Fra Hellerup til One Direction 3

Kærligheden mellem One Direction medlemmet Louis Tomlinson og danske Angel Dawson er stadig stor og blomstrende. De har foreviget deres kærlighed med ægteskab og er lykkelige i London.
Men hvad de ikke ved er, at der altid er en skygge, som lure fra fortiden og som vil gøre alt for at stoppe deres lykke.

Denne historie indeholder billeder ligesom 1´eren og 2´eren, så I kan få en fornemmelse af hele historien.
Sexscener er beskrevet detaljeret, så historien skal læses med omhu...

Denne historie kan sagtens læses, selvom 1´eren og 2´eren ikke er læst, men I vil få meget mere ud af det, hvis I læste disse 2 først... :)

Rigtig god læsning!

30Likes
28Kommentarer
58691Visninger
AA

18. 16.


Allerede dagen efter vores hjemvendelse fra vores bryllupsrejse, skulle Louis tilbage på arbejde. Sangtræning og møder omkring den kommende turné, stod højt på listen. Han havde været meget savnet, de 2 uger han havde været væk og de første på aftener efter vores hjemkomst, brugte han sammen med drengene fra bandet. De hyggede sig med PlayStation og nød bare at være sammen, skrev sange og tumlede rundt hjemme hos hinanden. Men han kom altid hjem til mig og sov... Enten kom han hjem, mens jeg var oppe sent eller når jeg sov tungt. Så kravlede han langsomt ned til mig under den varme dyne og lagde sig bag mig i ske, mens han lagde en arm om mig. Der var aldrig 1 nat, når han ikke var turné, hvor han ikke kom hjem og sov hos mig. Aldrig!

Det var en kold morgen i slut februar 4 uger efter vores bryllupsrejse, da jeg vågnede. Det var stadig mørkt udenfor... Jeg så på Louis gennem mørket og kunne høre på hans vejrtrækning, at han sov tungt. Jeg listede ud på toilettet og tissede af og listede derefter ud i køkkenet, hvor min bærbar stod og læste et par enkelte afleveringer igennem, mens jeg lavede noget varmt mælk med honning. Jeg ristede en enkelt krydderbolle og gik i mine egne tanker.

Da jeg var sprunget fra mit religion og historie studie for 1,5 år siden, var jeg i sommers begyndt at læse til logistikøkonom på erhversakademiet i centrum af London. Det var en 2 årig uddannelse, som åbnede op for en masse muligheder i shippingverden. Da min far arbejdede som direktør for Mærks i en ligende stilling i København, var han blevet helt vild med tanken om, at vi ville komme til at arbejde sammen og havde allerede lovet mig en stilling til næste år i afdelingen i London. Studiet var for mig super nemt og der var meget selvstudie, så der var ingen faste dage på skolebænken. 70% af tiden var afleveringer over nettet og 30% var undervisning. Og for et hjemmemenneske som mig var det et drømmestudie.

Jeg havde valgt at holde mig meget for migselv, når jeg sad til forelæsning. Vi var over 100 elever til forelæsninger og når vi lavede gruppearbejde, sad jeg som regel med de samme mennesker, som snakkede ligeså lidt som mig. Elever som gik efter en høj stilling i shippingverden i stedet for at få venner. Perfekt for mig, når jeg bare ville være i fred og ikke blive stillet en masse spørgsmål omkring Louis og mig. Der var dog en fyr ved navn Elliott, som jeg som regel sad ved siden af alle forelæsningerne og som jeg også arbejdede sammen med ved gruppeopgaverne. Han var nørdet på den sjove måde, kineser og super intelligent. Vi snakkede godt sammen og hjalp hinanden under de forskellige opgaver. Han spurgte ikke ind til mit privatliv og vi vidste faktisk ikke særlig meget om hinanden, men vi så begge ud til at trives godt sammen på den måde.

 

Der var dog en fyr ved navn Elliott...

 


 

Jeg tog en stor tår af min varme mælk og rettede på nogen tal i den ene aflevering. Jeg var dybt koncentreret og hørte slet ikke Louis komme ud i køkkenet. Jeg sad ved køkkenbordet og var dybt optaget, da han sagde fra døren af. "Hvis jeg havde vidst, at du var en nørd, havde jeg stadig giftet mig med dig!". Jeg var ved at tabe koppen med mælk ud af hånden, da jeg hørte ham og greb den, inden noget mælk ramte min bærbar. Jeg så hen på ham og han grinede lidt og vidste, at han havde forskrækket mig. "Undskyld!", sagde han smilende og gik hen til mig. "Det var ikke meningen at forskrække dig". Jeg smilede tilbage og han gik hen og lagde en arm på hver side af mig på køkkenbordet og så på min skærm. "Det ser fantastisk ud Angel! Du får topkarakter for det der!". Jeg grinede af ham, da han kyssede mig hurtigt på kinden og uglede mit hår, mens han hurtigt gik hen til køleskabet.

 

"Det ser fantastisk ud Angel! Du får topkarakter for det der!"

