Fra Hellerup til One Direction 3

Kærligheden mellem One Direction medlemmet Louis Tomlinson og danske Angel Dawson er stadig stor og blomstrende. De har foreviget deres kærlighed med ægteskab og er lykkelige i London.
Men hvad de ikke ved er, at der altid er en skygge, som lure fra fortiden og som vil gøre alt for at stoppe deres lykke.

Denne historie indeholder billeder ligesom 1´eren og 2´eren, så I kan få en fornemmelse af hele historien.
Sexscener er beskrevet detaljeret, så historien skal læses med omhu...

Denne historie kan sagtens læses, selvom 1´eren og 2´eren ikke er læst, men I vil få meget mere ud af det, hvis I læste disse 2 først... :)

Rigtig god læsning!

30Likes
28Kommentarer
57892Visninger
AA

35. 33.


Jeg vågnede, men holdte mine øjne lukket, fordi jeg havde en bragende hovedpine. Jeg lavede en grimasse, da jeg ville sætte mig lidt op, men lagde mig hurtigt tilbage. Jeg kneb øjnene sammen og prøvede igen at sætte mig op og slog øjnene op og så ud i et stort hospitalsværelse. Jeg lå i en hvid hospitalsnatkjole og et par støttestrømper om benene. Ved siden af mig sad Louis i en stol med hovedet sovende på madrassen af min seng med hovedet gemt i den ene arm og den anden hånd holdte om min.

 

...og den anden hånd holdte om min...

 


 

Jeg løftede min hånd og lagde den på hans hånd og han reagerede med det samme og så op på mig. Han så træt ud og lignede en, der ikke havde sovet i flere dage. Han rejste sig hurtigt op, så stolen skramlede bag ham og tog min hånd, mens han lænede sig indover mig. Han studerede mit ansigt og smilede stort, da han så på mig. "Hej...", hviskede ham blidt. Han stemme rystede og han satte sig på kanten af sengen stadig med sit ansigt tæt på mit. Han havde det samme tøj på, som han tog på i går morges. Hans hvide t-shirt virkede nusset og der var et par blodpletter på. Hans hår sad rodet og uredt væk fra ansigtet og han virkede urolig. "Hvordan har du det?", spurgte han blidt og kyssede varmt min hånd, mens han fastholdte vores øjenkontakt. Jeg trak på skuldrene og prøvede at sætte mig mere op i sengen. Han slap min hånd og hjalp med at sætte min pude højere op, så den støttede mig i nakken.

Han satte sig igen på kanten og tog min hånd endnu en gang. "Hvad dag er det?", spurgte jeg hæst. "Det er søndag", svarede han. Så jeg havde kun sovet i nat, da vores bytur var i går lørdag. Heldigvis! "Her", sagde han blidt og gav mig et glas med vand og jeg drak lidt af det. "Lidt mere...", insisterede han og jeg drak noget mere og han stillede det tilbage på bordet ved siden af mig. Han så op på min pande og smilede lidt og jeg smilede tilbage. "Ser det slemt ud?", spurgte jeg stadig smilende. Han trak let på skuldrene og svarede: "Udover en ordentlig hjernerystelse, kan man godt se, at du er faldet og har slået dig, men det skal nok blive fint igen. Vil du se?". Jeg nikkede og så ham finde et spejl frem fra min håndtaske fra i går og lukkede det op. Jeg tog imod det og så på migselv. Jeg blev helt forskrækket og lagde en hånd over mine læber ved synet af mit ansigt. Tårer væltede ud af mine allerede røde øjne. Jeg havde set nok i de 3 sekunder i spejlet til at vide, at jeg så forfærdelig ud! Jeg tabte spejlet ned på dynen og lagde hurtigt begge hænder over mit ansigt, mens jeg begyndte at græde.

Jeg kunne mærke en kæmpe bule på min højre side af panden. Den var øm og sved, da jeg lagde mine hænder over ansigtet og fjernede dem hurtigt igen. Jeg var blå omkring bulen og var blå ned omkring på højre øje og halvt nedover kinden. Mit øje havde heldigvis ikke fået skrammer og var intakt. Louis satte sig op i sengen til mig og lagde armene om mig, så jeg kunne græde mod hans bryst. "Shhhh...", sagde han blidt og kyssede mig på venstre side af panden og vuggede mig langsomt fra side til side, "Lægen siger, at det og din hjernerystelse bliver bedre med tiden. Så ingen undervisning til dig de næste par uger...". Jeg hulkede videre og kunne ikke overkomme at gå ud sådan her de næste par uger og især ikke med et hoved, som jeg følte var blevet brækket op flere steder pga. hjernerystelsen. Louis lod mig græde og holdte bare om mig, indtil jeg snøftede stille. "Du kommer til at hænge på mig de næste par uger", sagde han blidt, mens jeg havde lukket øjne stadig med ansigtet mod hans bryst. Louis blev ved med at holde om mig, indtil jeg faldt i søvn til hans nynnen.

 

Louis blev ved med at holde om mig, indtil jeg faldt i søvn til hans nynnen...

 


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...