Fra Hellerup til One Direction 3

Kærligheden mellem One Direction medlemmet Louis Tomlinson og danske Angel Dawson er stadig stor og blomstrende. De har foreviget deres kærlighed med ægteskab og er lykkelige i London.
Men hvad de ikke ved er, at der altid er en skygge, som lure fra fortiden og som vil gøre alt for at stoppe deres lykke.

Denne historie indeholder billeder ligesom 1´eren og 2´eren, så I kan få en fornemmelse af hele historien.
Sexscener er beskrevet detaljeret, så historien skal læses med omhu...

Denne historie kan sagtens læses, selvom 1´eren og 2´eren ikke er læst, men I vil få meget mere ud af det, hvis I læste disse 2 først... :)

Rigtig god læsning!

30Likes
28Kommentarer
57901Visninger
AA

34. 32.


Jeg havde kørt ulovligt hele vejen og var kørt overfor rødt lys og havde ligget og kørt mellem de andre biler for at komme hurtigere frem til Club 7. Jeg stoppede hurtigt bilen med et ryk, så vi fløj frem i selerne og kunne se en ambulance foran indgangen, mens der stadig var en smule kø ind til klubben. Jeg forventede det værste!

Festen var stadig i gang. Jeg parkerede bundulovligt og Stan og jeg hoppede ud af bilen og løb hen til dørmændene, som stoppede os. "Min kone er kommet til skade!", sagde jeg hurtigt, inden dørmændene overhoved sagde noget og jeg møvede mig hurtigt ind mellem dem og så rundt for at finde Angel. Alt virkede normalt her!

 

"Min kone er kommet til skade!", sagde jeg hurtigt...

 


 

 

Jeg løb ned til venstre og ned af gangen mod trappen og så et par mennesker stå i en klump og et par ambulancereddere ligge over en på gulvet. Et par nye dørmænd stod og holdte øje med folk, som skulle forbi. Jeg løb alt hvad jeg kunne hen mod klumpen og kunne mærke, hvor bange jeg var. Mit hjerte slog hurtigt og hårdt og jeg var bange for at se, hvem der lå på gulvet og i hvilken tilstand. Dørmændene gik imod mig og sagde: "Du må tage den anden vej Hr". Jeg ignorerede ham totalt og prøvede hurtigt at komme forbi ham, men han stoppede mig ved at holde mig tilbage i armen. Jeg flippede helt ud og prøvede hårdt at skubbe ham væk, mens Stan stod og snakkede meget insisterende med den anden dørmand. Jeg vred mig i hans arm, mens han nu også tog fat i min anden arm og rykkede mig hårdt væk. Jeg prøvede at slå ham, men en mand af hans kaliber og størrelse var en popdreng som mig morgenmad for ham. "Så slip mig dog for helvede!!", skreg jeg og vred mig, mens jeg hidsigt skubbede til hans bryst. Pludselig slap han og lod mig løb hen til den lille klump.

Hendes hår lå bredt ud som en vifte omkring hende, mens en nakkestøtte omsluttede hendes hals og hun lå på en ambulancebåre. Jeg begyndte at hyperventilere, da jeg så blodet omkring hendes ansigt og hvordan noget af det, lå størknet i hendes hår. Jeg så Lisa sidde på hug ved hendes ansigt og snakke til hende, men Angel reagerede ikke. Jeg møvede mig hurtigt mellem de få mennesker og satte mig på hug ned ved siden af Lisa og så på Angels ansigt, som lignede, at hun sov. Jeg tog hurtigt hendes hånd og kunne mærke hendes varme. "Angel?", sagde jeg hurtigt bønfaldende og tog hendes livløse hånd op til mine læber og kyssede den. Lisa så hen på mig med tårer i øjnene og sagde hurtigt: "Hun bliver ved med at besvime Louis...". En af ambulancemændene tog hendes puls og kaldte på hende, mens han ruskede blidt i hende. Hun tog pludselig en dyb indånding, som om hun ikke kunne få vejret og hun slog langsomt øjnene op. "Angel...", sagde Lisa hurtigt og bøjede sig indover hendes ansigt. "Angel... Louis er her!". Angel rykkede på sig uden at sige noget. Lisa rykkede sig hurtigt, så jeg kunne sætte mig ved hendes ansigt, så hun kunne se mig.

