Last Chance | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 okt. 2015
  • Opdateret: 16 nov. 2015
  • Status: Igang
Catherine er en pige på enogtyve år, der siden hun var en lille pige på fem år, har fortryllet alle, ved at danse som en drøm. En dag går hendes danseskole fallit og hun får en chance som meget få oplever. Foran en masse talentspejdere skal hun vise hvad hun kan, men hvad sker der, når heldet ikke er med hende og hun slår sin fod? Vil fem drenge, der sidder på en af tilskuerrækken, hjælpe hende, få hendes humør op igen? Vil det blive let at hjælpe hende, når hun også døjer med problemer derhjemme? Vil følelser spirer? Vigtigst af alt; Vil hun få en sidste chance?

105Likes
78Kommentarer
46596Visninger
AA

4. Kapitel 3

Tredje kapitel

 
Lina strammer grebet om mig og jeg får det helt dårligt, af at se hende så udtryksløs og trist. Jeg ønsker hende jo det bedste, hvilket er ens betydende med, at jeg ikke bryder mig om at se hende sådan her.


”Catherine, vil du være sød at komme ind på mit kontor? ” spørger en skinger stemme, som tilhører ingen andre end mrs. Collister.


Jeg trækker mig fra Lina, der ellers lige for få sekunder siden knugede sig ind til mig, som om hun var bange for, at jeg ville forlade hende. ”Venter du på mig her? Så følges vi hjem bagefter. ” siger jeg kort og før hun når så meget som overhovedet at åbne munden, forsvinder jeg ind på mrs. Collisters kontor og lukker døren i efter mig.


Uroligt sætter jeg mig end på en af de flettede stole, der står over for mrs. Collisters skrivebord, som hun sidder ved. Nervøsitet breder sig langsomt rundt i hele min krop, men ligesom jeg gør før jeg skal danse foran en masse mennesker, forestiller jeg mig, at jeg lader nervøsiteten glide ned i et afløbsrør. Det virker ret godt for mig, men knap så godt for andre.


”Selvfølgelig er det ikke i orden hvis en lærer, eller en skoleinspektør vælger favoritter blandt eleverne. Men jeg siger alligevel dette fordi jeg stoler på, at det der foregår herinde, bliver herinde, medmindre jeg siger noget andet. ” forklarer mrs. Collister og jeg nikker og viser hende min fulde opmærksomhed. ”Skolen er ved at gå fallit og derfor har jeg valgt, at lukke den. ” hun puster langsomt ud og et gisp forlader min mund.


Det her har været min drøm siden jeg var en lille pige, at gå på en danseskole hvor der også er muligheder for at have fag som matematik og engelsk, i stedet for at tage på college. Jeg har givet det meste af mit liv til dansen og det er sådan her jeg bliver betalt tilbage? Det her er en af de bedste danseskoler i Europa, jeg kan umuligt komme ind på en anden midt på skoleåret.


På de få sekunder det tog hende, at sige disse ord, faldt mit humør fra at være glad, til at være tæt på at bryde sammen. Jeg har bare lyst til at græde og græde og græde. Nu forstår jeg pludseligt hvordan Linas humør faldt så meget. Men jeg forstår stadig ikke det med Maria. Hun vil tvære mig ud? Hvordan kan hun det når skolen bliver lukket?


”Catherine, tag nu ikke sorgerne på forskud, for du og de andre elever på skolen, ikke alle de andre, men de bedste af de bedste, får en mulighed, en chance. ” forklarer hun og hendes øjne skinner nærmest, selvom hun lige har sagt at den skole hun i øjeblikket styrer, er gået fallit og skal lukkes. ”Her om en måned, er der et stævne. Elever fra de andre fantastiske skoler kommer og dem som danser som en drøm og gør et godt indtryk hos de talentspejdere som dukker op til stævnet, får en utrolig mulighed. De kommer ind på en ny skole i centrum af London, hvor kun de bedste dansere går. Vi taler om hele Europa. ”


I det hun siger de sidste fem ord, føler jeg at mine øjne skal til at springe. Jeg forstår ikke hvorfor Lina synes at dette enten skulle være fantastisk eller forfærdeligt, det er jo direkte fantastisk! Det er endda inde i London, hvilket betyder at vi sikkert skal flytte til London – da det tager mange timer at køre dertil herfra – jeg har altid drømt om at bo i London.


