Fra Hellerup til One Direction 3

Kærligheden mellem One Direction medlemmet Louis Tomlinson og danske Angel Dawson er stadig stor og blomstrende. De har foreviget deres kærlighed med ægteskab og er lykkelige i London.
Men hvad de ikke ved er, at der altid er en skygge, som lure fra fortiden og som vil gøre alt for at stoppe deres lykke.

Denne historie indeholder billeder ligesom 1´eren og 2´eren, så I kan få en fornemmelse af hele historien.
Sexscener er beskrevet detaljeret, så historien skal læses med omhu...

Denne historie kan sagtens læses, selvom 1´eren og 2´eren ikke er læst, men I vil få meget mere ud af det, hvis I læste disse 2 først... :)

Rigtig god læsning!

32Likes
28Kommentarer
59809Visninger
AA

26. 24.


 

Jeg vågnede op til duften af bacon og pølser, som fordelte sig let i den store lejlighed. Jeg strakte mig dovent og slog mine øjne op til et tomt soveværelse. Jeg smilede ved tanken af Louis i køkkenet og at han endelig var hjemme de næste par måneder. Jeg satte mig op og hoppede ud på gulvtæppet og tog en stor sweater på og et par shorts, som jeg nogen gange sov i. Jeg trissede søvndrukkent ud i køkkenet og kunne høre Louis synge med på en sang fra radioen, mens han stod og smådansede foran komfuret.

Jeg gik straks hen til ham og lagde mine arme om ham bagfra og nød at mærke hans bare overkrop mod min kind og nød bare, at han var hjemme igen. Han lagde en hånd over mine arme, mens han blev ved med at vende bacon på stegepanden. ”Sovet godt?”, spurgte han og jeg nikkede bare med lukket øjne mod hans skulderblad. Jeg kunne høre ham grine lidt og han vendte sig om og lagde begge arme om mig, så min kind var mod hans bryst. Jeg slog øjnene op og så direkte på mit navn på hans bryst og smilede for migselv, mens jeg lod en finger køre henover bogstaverne. Han så ned på mig og kyssede mit hår, mens min finger formede mit navn. Vi sagde ingenting og nød bare at stå tæt mod hinanden og bare nyde hinanden.

Jeg så op på ham med lykkelige øjne og han smilede tilbage med sit charmerende smil. Han kyssede mig varmt og alt for kort og pegede så hen på en af stolene ved køkkenbordet med gaflen i hånden. Jeg satte mig og tog et glas mælk, mens han stillede det sidste mad foran mig, så vi kunne spise. Han satte sig ved siden af mig og studerede mig, mens jeg spiste. Han sad og nippede lidt til sin egen mad, mens jeg skovlede ind. Han kunne ikke tage øjnene fra mig og jeg kunne ikke lade være med at sende ham et smil, da jeg suttede noget at fedtet fra baconen af min tommelfinger. ”Hvad?”, spurgte jeg smilende og så på ham, mens jeg tog en bid af det varme toastbrød. Han stillede sit kaffekrus fra sig og tog en dyb indånding, som hvis han ville sige noget skidt. ”Hvad?”, spurgte jeg denne gang hurtigt og uden at smile og lagde toastbrødet fra mig på min tallerken. Hans spørgsmål kom som et chok. ”Angel, spiser du, når jeg ikke er her?”.

Jeg lavede store øjne til ham og skulle til at svare, da han fortsatte. ”For jeg syntes virkelig, at du er blevet tynd!”. Han lød urolig og jeg kunne se på ham, at han havde svært ved at spørge mig om det. ”Er der noget, som jeg skal vide? Har du brug for noget hjælp?”. Hans øjne så urolige på mig og han lignede ikke sigselv. Jeg så først nu, hvor træt han så ud med mørke rander under sine ellers så smukke øjne og hans glød var næsten væk. ”Fortæl mig hvad jeg kan gøre, for at du får det godt igen Angel!”.