Hendes højre side af panden var opsvulmet og var begyndende blå. En stor flænge over bulen viste, at det var her, at blodet kom fra. "Angel...?", sagde jeg nervøst og så hende i øjnene. Hun mumlede noget utydeligt og jeg så på hende, mens jeg stadig holdte om hendes hånd. "Bliv ved med at snakke med hende!", sagde den samme ambulanceredder roligt, som havde kaldt på hende for lidt siden. "Hun skal prøve at holde sig vågen". Jeg ville gerne røre hende, men turde ikke andet end at holde hendes hånd. "Se på mig...", sagde jeg blidt og lænede mig indover hende, så jeg var lige ude foran hendes ansigt. Hendes øjne begyndte langsomt at lukke og jeg kaldte hendes navn med nærmest panik i stemmen. "Angel! Angel! Angel! Se på mig! Se på mig!". Hun tvang øjnene op igen.

Jeg var tom for tanker og kunne kun mærke en masse smerte i mit hjerte og i min sjæl. Jeg ville have min smilende og pludrende Angel tilbage. Hun så mig i øjnene og hun lavede en lille grimasse, som hvis hun havde ondt. "Hej skat...", sagde jeg blidt og fastholdte vores øjenkontakt. Min højre hånd var om hendes højre hånd og vores vielsesringe ramte hinanden og her var et tegn på, at vi ville være der for hinanden i svære stunder. Det var det, som vores vielsesringe også symboliserede! Med hendes venstre hånd rørte hun langsomt min ene kind og først her lagde jeg mærke til, at jeg græd. Jeg havde aldrig været så bange før i mit liv, som jeg var nu. Jeg var bange for at miste hende eller at der skulle ske noget med hende. Hun tørrede min ene kinder for tårer og endelig fik jeg et lille smil fra hende. Jeg kunne mærke en kæmpe vejrtrækning ramme mine lunger for første gang i 15 minutter og jeg smilede tilbage til hende. "Åh Angel...", hviskede jeg grådkvalt og lænede mig langsomt indover hende og kyssede meget blidt hendes læber. Hendes strakte hånd på min kind, lagde sig om min nakke og op i mit hår. Hun kyssede blidt og mat tilbage og da hendes blik ramte mit, virkede hun bange.

 

Jeg ville have min smilende og pludrende Angel tilbage...

 


 

Hun mumlede noget igen, som jeg ikke kunne forstå. "Hvad siger du?", spurgte jeg hviskende tæt på hendes ansigt. "Jeg er bange Louis...", hørte jeg hende hviske og tårer løb fra øjenkrogene og nedover hendes tindinger. "Det skal nok gå Angel...", hviskede jeg og nikkede hurtigt. "Det skal nok gå! Det skal nok gå...". Jeg fjernede meget forsigtigt noget af hendes hår fra hendes pande og smilede lidt for migselv. Jeg følte mig allerede en smule lettet og så hen på ambulancemanden fra tidligere og spurgte hurtigt: "Er hun okay?". Han rejste sig og tog en rygsæk på, mens han nikkede. "Hun har det helt fint", svarede hans smilende. "Hun har bare fået en ordentlig gok i nødden og har halskraven på for at være sikker på, at der ikke skal ske ydeligere skade, hvis der er sket noget i faldet. Men umiddelbart er der intet at se". Jeg nikkede og så hurtigt kærligt tilbage på Angel.

Hun var i gang med at lukke øjnene igen og jeg kaldte insisterende på hende og hun åbnede dem igen. Ambulanceredderne kørte båren op, så jeg skulle rejse mig op for at holde hende i hånden. De begyndte at køre med båren og ud til ambulancen, som stadig stod med blink på taget på vejen. Jeg blev ved nødt til at slippe hendes hånd, mens de kørte hende op i ambulancen og inden jeg hoppede derind, fik Stan mine bilnøgler, så han kunne smide bilen i garagen derhjemme. En af redderene viste mig en stol, jeg kunne sidde på derinde og forsigtigt kørte ambulancen mod det nærmeste hospital.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...