Øjnene 1: Hvis jeg skulle...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2015
  • Opdateret: 16 mar. 2017
  • Status: Igang
Mona blev kidnappet som 7-årig og havde været på børnehjem i et år. Efter det år var gået kommer der nogen og køber hende med sig hjem. Nu er hun 15 og har fået nok af skolen og familien fordi de behandler hende som skidt. Hun løber væk fra skolen og det utænkelige sker...

3Likes
3Kommentarer
1139Visninger
AA

1. Lige nu

Mine "veninder" kalder mig en taber. De kalder mig en klam lille luder og en møgunge. Det pæneste de nogensinde har gjort mod mig er at lade mig være. Ikke tale til mig. Som om jeg er en lille mide som man ikke bør røre ved. Hvem fanden tror de egentlig de er? Fuck jeg hader dem! Jeg ville ønske jeg kunne gøre mig selv fuld men det kan man jo ikke i skolen. Også fordi at lærerne tjekker os hver evigt eneste morgen. Men hvis jeg KUNNE gøre mig selv fuld ville alting bare være meget nemmere. Nu kommer de nærmere. Jeg står og græder. Nu kommer de hen til mig og trøster mig og spørger hvad der er galt! Men det ved de da godt! De kommer hen og siger:

Mona er du okay? Hvad er der sket? Kan vi gøre noget?

De tror sgu jeg er deres tjener. Men nu skal det være slut. Jeg råber dem op i hovedet at jeg fucking hader dem! Og så løber jeg alt hvad jeg kan. De står vist i chok. Men intet chok over min reaktion. De tror de er nogle gode venner som aldrig gør noget forkert. Men de gør alt forkert. De lader mig gøre alt arbejdet. De hader mig. Jeg kan se det på dem. Og hvis jeg skulle være så "heldig" at blive inviteret hjem til en af dem kommer alle bare og lader mig lave kage og drinks til dem. Og deres huslige pligter. Og jeg ved godt hvad der sker hvis jeg ikke adlyder. De er fucking efter mig hele tiden. Jeg kan ikke se noget. Mine tårer dækker. Jeg ser ikke bussen der kommer imod mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...