Åh, jeg længes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2015
  • Opdateret: 15 jun. 2016
  • Status: Igang
Han er så kærlig om dagen, men om natten - hu, han er dit bedste mareridt. En engel sendt fra helvede

12Likes
3Kommentarer
2091Visninger

2. Mødet

Det er lørdag morgen. Solen står højt på himlen, og sender små stolstråler igennem det tynde gardin. Jeg er svedig. Mason sover. Selv når han sover, ser han perfekt ud. Hans fugtige krop skinner af lyset fra solen, der genspejler sig i de perfekte mavemusker. Sikke en nat, sikke en mand, sikke en sex. Åh, jeg længdes. Men jeg kan ikke.. Jeg har ikke tid. 

Jeg står op, nøgen, tager mine morgentøfler og kåbe på, og går ud mod badeværeset. Jeg trænger til et bad efter vores hede nat. Jeg tænder for vandet, smider min kåbe på gulvet og stiller mine tøfler. Det varme vand løber ned af min ryg, igennem mit hår, ned over mine bryster. Åh, jeg længdes.
Vi skal hjem til mine forældre i dag. Det er første gang de skal møde Mason. Hvad mon de vil synes om ham? Vil de tage godt i mod ham? Jeg har aldrig haft en kæreste før.

Han er vågen, jeg kan høre ham rumstere ude i køkkenet. Jeg går ud af badet, binder et håndklæde om mig, og går ind  på værelset for at finde et tøj. Inden jeg når døren til soveværelset, griber han fat i min arm, vender mig om, skubber mig op mod dørkarmen og kysser mig så inderlidt. Han læber er fugtige og varme, og han smager kaffe. Morgenkaffe, den bedste på dagen. "Hvor blev min invitation af?" Spørger han, og kniber fat om mit håndklæde, over min len. "Du sov" Siger jeg, kysser ham på kinden og går mod mit klædeskab. Han smiler og går tilbage i køkkenet. 
Jeg hopper i en lille brun sommerkjole og går over til mit makeupbord. Jeg lægger en enkel og elegant makeup, passende til mit tøjvalg. Jeg har et par brune sandaler, med hæl, som jeg fuldender looket med. 

Jeg går ud i køkkenet. Her dufter af morgen. Æg, bacon og friskpresset appelsinjuice. Han sidder med ryggen til mig. Jeg går hen, kysser ham på hans nøgne skulder, og går hen og tager min tallerken, som han så fint har arrangeret for mig. Jeg skynder mig og spise, og børste tænder. "Vi har travlt, har du tænkt dig at tage afsted uden tøj på?" Jeg smiler, og kaster bilnøglerne til ham. "Jeg er klar om 5". Han trækker i en hvid t-shirt og et par brune shorts. Han kaster bil-nøglerne efter mig. De lander ved mine fødder "Du kører." Siger han beordrende. "Den der kommer sidst ned til bilen kører." Siger jeg, og sætter i løb ud af døren, hen af gangen, ned af trappen, ud i parkeringskælderen og hen til bilen. Han er nede et splitsekund efter mig. "Du kører." Jeg smiler fjoget, og sætter mig ind i på passagersædet.

Mine forældre bor ca. 100 km fra min lejlighed, i en lille by, ude på landet. De bor stadig i det hus jeg er vokset op i, og mit værelse står stadig som jeg forlod det, da jeg flyttede til storbyen for at studere. "Hvordan er dine forældre egentlig? Er der noget jeg skal frygte?" Han kigger på mig, med et glimt i øjet. "De er meget normale, tror jeg." Jeg smiler. "Min far er meget overbeskyttende, men han er åben overfor alle. Meget i mødekommende. Det samme med min mor, men hun kan godt være lidt gammeldags." "Mon ikke jeg kan charmere mig ind på dem alligevel?" "Haha jo, det burde ikke være så svært."

