Usynlig

"Historie, vil nærmere kalde det en novelle om, hvad mobning gør ved mobbeofferet

0Likes
0Kommentarer
122Visninger
AA

2. Tårer i mørket

”Asta! Det er senge tid!”
Jeg sagde ikke noget, lagde mig bare i min seng.

Gjorde mig klar til kampen mod tårerne, kampen mod smerten, kampen mod ensomheden, og kampen mod natten.
Min rutine var som den plejede. Tårerne kom, som forventet efterfulgt efter smerten og ensomheden.
Jeg pressede mit hoved ind i hovedpuden så hårdt som jeg nu kunne.
Tanken om at det var mandag i morgen tog allerede alle mine kræfter.
Min træng til at tage mit blad blev stærkere, og stærkere. Til sidst kunne jeg ikke modstå fristelsen længere, og rejste min for sengen.
Da jeg kigge på mine håndled stod der alle de ting de sagde til mig, eller skrev til mig. Hver gang jeg lavede et nyt snit, der hvor ordet plejede at stå, forsvandt det. Og når ordet forvandt var det som om at ordet ikke betød noget, at ordet ingenting, og split og ragenes ligegyldigt. Ordet var kommet ud af verdenen, det var kommet ud af mine årer, ud af min hud.
Jeg så mig selv i spejlet, eller jeg så ikke længere mig.  Jeg så en smælder fed 16 årig pige på 168 cm.
Jeg tog mit blad og lod det glide hen over min hud, smerten var ubeskrivelig, men på samme tid var den behagelig og befriende.
Jeg hørte fodtrin på trappen.

Jeg skyndte mig over i min seng, i en hules fart, og lukkede mine øjne i samme sekund brasede min mor ind af døren.
Da hun troede jeg sov, gik hun forsigtigt ud af døren.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...