 


 

Jeg satte min høje knold på plads og kom noget løst hår bag det ene øre. Jeg betragtede ham, mens han stod med ryggen til mig og så ind i køleskabet. Han var stadig brun efter vores bryllupsrejse og han gav mig vild hjertebanken, når han stod der iført mørkeblå pyjamasbusker, en hvid t-shirt, bare tær og strithår. Han var lige til at tage en bid af! "Du ved da ikke, om jeg får topkarakter for det her", sagde jeg med et stort smil og pegede på skærmen. "Du forstår det jo ikke alligevel!". Han fnøs og lukkede køleskabet efter sig med foden og vendte sig om med en flaske juice i hånden. Han lagde hovedet på skrå og sagde: "Jeg siger dig Angel... Topkarakter!". Han kyssede sig på fingrene, som en kok ville gøre over en god ret mad.

"Opstillingen ser perfekt ud!". Jeg grinede og vidste, at han lavede fis og rullede øjne af ham. Han tog et højt glas frem og hældte noget juice op og så spørgende på mig, om jeg ville have lidt. Jeg rystede på hovedet uden at svare... Han stillede flasken tilbage på køl og lænede sig indover bordet foran mig og så på mig lige over skærmen. "Nu skal du ikke distrahere mig Louis...", sagde jeg smilende med øjnene klisteret på skærmen. "Jeg har deadline i morgen". Han slog ud med armene og viste, at han ingenting gjorde. Han lænede sig indover bordet igen og tog en tår af sin juice og stirrede på mig. Han distraherede mig og han gjorde det bevidst! Jeg prøvede at ignorere det og prøvede på ikke at grine, mens jeg så på skærmen. Han rettede sig op og gik lidt rundt på den anden side af køkkenbordet. Frem og tilbage... Frem og tilbage... Jeg så stadig ikke på ham. Han virkede afventende... Han strakte sig med armene over hovedet, så brystet og maven blev skubbet frem. Jeg kiggede stadig ikke... Jeg var distraheret, men rykkede ikke mit blik. Han tog en tår af sin juice igen og kløede sig så overdrevet på brystet, mens han gabte højlydt. Han gik frem og tilbage igen... Frem og tilbage...

Han forsvandt fra mit synsfelt og da han kom tilbage igen, havde han hevet pyjamasbuskerne under sine balder og lod som ingenting, mens han stadig gik frem og tilbage og drak af sin juice. Jeg klemte mine læber sammen og prøvede at holde et lille fnis tilbage og han så straks hen på mig. Vores øjne mødtes og vi smilede til hinanden. "Det må virkelig være vigtigt, siden du blotter dine balder for mig Louis", sagde jeg grinende. Louis så ned på sine balder og lod som om, han ikke vidste, hvor de bare balder kom fra og trak pyjamasbuskerne på plads. "Nej nej...", sagde han ligeglad med et glimt i øjet. "Det skal du slet ikke tænke på... Men nu hvor du spørger så pænt...". Han gik hen til mig og stillede sig ved siden af mig. Han tog sin t-shirt over hovedet, så han hår strittede endnu mere og jeg kunne allerede mærke, hvordan mit underliv trak sig sammen ved synet af hans overkrop og en bandage... En bandage?! Jeg så fra bandagen over hans venstre bryst og op i hans øjne med et uroligt blik.

Han smilede til mig og beroligede mig hurtigt: "Rolig Angel! Der er ikke sket mig noget... Vi ved begge, at det kan gå vildt for sig, når vi øver til vores turne men ikke denne gang". Jeg pegede hurtigt på bandagen og skulle til at spørge, da han sagde: "Harry var med mig i går aftes for at få en ny tatovering". Jeg smilede stort og vidste, at han havde snakket om en ny tatovering længe, han vidste bare ikke hvor, eller hvad det skulle være. "Vil du se?", spurgte han glad. Jeg nikkede hurtig og klappede i mine hænder, mens jeg drejede på stolen, så jeg sad vendt mod ham. Han smilede et lille nervøst smil og begyndte at fjerne klisterbåndet over bandagen.

Bandagen var ikke særlig stor. Måske på størrelse med halvdelen af min egen hånd... Han ømmede sig lidt, da noget af klisterbåndet sad fast i hans hår på brystet. Da han fik det af, slog mit hjerte et ekstra slag... Han så på mig uden at smile og virkede stadig en smule nervøs, mens han nervøst stod og krøllede bandagen mellem sine hænder. Tatoveringen var omkring 6 cm lang og teksten var smuk og elegant i sort skrift. Mine øjne mødtes hans, som stadig så nervøst tilbage på mig. "Louis...?", hviskede jeg og rejste mig fra stolen og lagde hurtigt armene om ham. Han krammede mig hårdt ind til sig, mens tårer gled over mine kinder. Jeg græd stille i hans arme over endnu en kærlighedserklæring, som han var mester i. Vi så på hinanden igen, mens vi stod tæt op af hinanden. Han lukkede sine øjne, mens han kyssede mig varmt på panden og hviskede derefter: "Jeg sagde jo, at du hele tiden er i mit hjerte, uanset hvor i verden jeg er...". På hans venstre bryst lidt væk fra midten lige over hans hjertet, havde han fået tatoveret mit navn. "Angel" stod der ligeså smukt, som endnu en gang var et bevis på hans kærlighed til mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...