Broken | One Direction

Nicole Campell er en tyveårig, kendt sangerinde. Lige nu foregår der en masse i hendes liv. Et eksempel er alle de rygter der tager forsiderne, dag efter dag. Rygter om at hun er på stoffer. Kun en kender sandheden om dette rygte; Selve Nicole. Udover det er hun også blevet sat til at skrive en sang med One Direction og alle forestiller sig, at det bliver et kæmpe hit. Men første møde med de skønne drenge går ikke godt, grundet Nicoles hårde facade. Vil en af drengene se ind bag facaden? Vil venskaber udvikle sig? Vil følelser få en start? Og vil hemmeligheder blive afslørede?

109Likes
73Kommentarer
98741Visninger
AA

3. Chapter 2

Nicoles synsvinkel.

 

"Hvad siger du? ” jeg hæver stemmen og kigger irriteret på ham. ”Hør her Zack, det kan godt være at du er min manager, men du er ikke min far. Du skal ikke bare sige ja, til sådan noget uden at spørger mig først. ” vrisser jeg og ryster på hovedet.


”Nicole, har du noget imod dem? ” spørger han og jeg kigger gennemborende på ham. Hvis jeg svarer nej, vil han have mig til at gøre det og hvis jeg svarer ja, vil han holde en lang tale om, at dette vil komme til at ’styrke min karriere’.


Jeg kender skam godt One Direction. Ikke personligt, men ud fra hvad jeg har læst. De virker fine nok, men at skulle skrive en hel sang med dem? Der takker jeg nej, det kan jeg simpelthen ikke. Der må vel være en eller anden måde jeg kan komme uden om dette på.


”Jeg gør det ikke. ” jeg lægger armene over kors og tramper stædigt i gulvet, med min ene fod. Om han så bærer mig ind i studiet, så vil der alligevel ingen ord komme ud af min mund. Man kan ikke tvinge andre til at snakke – medmindre man bruger tortur, men det tror jeg ikke Zack vil gøre – så hvis de får mig ind i studiet, vil ingen hører et eneste ord fra mig.


”Det er allerede en aftale. ” hvis der er noget jeg har lært i de år, jeg har haft en kontrakt med Zack, så er det at han kan være mindst lige så stædig som jeg. ”Zack, jeg ved at du er stædig og du ved at jeg er stædig og tro mig; Jeg ville kunne blive ved med at protestere til du giver op, så hvorfor gør du det ikke allerede? ” spørger jeg og sender ham et flabet smil.


Min stemmetræner, Katy, kommer ind i omklædningsrummet, men da hun ser Zack og jeg står stædigt over for hinanden, undskylder hun hurtigt og skynder sig ud igen. Mange der arbejder med mig, plejer at sige at Zack og jeg minder om et søskende par. Vi har små skænderier, som vi hurtigt tilgiver hinanden for og nogle gange, er der også kærlige stunder. Med kærlige stunder, mener jeg venskabeligt.


”Desværre, det kan ikke aflyses. ” han trækker på skuldrende, inden han sætter kursen mod døren, så jeg kan klæde om i fred. Jeg sukker dybt og vælger at opfører mig rationelt. Han gør det jo ikke for at generer mig, det ved jeg godt – han gør det blot, for at skubbe min karriere fremad, så jeg ikke pludselig forsvinder i mængden af alle de dygtige sangere, der i dag findes på denne planet.


”Zack, vent. ” mumler jeg lavt, men højt nok til at han hører det. Jeg hader virkelig at overgive mig. ”Undskyld for, at jeg lige før opførte mig som en utaknemmelig idiot. Jeg gør det, men du skal vide at jeg kun gør det for din skyld. ” forklarer jeg ham. Et smil breder sig hurtigt på hans læber og på få sekunder har jeg hans arme liggende om mig.