Langsomt går det op for mig, hvad Maria mente; ”Jeg tværer dig ud i konkurrencen. ” Det bliver en konkurrence for alle, selv mellem Lina og jeg. Men jeg ved, at uanset hvad vil vi være veninder, hvis det kun er hende der kommer ind, vil jeg blive glad på hendes vegne og jeg er ret så sikker på, at det er det samme omvendt.


”Det dårlige er, at de højst vælger fire fra hvert hold. Det vil sige, at hvis jeg sender otte af sted til stævnet, er det kun fire af jer, der bliver valgt. ” og nu går det op for mig hvad Lina mente med at hun ikke vidste om det her er fantastisk eller forfærdeligt. Der er jo så mange virkelig gode dansere her på skolen, så mine chancer er ikke helt så høje som jeg havde håbet på.


”Hvordan kommer stævnet til at foregå? ” spørger jeg og siger for første gang noget.


”Det kommer til at foregå på den måde, at første dag, skal i danse den genre i har fokuseret mest på, alene. Det vil sige, at i som har været herinde, Joe, Maria, Angelina og du, i skal danse Hip Hop den første dag. ” forklarer hun og jeg kigger smilende på hende. Joe er også en af mine virkelig gode venner og det glæder mig at han også har fået denne mulighed. ”Den anden dag, skal i danse det i også har fokuseret meget på, men ikke lige så meget som den genre i skal danse den første dag. Men den anden dag skal i gøre det med en partner. Så for eksempel skal du og Angelina danse Disco, i må selv vælge partner og jeg går ud fra du vælger hende. ”


Lykkeligt kigger jeg frem for mig selv. Det er som om at den største drøm jeg nogen sinde har haft, som jeg har haft siden jeg mærkede den dejlige, varme følelse for første gang, er gået i opfyldelse, selvom jeg kun er halvvejs. Og de to bedste ting jeg kan gøre nu, er at øve og træne mere end nogen sinde før, selvfølgelig uden at få nogle skader.
”Mrs. Collister, hvordan ved du så meget om os? ” jeg kigger undrende på hende. Det forvirrer og undrer mig meget, at hun for eksempel ved at Joe, Maria, Lina og jeg har fokuseret mest på Hip Hop og ud over det, ved hun at Lina og jeg også har fokuseret meget på Disco.


”For et halvt år siden, jeg tror det var på næsten samme tid, fik jeg at vide at skolen så småt mistede en masse penge og at der snart kom et meget stort stævne. Jeg kiggede på de elever der har været mest håb for og har planlagt hvem der skal med til stævnet. ” hun laver nogle armfægter imens hun taler og jeg nikker forstående, da hun er færdig med at tale.


”Ud over os, hvem skal så mere med? ” spørger jeg.
”Marc og Lux. ” er hun hurtigt til at svarer.


Lux er en af Marias hofdamer, eller hvad man kan kalde det. Hun er bare en af dem der forfølger Maria og gør alt hvad hun bliver bedt om, for at opnå popularitet. Men jeg er meget sikker på, at hvis det virkelig gælder, vil hun ikke stå ved Marias side. Marc er den populære – jeg bryder mig virkelig ikke om det ord – dreng på skolen og har samtidig titlen som Marias kæreste. Hvis hun bare vidste hvor mange gange jeg har set ham stå, med tungen nede i en anden piges hals.


