Shadow - One Direction

Dette er 2'eren af 'My brother's friends'
Der er nu gået 2 år efter brudet og besvimmelsen Harry havde gået igennem. Og det er også 2 år siden hun var med på deres Up all night tour, og drengene er nu igang med Midnight memories. Hun klarer sig meget fint. Hendes bror har forbudt hende i at være sammen med Harry eller Louis, overhovedet ikke nogen drenge må komme i nærheden af hende. Men hvad nu hvis man får nogle ubehagelige beskeder fra en ukendt? hvad gør hun? Finder hun kærligheden? Finder Harry hende nogensinde?
Find ud af det her i Shadow.

5Likes
3Kommentarer
1274Visninger
AA

4. On the way home

" Olivia's syns.

 

*På vej hjem fra vandland*

Vi var nu på vej hjem. Benjamin kunne desværre ikke være sammen mere, da hans forældre ville have ham hjem. De er nogle rare mennesker. Det er ligesom mit andet hjem og min anden 'Familie'. 

Bare lige så i ved det, så er han er et år ældre end mig, og er Gay, som i nok allerede ved. Han er en meget trofast ven og man kan stole hundrede procent på ham. Ligegyldigt hvad du fortæller, kommer det aldrig videre til andre. Han er virkelig fjollet og beskyttende, hvilket er dejligt. Han er som en anden bror for mig. Da vi var lille var vi altid sammen, lige meget hvad. Han var der altid for mig, han havde altid en skulder klar til mig. Engang i børnehaven kyssede jeg ham og sagde at jeg elskede ham, uden selv at opfatte hvad jeg havde gang i. Han kaldte mig altid Beauty, Smukke og Dejling. Mit kælenavn var dog Olle englen, og hans er Benja beauty. Da jeg blev 14, på min fødselsdag ( No shit sherlock) gav han mig en halskæde hvor der er billeder af os indeni.

Jeg elsker den dreng. 

 

Der kom en puslen bag mig, så vendte mig hurtigt om for at kigge, ingenting var at se. Jeg ignorerede det og satte musik i ørene. Og selvfølgelig skulle jeg høre ' Time of our lives' med Pitbull og Ne-yo. 

Jeg gik over på den anden side af vejen for ikke at skulle gøre det senere. Jeg kunne lige ane musikken fra en bil og en piften da en bil kørte forbi. Det var nogle drenge med musikken skruet op på højeste grad og deres hoveder hang ud af vinduerne for at glo på mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine af deres latterlighed. Det er så typisk drenge. 

Nogen drenge leger bare ens ven, men i virkeligheden vil de bare i seng med en. Drenge kan være fjolser, men også søde og dejlige, det går an på hvem man tænker på. 
Jeg fik en besked, så tog min telefon iphone 5 s op for at tjekke:

' Er du klar på noget vildt?' skrev den ukendte person. Vi kalder personen for Bubbi, det er nemmere. 

Hvad mener han med det? 

Ligepludselig var et par genkendelige arme om mig. Jake, Zac, Alex, Oliver og Noah. Jeg vidste nu at man ikke kunne stole på lækre drenge. Jeg skreg imens de tog mig op i deres arme. Det endte dog med at jeg kom op i Jake's arme, hvilket jeg var okay glad for. Han virker mere blid end de andre, især Oliver og Zac ser meget vilde ud. Oliver havde et meget dybt og bestemt blik, hvor Zac havde det der bad'e blik med det der sorte hår. Og det er altså ikke fordi de ikke har muskler, for det har de ihvertfald. Uden tvivl.

Min telefon røg ned på jorden, men det var ikke det jeg havde mest travlt med lige nu. Jake gik med lange og bestemte skridt hen mod en varevogn. Inde i forruden sad endnu en person, med en sort hætte hen over ansigtet så man ikke kunne se ham ordentligt. 

Jeg blev smidt ind om bag ved. Helt alene sad jeg der, indtil bilen stoppede brat med et hårdt ryk så jeg slog hovedet ind i siden af bilen. " Av forhelvede" udbrød jeg af smerte. 

