Broken | One Direction

Nicole Campell er en tyveårig, kendt sangerinde. Lige nu foregår der en masse i hendes liv. Et eksempel er alle de rygter der tager forsiderne, dag efter dag. Rygter om at hun er på stoffer. Kun en kender sandheden om dette rygte; Selve Nicole. Udover det er hun også blevet sat til at skrive en sang med One Direction og alle forestiller sig, at det bliver et kæmpe hit. Men første møde med de skønne drenge går ikke godt, grundet Nicoles hårde facade. Vil en af drengene se ind bag facaden? Vil venskaber udvikle sig? Vil følelser få en start? Og vil hemmeligheder blive afslørede?

109Likes
73Kommentarer
99189Visninger
AA

6. Chapter 5

Nicoles synsvinkel.

 

Jeg går ned af gågaden og prøver at ignorere alle de mennesker der råber mit navn. Heldigvis er der to security vagter der hjælper med at få dem på afstand. Jeg hader at jeg ikke kan få fred når jeg er ude. Men det var vel oddsene for at være sangerinde.

 

Desuden så nød jeg mine fridage, - laaaangt væk fra One direction drengene. Der var nok over millioner af piger der ville føle sig heldig ved at være i mit sted, men jeg følte altså det omvendte.

 

"Nicole!" råber en pige der skubber til en af vagterne og tager fat i min arm. Jeg hiver min arm til mig igen, og fortsætter med at gå. Det var ikke for at være ondskabsfuld, jeg ville bare gerne have at mine fans forstod at jeg gerne ville have noget privatliv nogengange. 

 

Nå, men nok om One direction, dem ville jeg simpelhen ikke tænke på lige nu. Nu ville jeg bare nyde min fridag.

 

Jeg går ind i Forever 21, og begynder at kigge. Jeg har aftalt med Isabelle at vi skal i byen i aften, så lige nu er jeg på udkig efter en kjole og måske et par stiletter til. Jeg har jo pengene til det, så why not?

 

Isabelle er forresten min veninde. Vi har været veninder i to års tid nu. Om hun er god for mig, det er der delte meninger om. Det var hende der havde lært mig at tage stoffer. Min karriere begyndte jo for omkring tre år siden, og da jeg begyndte at komme på hitlisterne. begyndte jeg også at få det rigtig svært. Der skete nogle personlige ting, oveni at der blev sat rigtig mange krav til mig og min karriere. Jeg skulle være på konstant; Til koncerter, interviews, når der skulle indspilles sange og til meet-ups. Det hele flød over, og jeg ramte bunden op til flere gange. Jeg begyndte at få angstanfald efter koncerter, og jeg græd mig selv i søvn det meste af tiden.

 

Jeg begyndte derfor først at drikke rigtig meget alkohol på forskellige værtshuse, indtil jeg mødte Isabelle. Hun solgte stoffer til mig, og vi begyndte at have kontakt. I starten var det kun for at få stoffer, men vi udviklede et venskab. Selvom jeg mest ser hende når vi fester og sådan. Men hun har jo reddet mig fra den enorme psykiske smerte, ved hjælp af de stoffer hun har solgt mig igennem tiden.

 

Jeg stopper op da en kjole fanger mit blik. Kjolen er sort, og har nogle forskellige udskæringer. Blandt andet i ryggen. Derudover har den et guld et flot bælte. (Billede nederst i kapitlet)

 

Jeg tager bøjlen med kjolen, og går ind i et prøverum.

 

Jeg tager mit tøj af, hvorefter jeg tager kjolen på. Jeg vender og drejer mig foran spejlet, og er egentlig meget tilfreds med hvordan den sidder. Jeg var ikke den tyndeste, men også langt fra den tykkeste.

 

Jeg tog kjolen af igen, hvorefter jeg skiftede om til det tøj jeg havde på før. Jeg åbner døren og går ud af prøverummet hvor de to security vagter står. Butikken er fyldt op med mennesker der råber mit navn og står med papir og blyanter.

 

Jeg sukker let, før jeg får mig skubbet over til kassen, så jeg kan betale for kjolen.

 

"Den der?" spørger kassedamen og ser en smule nervøs ud. Men det er jeg efterhånden van til, at fremmede mennesker er når jeg møder dem. Ikke for at virke egoistisk eller for at sætte mig selv højere op, men jeg er jo kendt. Og ærligt ville jeg gøre det samme hvis ikke det var fordi jeg havde en karriere.