”Tusind tak. ” siger han kort, inden han trækker sig fra det korte kram og forsvinder ud fra omklædningsrummet. Jeg bider tænderne sammen og mærker en genkendelig anspændthed stige op i mig. Godt nok gik jeg med til det, men jeg gentager, jeg gør det for Zacks skyld. Jeg hader at skulle gøre dette, men nogle ting er man nød til at gå med til, når man har en vis status på hitlisterne.


Ikke for at virke selvglad. For jeg er virkelig taknemmelig for at jeg er nået hertil.


Jeg får hurtigt klædt om til et mere afslappet sæt tøj, som består af et par, lidt for store, men hvad man ellers vil kalde stramme, sorte bukser og en enkel T-shirt i farven mørkeblå. Straks føler jeg mig mere tilpas. Jeg finder hurtigt en elastik og sætter mit lyse hår, op i en høj hestehale. Min taske svinger jeg over skulderen og går ellers ud fra omklædningsrummet.


Idet jeg skal til at vende snuden hjemad, kommer Zack og Katy hen til mig i høj fart. Indvendig sukker jeg tungt, eftersom jeg er ret træt og det er ved at blive ret sent, så derfor har jeg en god grund til, at jeg bare gerne vil hjem og sove.


”Ja? ” spørger jeg og prøver ikke at lyde alt for uforskammet. De udveksler hurtigt blikke og på en eller anden måde – uden de bruger et eneste ord – kommer de frem til hvem der starter med at fortælle mig det, de nu skal fortælle. Eftersom det er Katy der træder et skridt frem mod mig, regner jeg med at det er hende der er den første. Det er også hvad jeg ville have valgt, for Zack kan nogle gange godt gøre det lidt langtrukkent.


”Min ferie starter i næste uge, så til de næste par koncerter er der en der vikarierer for mig. ” forklarer hun og jeg nikker langsomt og håber det er en der ved hvad hun laver. Jeg havde engang en som ikke havde styr på tiderne på mine koncerter og kom derfor først når jeg var gået på scenen.


”Skal du og Johan et sted hen? ” spørger jeg af oprigtig nysgerrighed og interesse. Johan er hendes mand og de har været gift i fire-fem år nu. De planlægger også snart at få et barn, men den tid glæder jeg mig ikke helt så meget til, så skal jeg have hun have en til at vikarierer for hende i længere tid, end små to-tre uger. 


”Rhodos. ” nikker hun. ”Jeg bliver nød til at gå nu, vi ses nok inden min ferie begynder. ” hun smiler til mig og giver mig et kort kram, som jeg hurtigt gengælde. ”Vi ses. ” smiler jeg og hun vender sig om, og begynder at går hen imod udgangen.


I hvad der nok ikke er mere end tyve sekunder, mere eller mindre, kigger jeg længselsfuldt efter hende og ser hvordan hun forsvinder ud af dørende. Gid det var mig, der lige forsvandt ud af dørende og tage direkte hjem og komme på hovedet i seng. Hvis det nu er det hun skal, men det tror jeg også.


”Sig frem. ” mumler jeg til Zack og strammer grebet om min taske.


”I morgen skal du møde i studiet, klokken ni på slaget, ikke noget med at komme tyve minutter for sent. ” han kigger strengt på mig, men måden jeg reagerer på er, at lade et grin slippe ud fra min mund. Så tit kommer jeg heller ikke så meget for sent, det er kun sket et par gange.


”Du møder drengene kort efter du er mødt og så skal i ellers bare i gang med arbejdet. One Directions manager og jeg selv, har aftalt datoen sangen skal udkomme på og jeg indrømmer gerne, at i har lidt travlt. ” forklarer han i en køre. Jeg tager mig til hovedet og gennemgår det han lige har sagt – trætheden gør det svært for mig at registrerer alt han siger, på en gang.


”Du stresser mig og jeg arbejder ikke godt under stress, hvad med at du ringer og aflyser? ” spørger jeg og smiler sødt til ham, men han ryster smilende på hovedet. Lidt efter ændrer hans ansigtsudtryk sig til bestemt og han kigger ned i nogle papirer.