Bagsmækken åbnede og Alex's ansigt kom til syne i åbningen. Det ansigt er ikke til at tage fejl af. Han arme lagde sig om mig, for derefter at løfte mig op på hans skulder. 

jeg sparkede ham i ryggen og slog ham i maven, men det så ikke ud til at påvirke ham.

Jeg blev lagt ind i en meget blød seng med dyne og pude. Jeg tog et hårdt tag om puden og lagde den ind over hovedet på mig. Gad simpelhent ikke se deres grimme fjæs igen. Det var så en kæmpe overdrivelse med deres fjæs. 

" Nå babe, hvad var det jeg sagde" Jeg kiggede op på et ansigt jeg ikke har set før. Det må så være ham der er Bubbi? Jeg holdt stadig godt fast i puden. Jeg havde virkelig brug for Harry, men tror ik han gider at hjælpe mig efter bare at løbe sidste, uden så meget som et tak. Jeg hader mig selv for det. 

 

" Harry" jeg mumlede han ikke hørte mig, men det gjorde han. " Hvem fanden er Harry?" han kiggede dumt på mig. " En som har følelser, som foreksempel du ikke har, eller kan få" jeg smilede flabet, bare for at irritere ham. " Du ved godt det bliver værre for dig selv?" svarede han ligeså flabet igen. Jeg nikkede og kiggede ned. 

" Det tænkte jeg nok" han små grinede af mig og lagde sig flabet over mig. " Hvem er du?" spurgte jeg forvirret, for at forsikre hele situationen. Altså jeg vil bare gerne vide hvem mine kidnappere er. Måske kan jeg bruge det til noget senere i livet. 

" Jeg er Andrew" Jeg er faktisk ikke helt sur, eller ked af det over det her, nærmere frutreret. Men alligevel jeg fortrækker helst at være hjemme. Så længe han gjorde mig noget, så var det fint nok. 

Ja de kidnappede mig, det er så nok også det jeg er mest sur over. Nok det eneste, for andet har de ikke gjort, udover Andrew, den anden dag, hvor jeg så Harry igen.

Det var på en måde den dårligste dag og alligevel den bedste, fordi jeg så Harry gjorde det mig glad, men Andrew var det dårlige. Dårlig, dårligere, dårligst. 

Men det at han ligger på mig, har jeg svært ved at acceptere. 

Han tog min trøje af, mens han efterlod små kys på min hals. " Andrew?!"  jeg var meget frustreret og nervøs nu. Han reagerede dog ikke, og fortsatte derfor sit lille forspil, da jeg nu kun lå i undertøj. Han rev hans bukser ned og derefter hans underbukser. Han gned sit underliv mod mit, så man kunne mærke hans bule imellem vores tynde stof. Han stoppede endelig sine bevægelser. " Så er du klar?" spurgte han om efter at ha' taget hans trøje af, så jeg var den eneste der nu lå med tøj, dog kun undertøj. Men alligevel, det er bare princippet i det. 

 

Jeg rystede hårdt på hovedet, men han var jo ligeglad selvfølgelig. " Nej Andrew, jeg vil ikke" udbrød jeg af nervøsitet, og håbet inderligt at det ville stoppe snart. 

Han kom alligevel ind i mig, og gjorde hårde og ivrige bevægelser. Så det nærmest brændte i mit underliv. Er jeg den eneste der syntes at det er underligt at det lige præcis er mig de går efter? Ja? nå okay, det synes jeg.  

 

En mobil ringede ved siden af os. Han kiggede hurtigt derhen, men tilbage igen, og blev ved med sine bevægelser. Jeg kiggede derhen og så at der stod ' Mor' på displayet. Hun skulle bare vide, medmindre hun allerede ved det om ham. Han tog hårdt fast om min kæbe, så jeg kiggede på ham igen. Derefter lagde han, hans læberne på mine, og lavede ivrige bevægelser.

Jeg prøvede at vride mit hoved fri fra hans greb, men det var for stramt. 

Han blev endelig færdig, og lagde sig ved siden af mig, med armene om mig.

Der havde samlet sig en masse tårer i øjenkrogen, og nu væltede de ud. 

Hvad så nu?.....

 

 

 


 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...