 

Jeg nikker let, og lidt efter får hun tastet den ind på kasseaparatet.

 

"Det bliver 50 pund," siger hun og jeg rækker hende straks pengene, hvorefter jeg taget posen med kjolen i, og går ud af butikken igen.

 

Jeg går videre ned af strøget, dog stadig med en masse råbende fans i hælende. Nogen ville nok mene at det var ondt jeg ikke tager mig tid til at snakke med mine fans, men ærligt så magter jeg det ikke lige nu. Jeg er så træt og vil bare gerne have mine indkøb overstået.

 

Jeg går ind i en sko forretning, og kigger mig lidt omkring. De har en helt masse sko, både stiletter og kondisko. Jeg går over mod hylderne med stiletter, og får øje på en helt masse flotte. Jeg kigger først på et par Jeffrey Campell sko da det helt sikkert er mit favorit mærke. Men jeg tror mere jeg går efter nogle lidt mere åbne sko.

 

Jeg går videre, og et par ildrøde høj hælede sko fanger mit blik. Ikke at jeg synes de er flotte, - tværtimod synes jeg de er pisse grimme. Hvem ville dog gå i sådan nogen?

 

Jeg kigger videre, og falder pludselig over et par sko der helt sikker vil passe perfekt til min kjole.

 

Det er et par sorte stiletter - egentlig bare et par helt sorte klassiske.

 

Jeg tager skoen ud, og putter min fod ned i. Den passer perfekt - størrelse otteogtredive.

 

Jeg kigger på sko kasserne bag ved modellen, og søger efter en størrelse otteogtredive, men uden held. Jeg kigger dem om og om igen, men der er ingen. Jeg sukker irriteret og går videre. Hvor var det bare typisk at når man finder et par sko man kan lide, har de dem ikke i ens størrelse.

 

Jeg smiler hurtigt igen, da jeg ser et par nye stiletter. De her er lidt mere detaljeret, men alligevel simple. De har også en masse udskæringer på skoen, og det er dét jeg falder for.

 

Jeg tager modellen og kigger størrelsen, men denne gang også uden held. Størrelse fyrre. Jeg sætter modellen på gulvet, og går igang med at kigge størrelserne på skoene i skoæskerne. Jeg finder en otteogtredive, og river dem ud.

 

Jeg åbner kassen, og et par stiletter magen til modellen kommer til syne. Jeg smiler kort, før jeg tager dem op. Jeg tager foden ud af min ballerina sko, og putter min fod ned i stiletten. Jeg smiler ved synet, - den passer perfekt.

 

Jeg tager foden op igen, pakker skoen ned i skoæsken og tager min sko på igen. Jeg går op til kassen, og får hurtigt betalt for dem, før jeg går ud af butikken igen, og sætter kursen hjem ad.

 

***

 

Jeg låser min dør op, og går ind og stiller tingene. Jeg lukker døren efter mig, og begynder straks at klæde om. Klokken er cirka otte, og Isabelle kommer og hente mig om en lille halv time. Så jeg har en smule travlt.

 

Jeg tager mit tøj af, hvorefter jeg søger efter posen med min nye kjole i, som jeg har hurtigt får mig bevæget ind i. Derefter tager jeg stiletterne ud af skoæsken, og tager dem på. Jeg fumler rundt på gangen da jeg bevæger mig alt for hurtigt og fordi jeg et øjeblik havde glemt at jeg havde stiletter på.

 

Jeg går ind på toilettet, hvorefter jeg finder det makeup frem jeg skal bruge; foundation, concealer, pudder, øjenskygge, eyeliner, mascara, bronzer og en nude læbestift. 

 

Jeg bestemmer mig for at tænde radioen der står herude, - bare så der ikke er helt stille.

 

'Heartbeat song' af Kelly Clarkson begynder at spille, og jeg nynner med imens jeg lægger min makeup. Sangen i radioen stopper, og en ny begynder. Jeg sukker irriteret da jeg hører det er en One direction sang. De forfølger mig selv når jeg ikke skal skrive en sang med dem.

 

Jeg slukker radioen, og får lagt det sidste makeup. Jeg når også lige hurtigt at få glattet mit hår. Det passer perfekt - klokken er halv ni, og jeg får en besked fra Isabelle om at hun holder og venter på mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...