Øjnene 1: Hvis jeg skulle...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2015
  • Opdateret: 16 mar. 2017
  • Status: Igang
Mona blev kidnappet som 7-årig og havde været på børnehjem i et år. Efter det år var gået kommer der nogen og køber hende med sig hjem. Nu er hun 15 og har fået nok af skolen og familien fordi de behandler hende som skidt. Hun løber væk fra skolen og det utænkelige sker...

3Likes
3Kommentarer
1231Visninger
AA

8. Ly´s hjem.

Hans hjem?... Det er hans hjem? Hans hus er så stort at det går op i... er det skyer? Eller er det intethed? Huset kaster store skygger. Det er omringet af kæmpemæssige træer. Dets grene ligner skarpe kløer der vil hive fadt i en hvis man kommer for tæt på. De ser syle spidse ud. Som knivskarpe, gennemborende, unaturlige knive. Men det mest skræmmende er ikke skyggerne, husets højde eller de uhyggeligt udseende træer. Det er atmosfæren. Den tykke, grå, ubehagelige atmosfære som stille og roligt kryber ind til mit inderste. Huset... Huset er mørkt. Jeg kan ikke se hvilken farve det har. Det er én stor skygge som selv kaster skygger. Og tågen der omringer huset... den er lilla sort. Den kryber langs med kanten. Lige så stille kommer den hen imod os. Kryber ligesom et rovdyr der har set sit næste bytte.

Ly? Hvad er det her?

Han smiler til mig. Kigger på mig med de der vidunderligt smukke øjne. Vent. Blev de lige røde igen... med flammer i? Nej det kan ikke passe. hans øjne er jo grønne. De smukke grønne øjne.

Så du kan se den. Det er der ikke mange der kan. Selvom man er død. De eneste der kan se den er mig, de tre onde skikkelser ude på det der kaldes tunnelen og nu også dig. Jeg er imponeret.

Det suser et øjeblik for mine ører. Alt begynder at sortne for mine øjne...

Da mine øjne åbnes ligger jeg i en seng. Der er helt mørkt. Jeg gnider mine øjne og kigger rundt. Mørke. Mørke. Mørke. Intet andet. Det er bare totalt mørke. Og... et par røde øjne der kigger direkte på mig. Denne gang er jeg ikke i tvivl. Det er Ly. Jeg stirrer tilbage på de ildrøde, flammende øjne.

Hey Ly. Hvorfor står du bare der og kigger? Det er faktisk ret så klamt og uhyggeligt. You give me the creeps man!

Man plejer jo at sige tredje gang er lykkens gang ikke sandt? Men jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det her. Fordi dette er tredje gang jeg har set Ly med de der ild, flammende, røde øjne. Et svagt lys bliver tændt og nu kan jeg se at jeg har ret. Det er Ly. Og Han står og stirrer på mig stadig med de der røde øjne.

Du forbavser mig oftere og oftere Mona. Jeg kunne ikke holde mit sande jeg tilbage da jeg nu er i mit eget hus. Men du forstod at det var mig lige med det samme OG du bliver tilmed ikke skræmt. Det må jeg give dig du er sandelig ikke bange af dig.

Hans maskuline stemme er stadig i mit hoved. Den kryber ind i min underbevidsthed. Men jeg er ved at være træt af denne samtale og siger derfor:

Kan vi ikke bare komme i gang med træningen? Jeg er ved at være træt af denne "lille" juleleg. Og du lovede mig jo at jeg nok skulle få min hævn når jeg havde lært de der tricks. 

Han kigger længe på mig og det er som om at flammerne i hans øjne kun lige præcis er der nu. Så åbner han munden, tænker sig lidt om og siger så:

Vi starter træningen ved daggry. Nu må du nok hellere hvile dig. For selvom du er død har du stadig brug for en slags søvn. Godnat.

Pludselig står han foran min seng, og lægger en hånd ovenpå mine øjenlåg. Alt begynder at blive mistænkeligt sort... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...