Behind The Blue Eyes

Sara Emilia Fields er datter af Carl og Fiona Fields. Sara's far ejer det verdens kendte ejendomsmægler firma "International Fieldsground".
En aften møder hun Niall Horan og de bliver med det samme tætte, de kommer fra to vidt forskellige verdner, hvad bliver deres historie?

1Likes
0Kommentarer
237Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Som mange nok vil mene er jeg en rig højrøvet nar, og det er absolut ikke på grund af at min mor er gift med min far som ejer et meget succesfuldt firma,  nej nej, det er på grund af at jeg hjælper alle omkring mig, hvis mine venner eller lign. spørger om penge vil jeg da med glæde give dem nogen, det mener folk åbentbart er højrøvet? undskyld hvad? Jeg prøver da bare at hjælpe, men det er åbentbart ikke okay? Nej. 

Som altid (og jeg mener altid) tager jeg et bad inden vi skal spise, min mor mener at det er vigtigt at være ren når man propper noget i kæften, ikke det syn jeg har på det hele men sådan skal det være. 

ALDRIG sig min mor imod ellers flipper hun fuldstændig ud. come on, jeg er en 19 årig kvinde jeg burde kunne gøre hvad jeg ville. 

Jeg flytter skam også hjemme fra om 2 måneder, men eftersom at alt skal være topsikret skal de bygge et nyt hus til mig, jeg ville gerne bare have et normalt hus med en have, men nej, jeg skal have et slot. 

Jeg trak min kjole over hovedet og tog mine pumps på. Ligesom vi skal gå i bad inden vi spiser, skal vi også have upassende pænt tøj på. 

Jeg vil vædde 100 dollars på at den her kjole har kostet hvad en bil koster. 

Ligesom normale mennesker har jeg også et job, hos min far, jeg er sekretær men jeg får til gengæld dobbelt, hvis ikke fire gange så meget som mine kollegaer, seriøst jeg får ikke månedsløn, jeg får dagsløn og nej det er ikke overdrivelse, jeg får min månedsløn en gang om dagen. 

 

Jeg gik ned af de snoede trapper og ned i spisesalen, “godaften” lød det fra min bror Phillip “godaften Phil” svarer jeg med et smil på læben, nok mere et flabet smil end et jeg elsker dig broder smil. Jeg trak stolen ud og slap alle mine muskler og klaskede ned i den åh så bløde stol “Sara Emilia Fields” råber min mor ad mig “ja?” svarer jeg flabet “sid dog ordenligt” siger hun surt tilbage “slap nu af moder, jeg kan i realiteten gøre lige hvad jeg har lyst til” svarer jeg hende igen, ups, den kan jeg allerede begynde at fortryde “så længe du lever under mit tag har du bare at høre efter hvad jeg siger til dig, dit humør gør mig rigtig trist Sara” siger hun, men som jeg altid gør laver jeg himmelvendte øjne, jeg virker muligvis en smule egoistisk og flabet, men kun overfor min mor. 

Min far og jeg har et fantastisk forhold til hinanden, han er min fodbold makker, jep jeg er totalt fodbold fan. “Rolig nu Fiona” lyder det fra min far i det han sætter sig ved bordet “Carl! Hun svarer tilbage på en meget uhøflig måde” siger min mor frustreret over mig, jeg har godt nok ondt af min seksten årige lillebror som skal overleve hende i ihvertfald fire år endnu “Sara snak pænt til din mor” siger min far og kigger på mig med et glimt i øjet, og bare for ar irritere min mor sætter jeg mig pænt og svarer høfligt tilbage “selvfølgelig fader” jeg nikker og sender ham et varmt smil, min mor stønner et frustreret støn, jeg fniser en smule inden i og jubler egentligt over min sejr. 

Normalt har jeg et godt forhold til min mor, altså hvis jeg gider have et godt forhold til hende, læg lige mærke til hvor meget sarkasme der var i den sætning, jeg kan faktisk ikke tage min mor seriøst, hun er alt jeg ønsker ikke at blive, hun er simpelthen så højrøvet. 

Faktisk har jeg en søster eller bror ville jeg nok kalde ham nu, hun skiftede køn da hun var bare, ja min alder, hun eller han er 30 nu og snakker ikke med min mor, hun er seriøst pinlig over ham, alle i medierne ved det sjovt nok, jeg får så ondt af ham, han er en fantastisk bror, min far snakker med ham nogle gange, det er ikke så tit på grund af min mor.  

 

Jeg binder mine converse og tager min alt for dyre skindjakke på, jeg løber ned af trapperne og ud af døren, min fantastiske matte sorte Range Rover står som altid og venter på at jeg kører i den. 

Jeg drejer nøglen og og min kære Range Rover starter med et brøl, jeg kører ud af mine forældres indkørsel og ind i byen for at købe noget McDonalds, ja jeg er pisse rig men jeg spiser stadigvæk McDonalds. 

Jeg parkere min bil og stiger ud, jeg tager mine raybands af og stikker dem i trøjen. 

Jeg åbner døren ind til McD og stiller mig i kø “den her kø er død lang” er der en der siger til mig “jep, det tager næsten livet af mig” smiler jeg til ham “også mig. Er der nogensinde nogen der har fortalt dig hvor køn du er” siger han “ih tak….” siger jeg og og kigger på ham “Folmer” siger han og kigger så på mig, jeg hæver mine øjenbryn “seriøst?” spørger jeg ham “nej, jeg laver fis med dig, jeg hedder Niall, Niall Horan” siger han og giver mig hånden, jeg trykker den let og smiler “hej Niall, jeg hedder Sara, Sara Fields” siger jeg og smiler til ham. 

 

Efter jeg havde bestilt ser jeg Niall Horan sidde alene i en af sofaerne, jeg tager min mad og sætter mig ved siden af ham “hej Niall” siger jeg og smiler “oh, hey Sara” siger han smiler trist “må jeg sidde her?” spørger jeg ham på en noget videre spøjs måde “ja selvfølgelig” siger han “okay, må jeg så spørge hvad der er galt?” han kigger på mig “øh.. min far har fået kræft og jeg har ikke penge til at give ham medicin” siger han og kigger ned “hvad med din mor?” spørger jeg “hun har heller ikke råd til det” siger han og lader en tåre falde “hey hey, jeg vil gerne hjælpe, hvor meget koster det?” spørger jeg og stryger min hånd over hans ryg “47.000 dollars” jeg smiler og siger “søde Niall, det har jeg i kontanter” jeg smiler og giver hans hånd et lille klem “jeg kan ikke tage imod penge fra dig” siger han, da han siger det går det op for mig at han ikke aner hvem søren jeg er “okay, du kender mig ikke kan jeg godt fornemme” siger jeg og giver ham et let smil “jeg er Sara Fields, Carter Fields datter, altså ham der ejer International Fieldsground” sigere jeg og smiler et sødt smil til ham “vent hvad? din far er ejer af det der verdens kendte ejendomsmæglerfirma?” spurgte han overrasket “ja, derfor vil jeg være mere end glad for at hjælpe. Jeg vil utroligt gerne møde din familie og snakke med din mor, far og søskende, hvis du har sådan nogle” siger jeg og tager hans hånd i min “gider du virkelig det?” spørger han inderligt glad “ja, der er ikke noget jeg hellere vil” siger jeg og klemmer hans hånd endnu en gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...