”Hvad sker der med de andre elever, som går her på skolen? Og dem som ikke bliver udset af talentspejderene? ” jeg bekymrer mig om mine andre venner og faktisk også om de andre elever, selvom jeg ikke kender de fleste. Men jeg har nok på et eller andet tidspunkt hils på nogle af dem jeg ikke kender på gangen. Jeg sætter høflighed meget højt.


”De bliver sendt til andre skoler her i England og hvis de ønsker, kan de tage til en skole i et andet land. ” smiler hun og jeg nikker lettet. Det er godt de ikke bare bliver efterladt på egen hånd og selv skal sørger for at finde en ny skole.

 

”Det bliver William der tager med jer til stævnet. ” siger hun efter lidt tid og jeg nikker. William er også en god lærer.
Jeg får at vide, at hun ikke vil holde mig længere tid her og vi får en e-mail om, hvornår vi skal afsted, eftersom det kommer til at foregå inde i London. Jeg smiler venligt til hende og mumler et kort ’vi ses’, inden jeg går hen til døren. Jeg åbner døren og lige inden jeg går ud, bliver jeg afbrudt af mrs. Collisters stemme.


”Catherine, jeg håber de vælger dig. Du fortæller en historie når du danser og har et godt hjerte. ” lyder det fra mrs. Collister. Overrasket vender jeg mig om, inden jeg smiler varmt til hende og takker hende, for komplimentet.
Jeg går ud i venteværelset, hvor Lina sidder. Det giver et sæt i mig da døren smækker i bag mig. Jeg bryder mig virkelig ikke om at få chok, specielt ikke af en dør. Den kan jo ikke gøre andet en at klemme mine fingre eller brække min næse, hvilket ikke er sket før. Eller jeg har måske klemt mine fingre da jeg var mindre, men det er ikke noget jeg husker.


Jeg går hen og sætter mig ved siden af Lina, i et lille stykke tid sidder vi bare ved siden af hinanden, i tavshed uden at se på hinanden. I det lille stykke tid går Lux forbi os – hun bør overveje at bruge lidt mindre parfume – og ind til mrs. Collister.


”Så slemt er det heller ikke, vi får jo en utrolig mulighed, noget som vi har drømt om i flere år. ” jeg bryder tavsheden efter lidt tid. For første gang efter jeg kom ud kigger hun på mig med ulykkelige øjne og det forvirrer mig, hvad er hun så ulykkelig over? Det er jo en fantastisk chance, som bare skal tages.


”Du forstår det ikke vel? Jeg ender med at blive efterladt tilbage og være en af dem de ikke vælger. I alle der er blevet valgt er bedre end mig. Selvfølgelig vil jeg blive glad på dine vegne, men jeg kan ikke klare at tænke på det. ” hun græder nu og det gør ondt at se hvordan en samtale, kan gøre hende så ulykkelig.


”Lina, kig på mig. ” siger jeg bestemt og hendes blik, møder mit. ”Jeg har det på præcis samme måde, men på den anden side, så ved jeg at vi to er meget bedre end mange andre, det er sandheden okay? Du ødelægger sandheden ved at tro på løgnen, så tro på dig selv. ” smilende holder jeg hendes blik låst fast.


Et smil breder sig langsomt på hendes læber og jeg rejser mig energisk op. Og rækker en hånd ned imod hende. Hun tager imod den og jeg hiver hende op at stå. ”Jeg tror godt jeg ved hvad, der kan få dig i bedre humør. Hvad siger du til at vi øver lidt videre på koreografien? ” griner jeg og hun nikker ivrigt.


Den sidste ting jeg vil ødelægge min glæde med, er nok at tage hjem og se min mor ligge og savle på sofapuderne og tage ansvaret for oprydningen. Nu skal jeg have det sjovt og lave en koreografi med min bedste veninde og skubbe min mor langt væk fra mine tanker.


”Kan jeg sove hos dig i nat? ” spørger jeg hende smilende og igen nikker hun ivrigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...