Ja ja... Jeg skal bare sådan tisse". Jeg smilede et lille smil og satte mig langsomt op og stønnede, da jeg blev mindet om mit hoved. "Lad mig hjælpe dig...", sagde han hurtigt og nærmest hviskende og gik ud af sengen og over på min side. Jeg svang mine ben ud af sengen og stønnede. "Kom her...", sagde Louis og lagde blidt en arm under mine ben og ryg og bar mig op, ligesom til vores bryllup.

 

Louis var ligesom mig faldet i søvn og vi lå tæt krøllet sammen...

 


 

Jeg følte mig svag i benene, da han rejste sig op i fuld størrelse og han stod stille og så ned på mig. Jeg følte mig lille og mit hoved dunkede stadig. Jeg kneb øjnene hårdt sammen, da han tog det første skridt og lyset fra loftet i lampen ramte mine øjne. "Klare du den?", spurgte han og så ned på mig, mens han gik langsomt henover gulvet. Jeg nikkede kort og holdte mine øjne lukket. "Ja jeg klare den Louis... Lyset giver mig bare en forfærdelig hovedpine". Han gik ud på toilettet og satte mig langsomt på en klinisk hvid stol derude. Jeg så op på ham og ventede på, at han gik og jeg kunne se, at han ikke var meget for det, da han lukkede døren efter sig. "Jeg er lige herude...", sagde han og pegede lige foran døren, inden den lukkede sig.

Jeg kom på toilettet og fik børstet mine tænder uden at se mig for meget i spejlet. Den blå farve i mit ansigt fik mig til at se farlig ud. Hævelsen var nu begyndt at gå nedover mit øje og halvt nedover min kind. Jeg så forfærdelig ud! Jeg lagde min tandbørste tilbage på håndvasken og prøvede så vidt muligt at vaske mit ansigt uden at græde pga. smerter. Jeg åbnede døren ind til værelset og Louis stod lige foran døren og så betænksomt på mig. Jeg så mig omkring og lagde først nu mærke en masse røde roser i vaser, som stod i vindueskarmene og ved mit bord. Jeg smilede et lille smil ved synet af dem og gik langsomt ind i værelset med små skridt. Louis skulle til at tage mig op i sine arme, men jeg rystede forsigtigt på hovedet og tog hans hånd i stedet. Han smilede af mit valg... "Hvorfor har jeg så stort et værelse for migselv?", spurgte jeg pludselig, da jeg kunne se, at der var plads til 3 andre senge i værelset. Louis trak på skuldrene og svarede, mens han støttede mig hele vejen til sengen: "Det har sine privilegier at være gift med en som mig". Jeg sagde ikke noget til det og satte mig langsomt op i sengen, mens han lagde dynen om mig.

Han satte sig på kanten af sengen og kom noget af mit hår bag mit øre. "Jeg har ikke ringet til dine forældre endnu", sagde han. Jeg nikkede og sagde: "Det er nok det bedste. Jeg vil ikke gøre dem urolige... Jeg skal nok ringe til dem og forklare det selv en af dagene". Han nikkede lydløst og så stadig betænksomt på mig. Jeg smilede et lille smil til ham og jeg kunne se, at han blødet lidt op af det.

"Hvad skete der Angel?", spurgte han pludseligt. Jeg vidste udemærket godt, hvad han hentydede til og jeg så hurtigt den anden vej. "Jeg kender dig Angel", fortsatte han. "Du er ikke klodset heller ikke en gang i høje sko". Jeg kneb læberne hårdt sammen og bed mig i underlæben. "Angel se på mig", sagde han insisterende men på en forsigtig måde. Jeg blev ved med at se den anden vej uden at svare ham. Vi blev siddende sådan et par minutter i stilhed. Jeg kunne høre ham tage en dyb indånding og ud af øjenkrogen kunne jeg se, at han lagde armene over kors. "Du ved godt, at der er overvågning på Club 7 ikk?", sagde han pludselig. Jeg blev ved med at bide mig i underlæben og kiggede stadig ikke på ham. "Jeg har ikke selv set optagelserne", fortsatte han og jeg trak vejret dybt af lettelse. "Men det har Harry...". Mit hjerte begyndte at banke hurtigt! Jeg rykkede uroligt på mig og lagde mig tilbage i puden og vendte ryggen til ham. "Passer det?", spurgte han. Jeg svarede ikke og lukkede bare øjnene for at lukke hans spørgsmål ude. Jeg kunne mærke, at han rejste sig fra sengen og hans kropsvarme kom foran mit ansigt. "Angel...", sagde han stakåndet. "Vær sød at se på mig". Jeg blev ved med at holde dem lukket og lyttede ikke til ham. Jeg kunne høre ham tage en dyb indånding og at han satte sig i stolen ved siden af.

"Luk mig ikke ude Angel...", bønfaldte han mig og jeg åbnede dem straks. Han sad i stolen med spredte ben og albuerne stødte på knæene, mens han havde ansigtet i hænderne. Hans vielsesring kom meget frem med det mørke hår i baggrunden af den. Jeg rørte ham let på kinden og han så på mig. "Det kunne jeg aldrig finde på", hviskede jeg og han tog min hånd. "Hvad har Harry sagt?", spurgte jeg hviskende. Han kløede sig på hagen, hvor der var begyndt at komme nogen skægstubbe og så ned i gulvet mellem sine ben og svarede: "Harry siger, at der ikke er lyd på optagelserne. Men han fortæller, at Megan har fulgt efter dig fra toiletterne, mens du gik væk fra hende. På et tidspunkt vender du dig og siger noget til hende og vender dig om for at gå og her skubber hun dig, så du får overbalance. Og da du ikke når at tage fra med hænderne, rammer du trappen og bliver slået bevidstløs". Han ser stadig ikke på mig og fortsætter: "Hun står og griner af dig og da hun kan se, at du ikke bevæger dig, går hun hen til dig og skubber til dig for at se, om du bevæger dig. Da hun ikke får nogen reaktion, smutter hun i en fart. En fyr finder dig 1 minuts tid efter og får fat i vagterne, som ringer efter ambulancen".

 

"Luk mig ikke ude Angel...", bønfaldte han mig...

 


 

Han kigger op på mig, da han er færdig og ser på mig. "Passer det?", spørger han og jeg svare ikke. "Angel?", siger han men denne gang så hårdt, at det runger i det tomme værelse. Jeg bliver forskrækket, men han ser bare hårdt på mig. "Svar mig!". Jeg ser væk fra ham og tilbage igen. "Nu!", råber han pludselig og rejste sig hurtigt at stolen skramler henover betongulvet under ham. Jeg nikker meget kort og hurtigt til ham og ser væk. Aldrig havde jeg set Louis være så sur og han havde aldrig nogensinde råbt af mig. Han havde kun hævet stemmen tidligere men aldrig råbt. "Jeg bliver nødt til at gå!", sagde han kort og tog sin telefon, pung og nøgler fra bordet og gik hurtigt hen mod døren. "Louis!", sagde jeg højt. "Lad være med at gå!". Han lukkede døren efter sig og var væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...