Fra Hellerup til One Direction 3

Kærligheden mellem One Direction medlemmet Louis Tomlinson og danske Angel Dawson er stadig stor og blomstrende. De har foreviget deres kærlighed med ægteskab og er lykkelige i London.
Men hvad de ikke ved er, at der altid er en skygge, som lure fra fortiden og som vil gøre alt for at stoppe deres lykke.

Denne historie indeholder billeder ligesom 1´eren og 2´eren, så I kan få en fornemmelse af hele historien.
Sexscener er beskrevet detaljeret, så historien skal læses med omhu...

Denne historie kan sagtens læses, selvom 1´eren og 2´eren ikke er læst, men I vil få meget mere ud af det, hvis I læste disse 2 først... :)

Rigtig god læsning!

32Likes
28Kommentarer
59832Visninger
AA

32. 30.


 

"Yeeeeees...", skreg Lisa, da hun steg ud af taxaen ved vores sædvanlige klub. Club 7 var stadig et af de hotteste steder i hele London med VIP rum for de gæster, som blev udvalgt. Lisa og jeg havde været en del af den VIP del i 2 års tid. Maria og Veronica steg ud på samme tid med mig og vi snakkede i munden på hinanden og havde det sjovt. "Kom nu...", halvskreg Lisa en smule fuld. Hun stod allerede henne ved indgangen og snakkede med dørmændene, som udemærket vidste, hvem hun var. Jeg gik hurtigt over vejen og nikkede til dem, som nikkede pænt tilbage. "Velkommen tilbage Angel... Længe siden...", sagde den ene og fjernede rebet for os, så vi kunne komme ind.

Der var gået næsten 6 måneder siden brylluppet og det var første gang, at jeg var ude med pigerne. Louis havde sagt, at det ville være bedst at tage den med ro et stykke tid efter, så brylluppet ikke var så meget oppe i medierne mere. Han havde været hjemme i 2 uger fra en turné på 1,5 måned og skulle først afsted igen til i slutningen af efteråret, så nu var det tid til at få danset igennem. Vi fik afleveret jakkerne i garderoben og vi gik dansende ind i det store lokale, hvor VIP Loungen som altid var på første sal med udsigt over stueetagen. Vi gik direkte hen til glasdøren med trappen og gik derop, efter at vi havde vist vores VIP kort til de sædvanlige dørmænd der stod ved indgangen.

 

"Velkommen tilbage Angel... Længe siden..."


 

"Wuuuuuuhuuuuu....!", skreg Lisa gennem den høje musik og dansede op af trapperne. Veronica fulgte straks hendes eksempel, mens Maria og jeg så grinende på hinanden og derefter op på dem. Loungen lignede fuldstændig sigselv med de samme mennesker, men der var også kommet et par nye til. Jeg så mig omkring og Lisa var allerede i gang med at blive fulgt hen til vores sædvanlige bord af en bartender. Vi satte os og bartenderen kom tilbage med en champagne i en sølvspand og begynde at øse op. Vi så overrasket op på ham, da han gav os hver et fyldt champagneglas. "På vegne af Angels mand, som ønsker jer en god tøseaften. Alt er på hans regning", sagde han galant med et stort smil gennem den høje musik og forsvandt med et nik. Lisa, Veronica og Maria så hen på mig med store øjne og et kæmpe smil. "Jamen dog!", sagde Maria og grinede. Jeg smilede et genert smil og kunne mærke, hvordan jeg fik røde kinder. "Awwww.... Hvor er han sød....", sagde Veronica og nikkede bestemt. "For Louis!", sagde Lisa og hævede sit glas mod mig. "For Louis!", sagde vi sidste 3 og vi klinkede vores glas sammen og tog en tår.

