Shadow - One Direction

Dette er 2'eren af 'My brother's friends'
Der er nu gået 2 år efter brudet og besvimmelsen Harry havde gået igennem. Og det er også 2 år siden hun var med på deres Up all night tour, og drengene er nu igang med Midnight memories. Hun klarer sig meget fint. Hendes bror har forbudt hende i at være sammen med Harry eller Louis, overhovedet ikke nogen drenge må komme i nærheden af hende. Men hvad nu hvis man får nogle ubehagelige beskeder fra en ukendt? hvad gør hun? Finder hun kærligheden? Finder Harry hende nogensinde?
Find ud af det her i Shadow.

5Likes
3Kommentarer
1272Visninger
AA

5. Kapitel 4

 

Olivia's syns.

 

Jeg vågnede op af lyset der trængte ind igennem vinduet. Det var dog ikke hjemme hos mig selv, hvor, ved jeg virkelig ikke. Hvad fanden var der sket igår? Døren gik op og ind kom Jake. " Hvor er jeg?" Spurgte jeg og kiggede uskyldigt hen på ham. Jeg ved virkelig ikke hvad der sker for mig. " Du er et sted, du ikke behøver at bekymre dig om" Han smilede til mig, men noget sagde mig at det var falskt. Jaer right. 

Det eneste jeg kunne huske fra igår var en masse arme om mig og jeg så blev sat om bag en bil, mere ved jeg ikke.

Jeg vendte mig med ryggen til ham og opdagede at Andrew ikke var her mere. " Hvad er klokken?" spurgte jeg da han lagde sig ved siden af mig. " Den er 09:20, så du skal have mad nu" Han lagde en bakke med boller på sengen, efter han havde sat sig op.  Jeg tog en tallerken fra bakken og lagde en bolle på. Jeg begyndte langsomt at spise den, men kunne ikke få den ned. Det var nærmere læberne jeg tykkede med, jeg var helt slap i munden. 

Jeg lagde tallerkenen væk fra mig, og trak benene op under min hage. " Du skal spise noget" Han lagde tallerkenen op foran mig. " Jeg er ikke sulten" Jeg pustede tungt ind og ud, ( Misforståelse forude) Han gik opgivende ud af døren, kom ind igen med Andrew, forrest. " Nå hvad er det jeg hører" sagde Andrew irriteret og proppede noget brød ind i min mund, uden tilladelse. Jeg kiggede surt på ham, for ingen skal tvinge mig. 

Jeg spyttede det stykke han havde proppet i mundet på mig i hovedet på ham. Han kiggede opgivende på mig, så jeg foldede mig sammen i en meget mindre klump. " Vil bare gerne hjem, dit store, kæmpe, klamme fjols" udbrød jeg, men holdt mig hurtigt for munden, da det nok ville gøre ham sur. " Tag hende, og gør det hårdt" Andrew gik ud af døren med bestemte skridt. 

Jake kiggede frækt på mig, men jeg betragtede det klamt. Han lagde sig hoverende hen over mig, imens han ihærdigt havde gang i at tage mit undertøj af af. Jeg havde jo ikke noget tøj på efter igår, men fik dog lov til at få undertøj på, hvilket jeg var meget taknemlig for. 

Han rejste sig fra mig for at tage alt sit tøj af. Jeg prøvede at rejse mig op, og det var først der jeg lagde mærke til at mine arme var bundet til sengen, samt mit ene ben. Han stod nu kun i boxers, så man kunne se hvor stor han var. Man kan godt sige at han var stor. 

 

Han tog hans boxers af, så man havde frit udsyn til hans stive lem. Han lagde sig mellem mine ben, og kyssede mig på halsen. Med en hård bevægelse skubbede han sig op i mig, så jeg begyndte at skrige. Da det gjorde meget ondt. Han fik presset sig i bund, og det fik det bare til at svige dobbelt så meget. Han begyndte lave hårde og hurtige bevægelser. Hårdere end hvad jeg har prøvet før.

 

Han rejste sig og gik derefter koldt ud af døren med hans tøj i hånden. 

Jeg ville ønske at jeg kunne komme fri, men hvordan? Et enkelt spørgsmål som jeg ikke kunne få svaret på. Min mor plejede altid at sige: Der findes ikke dumme spørgsmål, kun dårlige svar.

Harry havde sagt at han ville smide alt han havde i sine hænder for at hjælpe mig med mine problemer. Ville ønske at det var nu, men han vidste jo selvfølgelig ikke at jeg var kidnappet.

Hvorfor gør de overhovedet det her? hvorfor kidnappe mig? Er jeg kun deres legetøj? hvad ville folk ikke lige sige om mig? Jeg ville helt sikkert blive stemplet som ludder, ligesom i folkeskolen, der kaldte de mig altid fedeleds og Skøge.. osv... Jeg havde mange gange overvejet at begå selvmord, men jeg nøjedes dog bare med at gøre skade på mig selv. Man kunne stadig se nogle mærker, men altså. 

Nathan var der altid, han vidste bare ikke at jeg gjorde skade på mig selv. Jeg gik altid med langærmet trøjer, så man ikke kunne se mine mærker. 

Jeg savner Harry helt vildt! Jeg ved godt at jeg sagde for 2 år siden at han ikke var min eneste ene, men det ved jeg nu at han var. Han var en vidunderlig kæreste, Jeg følte mig altid så tryg når jeg var i nærheden af ham eller hvis han bare smilede.

Da jeg gik i folkeskole, var jeg altid så bange for at komme i nærheden af drenge. Jeg havde aldrig haft nogen kæreste dengang, var alt for nervøs og genert. Mit hjerte bankede altid hurtigere og hårdere mod mit bryst hvis bare en dreng rørte mig på armen. Så jeg vil nu gerne indrømme at Harry var min første rigtig forelskelse, han behandlede mig altid godt, bare ikke dem jeg var forelsket i, i folkeskolen. De behandlede mig som røv. 

 

Nå nok om det....Det var lige en lang livs historie til jer. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...