Jeg rystede på hovedet og spurgte hurtigt. ”Louis… Tror du, at jeg har anoreksi?”. Han trak let på skuldrene og så på mig med urolige øjne. ”For det har jeg altså ikke…”, fortsatte jeg. ”Jeg spiser og spiser, men alt hvad jeg rør ved, kommer op igen!”. Jeg skubbede tallerken væk fra mig og havde mistet appetitten, fordi jeg vidste, hvor denne samtale ville føre hen og han ville blive såret. ”Er du gravid?”, spurgte han hurtigt og jeg rystede ligeså hurtigt på hovedet. ”Nej Louis”, svarede jeg med et smil. ”Jeg er ikke gravid…”. Vi havde aftalt, at vi ville være gift i 3 år, før vi ville overveje at få børn. På den måde kunne vi nyde vores ungdom og vi kunne arbejde hårdt og leve livet, som vi ville indtil da. Han knyttede sine hænder over køkkenbordet og så ned på dem og spurgte. ”Er der et problem, som vi skal have løst?”. Han så stadig nervøst ned på sine hænder, da jeg svarede langsomt. ”Ja Louis… Det er der…”.

 

”Er der et problem, som vi skal have løst?”

 


 

Han så hurtigt hen på mig og jeg nikkede stille til ham. Jeg kneb mine læber sammen og gik ind i soveværelset og hentede min telefon. Jeg satte mig igen ved siden af ham og bed mig i underlæben, mens jeg åbnede op for beskederne. ”Jeg har brugt de sidste 2 uger på at have det dårligt…”, startede jeg, da min stemme knækkede og jeg begyndte at græde stille. Jeg snøftede og Louis tog hurtigt om min frie hånd og gav den et klem. Jeg så hen på ham med tårer i øjnene og han vidste, at jeg ikke havde nævnt det for ham for hans skyld og kun hans! Jeg tørrede hurtigt tårerne væk fra kinderne og sagde stille: ”Jeg har haft nogen personer på Instagram eller især én person, som har tagget mig inde på nogen forskellige opslag med dumme ordsprog, som jeg valgte at ignorere. Du ved selv og du har også fortalt mig, at jeg ikke skal ligge noget i det og det har jeg heller ikke gjort”. Louis tog en dyb indånding og begyndte at bide i sin tommelfingernegl, mens den anden hånd stadig var om min. ”Det kan bare være en smule besværligt at ignorere det, når det er din fortid, som meget af tiden tagger mig”. Louis rynkede sine bryn og så overrasket på mig. ”Min fortid?”, sagde han uforstående. ”Eleanor?”. Jeg rystede på hovedet og han vidste allerede, hvem jeg så hentydet til.

Hans hånd om min forsvandt og begge hænder lagde sig over hans ansigt og kørte op i hans hår. ”Har du blokereret hende?”, spurgte han så og jeg så åndssvagt på ham og svarede: ”Selvfølgelig har jeg det Louis! Jeg taggede hende på et opslag, hvor der stod meget pænt, at uanset hvad, så ville hun ikke kunne gøre mig ked af det. Derefter blokerede jeg hende”. Han nikkede langsomt og jeg kunne se, at han blev mere rolig, da jeg fortsatte: ”Men nu får jeg beskeder fra hende på iMessage”. Han så hen på mig igen med vilde øjne og kunne ikke tro hans egne ører. ”Hvordan har hun fået din mailadresse?”, spurgte han hurtigt. "Det er jo The Managment, som har sørget for den!". Jeg trak hurtigt på skuldrene og slog ud med armene, mens jeg svarede: ”Jeg aner det ikke Louis! Jeg har brugt de sidste 2 uger på IKKE at få tekstbeskeder men BILLEDER!”. Han kløede sig i håret og spurgte langsomt: ”Hvilke billeder Angel?”. Jeg kunne se på hans øjne, at han var bange for svaret og inderst inde, vidste han godt, hvilke billeder jeg snakkede om.