Der gik 2 timer og vi var godt i gang med vores 4 flaske champagne og stod nærmest halvvejs oppe i sofaerne og dansede med et champagneglas hver i hånden. Dj’en satte Sexyback på fra Justin Timberlake og Lisa og jeg så på hinanden og skreg: "Det er vores sang!". Jeg hoppede ned på gulvet foran Lisa, som stadig stod i sofaen og dansede videre. Hun smilede over hele ansigtet og så ned på mig, mens Maria og Veronica stod i den anden sofa og dansede med. Jeg drejede hurtigt om migselv og så op på Lisa, hvis ansigtsudtryk havde ændret sig. Jeg rynkede min pande og lagde hovedet på skrå, da hun så ned på mig, smilede bare stort igen. Jeg vinkede hende hen ned til mig og hun bukkede sig ned. "Hvad er der i vejen?", spurgte jeg gennem den høje musik. Hun rystede bare på hovedet med et smil og dansede videre.

Jeg rynkede panden igen og vinkede hende igen ned til mig. "Hvad er der Lisa?", insisterede jeg og kunne se, at hun ikke var meget for at sige det. Jeg kunne se, at hun tog en dyb indånding og hoppede ned til mig. "Okay!", sagde hun og vendte sig hurtigt om og tilbage. Jeg skulle til at vende mig om, da Lisa sagde: "Lad vær med at vende dig om Angel!". Jeg stod helt stille og så uforstående på hende. Hun vendte hurtigt øjne af hele situationen og sagde hurtigt: "Megan er her!". Hun dansede videre og så opmærksomt på mig. Min krop blev helt stiv og min hjertebanken overdøvede pludselig musikken. Megan? Hende havde jeg ikke set siden den aften, hvor Louis og jeg fandt sammen igen for 1,5 år siden. Jeg tog en dyb indånding og drejede ansigtet og så hende straks i mængden. Hun så fantastisk ud i en sædvanlig sort kropsnær kjole. Hun stod sammen med en veninde, som havde en hvid kropsnær kjole på, som jeg genkendte fra alle de gange, som jeg havde mødt Megan. Hun så mig ikke, så jeg blev stående og så den anden vej og hen på Lisa ved siden af mig. Hun løftede brynene og så tilbage på mig, mens hun dansede videre. Jeg så ned på min vielsesring og vidste, at hun ikke havde en chance, så jeg trak på skuldrene og fulgte Lisa's råd. Jeg dansede videre og morede mig den næste times tid...

 

"Megan er her!"

 


 

Veronica og Maria var gået ned i stueetagen for at se, hvordan det var dernede og Lisa stod og snakkede med nogen bekendte fra klubben af. Jeg skulle tisse og valgte at bruge toilettet i underetagen, så jeg kunne finde de 2 andre piger bagefter. Der var mange mennesker dernede og det var varmt. Jeg slog mit lange hår om på ryggen og smilede til folk, som jeg stødte sammen med. Endelig fandt jeg toilettet og da jeg var færdig, gik jeg hen og vaskede hænder. Der var et par piger derude, som hyggede og snakkede omkring mig. Jeg så i spejlet og rettede lidt på håret, da jeg så en velkendt profil gå forbi mig i spejlet. Jeg frøs nærmest til is på stedet og hænderne i mit hår stoppede. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var Megan.