Imens han gør det, lander mit blik på alle de mænd og nogle få damer, der arbejder på, at få stedet til at se nogle lunde ud, til næste gang der er en eller flere, der skal bruge dette sted. Jeg har ret tit på fornemmelsen at disse mænd og damer sover til klokken et om eftermiddagen, for at kunne være vågen halvdelen af natten, men på den anden side, skal de jo også gøre stedet klar fra tidligt om morgenen. Nu går jeg direkte frem til pointen; Jeg respekterer dem og deres arbejde.


”Desværre, du har bare at komme i morgen, ellers kan jeg godt ende i visse problemer. ” siger han og kigger bestemt på mig.


”Ja, ja. ” mumler jeg og kigger på ham med min fulde opmærksomhed, så han ikke begynder at forklarer mig det igen og igen. Det har jeg ikke lyst til, jeg vil bare hjem, til min dejlige seng, min dejlige dyne og min dejlige hovedpude. ”Nicole, jeg mener det. ” han klapper mappen sammen, hvilket giver et sæt i mig.


Hvor vover han at vække mig, midt i min dagdrøm om min drøm prins; Min seng og hans trofaste riddere; Min dyne og min pude. Måske skulle jeg ikke prøve at lave et eventyr inde i mit hoved når jeg er træt.


”Det kan godt være du ikke har haft nogen idé, overhovedet, om dette. Men jeg respekterer faktisk både dit arbejde og dig. ” jeg lægger armene over kors og kigger sigende på ham.


”Fortæl mig det, når noget går galt. Vi ses i morgen. ” han smiler kort til mig, inden han drejer om på hælen og begynder at gå hen imod scenen. Håbløst kigger jeg efter ham. ”Alt er galt lige nu. ” mumler jeg for mig selv og sætter kursen mod min lejlighed.


***


Jeg drejer nøglen om og hører den velkendte lyd af, at døren er låst op. Smilende trækker jeg nøglen til mig, og åbner døren. Jeg træder ind og lader døren smække i bag mig, hurtigt låser jeg den og går direkte ind på mit værelse. Sengen glemte jeg at rede i morges, derfor er den helt klar, til at jeg bare lægger mig i den, når jeg har skiftet til nattøj, børstet tænder, redt mit hår og fjernet min Make Up.


Med hoppende skridt går jeg ud på badeværelset, der ligger lige ved siden af mit værelse. Badeværelset er indrettet i klassiske farver; Nemlig sort og hvid, hvilket jeg bare synes vil være virkelig pænt, hvilket det også er blevet.
Jeg børster mine tænder og reder mit hår igennem. Derefter finder jeg min Make Up fjerner og begynder stille og roligt at fjerne min Make Up, så jeg ikke vågner med Make Up rester i hele hovedet. Jeg er bare ikke køn, på nogen måde, når det sker.


Imens jeg fjerner det, nynner jeg stille en melodi som har siddet i mit hoved ret tit, her for tiden. Hvor jeg har den fra, ved jeg ikke, men jeg tror bare det er en melodi jeg selv har fundet på. Jeg skriver også de fleste af mine sange selv, men jeg synes bedre om at udtrykke mig personligt, i stedet for at lade nogle professionelle til at udtrykke deres meninger i mine sange. Tro det eller ej, men jeg får tit at vide, at jeg har talent for at skrive sange.


Da jeg er færdig med alt det jeg nu skulle, vandrer jeg ind på mit værelse og hen til mit klædeskab, som jeg hurtigt åbner. Nok fordi jeg er ivrig efter at smide mig ned i min seng, lukke øjnene og drømme de 4-7 drømme jeg nu drømmer om natten. Det er ret ufatteligt at jeg bruger omkring seks år på at drømme.


Jeg klæder mig om og idet jeg har hevet min natbluse over hovedet, springer jeg hen i min seng, trækker dynen op omkring mig, lukker mine øjne og langsomt falder hen i mine drømme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...