Jeg svarede ikke på hans spørgsmål og fik tårer i øjnene, mens jeg rystede på hovedet og så op i loftet. ”Der er også en video Louis…”, hviskede jeg. Jeg kunne fornemme, at han rejste sig fra sin stol og gik et par skridt væk med en hånd oppe i håret og derefter stoppe. Jeg så hen på ham, mens tårer gled over mine kinder. Han stod med ryggen til mig, mens han kløede sig i håret og så ned i gulvet foran sig. Jeg snøftede og gjorde ikke et forsøg på at fjerne mine tårer. Han vendte sig langsomt om og så på mig med triste øjne. ”Det er ikke sket, mens vi har været sammen!”, sagde han hurtigt og hans vejrtrækning var hurtig. Han gik hurtigt hen til mig og så på mig med store urolige øjne. ”Det var det ikke Angel…!”, sagde han hurtigt og jeg kunne se og høre, hvordan han begyndte at hyperventilere. Jeg prøvede at stoppe ham, men han snakkede så hurtigt og trak vejret så hurtigt, at han ikke lyttede til mig. ”Du må tro på mig Angel! Jeg sværger… Jeg sværger på vores ægteskab! Angel! Please tro på mig!”. Han lagde en hånd over sit bryst, hvor mit navn var tatoveret og jeg kunne se, hvordan panikken steg op i hans øjne. ”Jeg elsker kun dig og vil kun have dig! Jeg sværger…!”.

Begge hans hænder var oppe i hans hår og hans øjne blev fyldt med tårer og jeg rejste mig hurtigt og prøvede at berolige ham: ”Louis…”, sagde jeg roligt, men han snakkede hurtigt og panisk videre. ”Louis… Lyt nu til mig…”. Han kunne ikke høre mig… Tårer gled stadig over mine kinder og jeg lagde mine hænder om hans ansigt med et fast greb og tvang ham til at se mig ind i øjnene. ”Louis…”, sagde jeg hurtigt og så på ham med blide øjne. ”Jeg skal ingen steder! Hører du mig? Jeg er lige, hvor jeg skal være… Her hos dig! Jeg skal ingen steder!”. Louis´s paniske øjne så ind i mine og jeg kunne se, at han hørte mig. Noget af panikken forsvandt, mens vi stod tæt og holdte øjenkontakten. Hans øjne virkede stadig urolige og jeg lagde hurtigt mine arme om ham og trykkede ham ind til mig og jeg hviskede: ”Jeg skal ingen steder Louis!”. Han lagde hurtigt sine arme om mig og lagde sit ansigt mellem mit ansigt og skulder og trak vejret dybt. ”Undskyld Angel… Undskyld at du skulle opleve alt dette!”, hviskede han med gråd i stemmen og strammede sit greb om mig. ”Jeg har været så langt ude uden dig i mit liv! Jeg er fucked up uden dig…”.

 

”Jeg skal ingen steder! Hører du mig? Jeg er lige, hvor jeg skal være… Her hos dig!"

 


 

Jeg var overrasket over, at han reagerede som han gjorde… Jeg vidste, at han ville blive ked af det, men jeg havde på ingen måde forventet, at han ville blive panisk og gå ud af sit gode skind. Jeg havde aldrig set ham sådan her. Ikke en gang da jeg bad ham om at gå for over 2,5 år siden… Kunne hans reaktion nu skyldes, hvad der skete den gang og han vidste, hvordan han ville få det, hvis jeg ikke var i hans liv mere? Jeg ville aldrig lade noget komme mellem os igen og jeg var blevet stærkere og troede på os! Jeg vidste, at Louis aldrig ville gøre noget skidt og sætte vores ægteskab på en prøve. Han var for loyal mod mig! For loyal mod os!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...