Mine øjne fulgte hendes skikkelse og hun stillede sig 1 meter fra mig og vaskede hænder og så på sigselv i spejlet og derefter mødtes vores blik. Jeg tog hurtigt mine øjne til mig og så ned i håndvasken og derefter på migselv i spejlet igen. Jeg kunne mærke hendes øjne på mig og jeg var ikke upåvirket af hendes tilstedeværelse. Hun gjorde mig usikker og tanken om, at hun var den, som Louis gik til, når vi ikke var sammen, gjorde mig fysisk dårlig. Jeg så hurtigt ind i hendes øjne gennem spejlet og derefter væk igen. Hendes stålgrå øjne var iskolde og ligeglade, men der var dog et drilsk drag over dem. Hun vendte sig mod mig og jeg kunne tydeligt høre hende: "Nå nå... Se hvad katten har slæbt med sig her til aften!". Jeg lod som ingenting og tog en dyb indånding og vendte mig om for at tørre mine hænder. Jeg kunne høre hendes høje hæle over klinkerne, som styrede direkte mod mig. Hun lagde en hånd over væggen tæt ved mit ansigt og hørte hendes ligeglade stemme igen: "Tillykke med brylluppet...". Jeg fik tørret mine hænder. "Tak!", mumlede jeg nærmest hviskende og gik ud af døren med hende i hælene af mig. Jeg lagde en hånd på min hofte, hvor min håndtaske med min telefon ville være, men den lå oppe i sofaen. Jeg kunne mærke panikken bevæge sig fra min sjæl og ud til hele kroppen. Det eneste jeg ville, var at ringe til Louis og bede ham hente mig med det samme, for dette ville ikke ende godt! "Hvordan er det at være gift med en, som tager sig af dig, så du ikke skal løfte en finger selv?", kunne jeg høre hende håne efter mig. Jeg vidste, at hun havde et smil på læben. Jeg svarede ikke og gik bare videre... Jeg kunne høre hende grine, mens hendes fodtrin stadig fortsatte efter mig. "Du ser godt nok velplejet ud hva?! Betaler du det selv? Har du selv betalt for din fine kjole i dag eller er det din mand?". Jeg reagerede stadig ikke, men kunne mærke, hvordan hun hurtigt kørte en hånd over mit lange hår... "Har du et platin dankort?". Hun løb hurtigt med små skridt ind foran mig, så jeg blev nødt til at stoppe op.

 

"Har du selv betalt for din fine kjole i dag eller er det din mand?"


 

Hendes ansigt var storsmilende og jeg kunne se, at hun var kun var ude på at genere mig og få en reaktion. Og den fik hun netop ved næste spørgsmål. Jeg gik udenom hende og videre hen mod trappen op til stueetagen. Jeg lagde armene om migselv som et slags værn mod hendes spydigheder. "Hvordan føles det IKKE at være Eleanor?". Mine ben frøs til stedet og jeg kunne høre hendes smil i spørgsmålet. Jeg tog en dyb indånding og drejede om og så på hende. Louis og Eleanor havde været slut i flere år og snakkede ikke sammen mere, men de havde gensidig respekt for hinanden og udtalte sig ikke til pressen om deres forhold. "Megan...", sagde jeg roligt men med dirrende stemme. "Lad det nu ligge...". Hun stod og smilede til mig og lagde ligesom mig armene om sigselv men mere ligeglad. Jeg prøvede at appellere til hendes sunde fornuft, men den var forduftet ud af døren ved toilettet. Hun fortsatte: "Han vil aldrig elske dig, som han elskede Eleanor! Og sådan er det bare! Du vil aldrig blive til hende og du vil altid være nummer 2 i hans verden! Han vil ALDRIG elske dig, som han elskede hende! Fat det dog!".

Jeg kunne mærke vreden stige op i mig og jeg kunne se på hende, at hun fik den reaktion, som hun havde ønskede. Hun smilede et selvtilfredst smil og lænede sig op af væggen og ventede. Ventede på mit næste træk... Jeg var på ingen måde lige så psykisk stærk (eller ondskabsfuld) som hende, men jeg havde et kort på hånden, som hun aldrig ville få. Louis's kærlighed! Jeg tog en dyb indånding og fik mere ro i mit sind, da jeg sagde langsomt: "I det mindste elsker han mig Megan... Han har aldrig elsket dig...". Jeg trak let på skuldrene med et neutralt ansigtsudtryk mod hende og vendte mig om med en fantastisk følelse i maven. Jeg smilede et lille smil og følte mig pludselig meget bedre tilpas. Jeg havde forsvaret migselv og Louis og jeg var stolt med stolt på og ville bare op til pigerne nu og hygge videre. Louis kunne få hele historien, når han hentede mig, også kunne vi sidde i bilen og grine af det. Jeg hørte ikke et par høje pumps over gulvet, som hurtigt gik imod mig bagfra og som skubbede mig så hårdt, at jeg fik overbalance og faldt forover og stødte panden mod det første trin på trappen. Jeg gik ud som et lys!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...