Mine forældres hus er stort, hvidt og omgivet af tusindvis af træer. Det ligner næsten et lille palæ. "Wow, det er større end jeg lige forventede." Jeg smiler over hans begejstring, i mens vi kører hen af alleen. Mine forældre står i døren, og vinker til os. Vi stiger ud, og går op af den store stentrappe, op til entréen. Jeg kysser begge mine forældre på kinderne. "Mor, far, det her er min kæreste, Mason." "Velkommen Mason, træd indenfor." Mine forældre giver ham hånden, og fører os indenfor. "I kan ligeså godt sætte jer til bords, maden er lige straks færdig." Min mor går mod køkkenet, i mens min far følger os ind i spisestuen. "Nå, min dreng. Hvad laver du så til daglig?" Vi sætter os ved bordet. "Jeg er netop udlært tømrer, og håber på at starte mit eget op meget snart." Jeg venter spændt på min fars reaktion. Hvordan mon han takler, at Mason ikke er højtuddannet? At han bare er tømrer? "Meget interessant, jeg er dog selv uddannet pilot og flymekaniker, men har altid været fascineret af hvad man kan præstere med blot træ." Maden bliver serveret, og min mor sætter sig ved bordet, ved siden af min far. Mason sidder på min venstre side, med min mor overfor sig. Min mor afbryder samtalen. "Hvad har du af familie, Mason?" "Jo ser du, jeg har to yngre brødre, den ene er stadig hjemmeboende. Mine forældre bor faktisk ikke så langt herfra. Små 10 km, må det være. Så jeg kender området." "Ej hvor sjovt, har de altid boet her? Måske vi kender dem?" Jeg er helt fascineret af samtalen mellem mine forældre og Mason. Aldrig har jeg set dem så opslugte og besatte af at flå mere viden til sig. Er det mon et godt eller dårligt tegn? "Det tror jeg desværre ikke, mrs. Flint. De flyttede på landet, fra storbyen, da min bror og jeg flyttede hjemmefra." Min mor ser eftertænksom ud. "Har du et tæt forhold til dine brødre, hvis jeg må spørge?" Åh, nej. "Ja det har jeg, vi har en familiedag om måneden hvor vi mødes og laver nogle forskellige aktiviteter med hele familien." Please mor, lad vær med at nævn det.. "Har Mia egentlig nogensinde fortalt dig, Mason, at hun har en storesøster?" Jeg stivner. Kigger brat på hende. "Eller havde, desværre, er hun ikke i blandt os længere. Vores kære Joanna, døde af kræft som lille." Min mor ansigtsudtryk ændrede sig på et sekund fra glad og opslugt, til sørgmodig og fraværende. Jeg kigger ned i bordet. Hvorfor skal hun lige nævne det nu? Det er 10 år siden. Jeg havde fortalt ham det, når jeg følte mig parat til det. "Nej det vidste jeg ikke, det er jeg frygtelig ked af." Min far bryder ind. "Det skal du ikke være, min dreng. Vi har lært at leve med det. Hun lever i vore hjerter til evig tid. Og det stakkels pigebarn led så meget, det var bedst for os alle at hun fik fred." Min mors udtryk tør lidt op, og et smil breder sig på hendes læber, mens hun nikker til mine fars ord. "Jeg er glad for, at i har valgt at se det positive, i jeres tab." Han smiler. Åh, det smil.

Da vi har spist færdig, fjernes maden fra bordet, og der bliver stillet brætspil på bordet. Det er tradition, til kaffen og kagen. Min mor mener, at det bringer familien mere sammen, og hun har nok ret. Under et spil ludo, mærker jeg Mason's hånd på mit venstre lår. Jeg kigger op på ham, smiler, og kan se hans lyst, i hans dybblå øjne. Jeg rødmer. "Mere kaffe, min kære?" Min mor smiler til os. "Ja tak, mrs Flint." "Du kan bare kalde mig Lilly, og min mand, Joe. Det behøver ikke være så fint det hele." Hun griner. Mason's hånd har efterhånden rykket sig tættere og tættere på mit køn, ind under min kjole. Jeg mærker lysten til ham, og ville mest af alt ønske at vi var hjemme. Åh, jeg længdes.

Det er sent, og vi skal til og hjemad. "Mia? Hvordan kan det være, at du ikke har vist Mason dit værelse, endnu?" Jeg rødmer, kigger på ham og tager fat i hans ærme. "Denne vej." Siger jeg og går op ad trappen og ned af den lange gang. Den sidste dør, er døren til mit værelse. Guldskiltet med mit navn, som jeg fik i konfirmationsgave, hænger der stadig. "Her." Siger jeg, og åbner døren. Mit værelse var stort, hvidt og enkelt. En stor drømmeseng er placeret midt i rummet, reoler langs væggene med bøger i, og mit sminkebord placeret ved siden af sengen, mod vinduet. "Wow, du har virkelig været forkælet som lille." Han vender sig mod mig, med et glimt i øjet. Han går hen til mig, bukker sig en smule, hovedet mod mit øre, og hvisker: "Lad os se at komme hjem, jeg bukker snart under for min trang til dig." Han bider mig i øret, og går forbi mig, ud af døren og ned til mine forældre, i mens jeg står lamslået i døren til mit værelse. Åh, jeg længdes.

Vi siger farvel til mine forældre, sætter os ud i bilen og kører hjem. Turen hjem er lang, og jeg har nået at spise ham rå, med øjnene, inden vi når storbyen. Han kører ind i parkeringskælderen, parkerer og stiger ud. Jeg når kun lige at træde ud af bilen, før han springer på mig i et intenst kys. Hans læber er let fugtige. Han løfter mig op, og bærer mig hele vejen hen til elevatoren. I elevatoren sætter han mig op ad væggen. Vi kysser stadig. Jeg kan hans erektion med min mave, og jeg gisper efter luft da han tager fat om min røv. Elevatoren stopper, og en ældre dame træder ind. Vi stopper brat, og står akavet stille ved siden af hinanden, op ad væggen, i et forsøg på at holde latteren inde. Da vi når vores etage, løber vi ud af elevatoren og stopper foran lejligheden, for at få luft. Han finder hurtigt nøglerne frem og låser op. Jeg går stille ind, med ham bag mig, og stiller mine sko, hænger min trøje op, og træder ét skridt frem. Han tager fat om mine hofter, bag fra, vender mig om, og kysser mig så inderligt. Jeg kan mærke hans dyriske lyst i vores intense kys. Jeg forsøger at føre os ind i soveværelset, uden at slippe hans læber. Og da jeg når sengen, lader jeg mig falde baglæns. Han flår sin t-shirt af og smider den på gulvet. De perfekte mavemuskler! Åh, jeg længdes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...