Broken | One Direction

Nicole Campell er en tyveårig, kendt sangerinde. Lige nu foregår der en masse i hendes liv. Et eksempel er alle de rygter der tager forsiderne, dag efter dag. Rygter om at hun er på stoffer. Kun en kender sandheden om dette rygte; Selve Nicole. Udover det er hun også blevet sat til at skrive en sang med One Direction og alle forestiller sig, at det bliver et kæmpe hit. Men første møde med de skønne drenge går ikke godt, grundet Nicoles hårde facade. Vil en af drengene se ind bag facaden? Vil venskaber udvikle sig? Vil følelser få en start? Og vil hemmeligheder blive afslørede?

109Likes
73Kommentarer
98591Visninger
AA

2. Chapter 1

Nicoles synsvinkel.

 

"Vil du lige række mig læbestiften?" spørger Corny som er min makeup artist. Jeg nikker før jeg rækker hende den. Lige nu er jeg igang med at blive gjort klar til aftenens show som idag finder sted på Wembley stadion i London. Jeg er en smule nervøs, - nok mest fordi jeg ved hvor mange krav der bliver stilt til mig. 

 

"Sådan Nicole," smiler Corny og ligger læbestiften hen på makeup bordet. "Er du klar om fem minutter?" spørger hun og kigger på hendes armbåndsur. Jeg nikker, og lidt efter er hun ude af lokalet.

 

Jeg rejser mig op og får hurtigt øje på mit spejlbillede. Jeg har et par stramme skind jeans på, en løs langærmet hvid bluse, og nitte sko. Derudover har jeg en lang sølv halskæde på, krøllet hår og makeup på. 

 

Et suk forlader mine læber da jeg vidste, at jeg nu skal gå ud og være glad, synge og danse foran en helt masse mennesker. Jeg tager fat i min taske og lader min hånd dykke ned og søge efter en bøtte med amfetamin, - min redning nu og her.

 

Jeg får fat i den, og skal til at hælde dem ud i min hånd, men bliver afbrudt af en banken på døren. Jeg går et øjeblik i panik og skynder mig at gemme dem ned i min taske igen, før et bekendt ansigt træder ind. "Nicole, jeg har noget jeg vil spørge d-" siger Zack, som forresten er min manager. Han stopper midt i sætningen da han ser mig, - nok fordi jeg ser forskrækket ud, - men det er jo også klart. Han var lige ved at se mine piller, og det ville ikke være godt for mig.

 

"Er du okay?" spørger han, og jeg nikker ivrigt. "Må jeg lige være alene i to minutter?" spørger jeg og han nikker med et lille suk, før han træder ud igen.

 

Jeg tager hurtigt bøtten med piller op igen, og hælder den sædvanlige dosis ud i min hånd. Uden at tænke propper jeg dem allesammen ind i munden og rækker ud efter en flaske vand for at skylle dem ned.

 

Der bliver igen banket på, og jeg ligger bøtten ned i tasken igen, lyner, og rejser mig. "Er du-" "Jeg er klar," afbryder jeg Zack, og går forbi ham, hvorefter jeg løber hen til døren, der fører ud til scenen. Jeg stopper op et øjeblik og kan tydeligt høre hvordan publikum råber og skriger, da opvarmnings bandet lige et blevet færdig med deres sidste sang.

 

"Er i klar London?!" råber Nick som er forsangeren på bandet. "Er i klar til Nicole Campell?!" råber han igen ud i mikrofonen, og publikum råber alle et 'ja'. "Her kommer hun!" Råber han igen, og jeg kommer løbende ud på scenen. Publikum går helt amok, - råber, skriger og vinker. Jeg kigger ud over publikum, og der går det op for mig hvor mange mennesker her egentlig er. Nu er jeg meget glad for, at jeg tog de piller. Selvom jeg nu er van til mange mennesker til koncerter, men lige nu overvælder det mig.

 

"Hvad så London?!" råber jeg ind i mikrofonen, og igen skriger de så højt at mine ører næsten falder af. "Er i klar til at give den gas?!" råber jeg igen, og endnu engang skriger de af deres lungers fulde kraft.

 

Jeg smiler højlydt hvorefter bandet begynder at spille melodien til den første sang. Jeg begynder at synge og kan mærke amfetaminens virkning.

 

***

 

Jeg løber ud fra scenen imens publikum skriger og klapper. Jeg begynder at smile, og bliver taget imod af Zack da jeg kommer ud. Sikke et show, - det var dejligt det må jeg indrømme. Men om jeg også havde syntes det uden stofferne var jeg i tvivl om. Inden jeg begyndte på de piller var jeg maks presset til hvert show, - både inden, imens og efter.

 

"Sådan Nicole!" råber han begejstret og løfter hans hånd op som et tegn på at jeg skal give ham high five. Jeg giver ham high five hvorefter jeg tager min vandflaske der står på bordet. Hvordan den er endt der ved jeg ikke, - men jeg gætter på det må være Zack. Han ved at jeg gerne vil have lidt vand efter et show.

 

"Du var fantastisk," siger han igen, og jeg smiler. "Tak, Zack," siger jeg, og han tager fat i min arm og trækker mig med ind i mit omklædningsrum.

 

"Nicole jeg har en fantastisk nyhed,"  siger han og jeg kigger afventende på ham. Hvad mon det kunne være? Hvad kunne være så fantastisk? Han så virkelig ud til at være i godt humør lige nu.

 

"Kom nu med den," jager jeg med ham, - han kunne da ikke bare stå der og smile uden at fortælle hvorfor.

 

"Okay, men først må jeg lige høre dig," siger han og jeg sukker. Nu trækker han bare tiden ud!

 

"Hvordan ville du have det med at skrive en sang med nogle andre verdensberømte kunstnere?" spørger han imens jeg sidter mig ned på en stol. 

 

"Det kommer helt an på hvem det er," svarer jeg og tager fat i min taske for at finde noget jeg kan spise. Jeg er virkelig sulten, - det er jeg også altid efter en koncert. Sulten og tørstig.

 

"Okay, men jeg kan se afsløre at du skal skrive en sang med nogle andre sangere," siger han og lyser op i et smil. For pokker Zack, så sig dog hvem det er.

 

"Hvem?" spørger jeg og finder en myslibar i min taske. Jeg tager den derfor op, og lyner tasken efter mig.

 

"Gæt," siger han drillende, og jeg vender øjne af ham.

 

"Beyonce?" spørger jeg og tager en bid af min bar, imens han bare ryster på hovedet.

 

"Lady Gaga?" prøver jeg igen, men igen ryster han på hovedet.

 

"Zack den her leg er åndssvag, fortæl mig det nu bare," vrisser jeg, og han griner kort. "Okay," siger han og rømmer sig.

 

"Nicole, du skal skrive en sang med One direction,"

 

--------------------------------------------------------------------

Det var første kapitel! Håber i kan lide det selvom det var en smule kort! Vi er meget spændte på den her historie, og håber at i ville kunne lide den! x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...