Shadow - One Direction

Dette er 2'eren af 'My brother's friends'
Der er nu gået 2 år efter brudet og besvimmelsen Harry havde gået igennem. Og det er også 2 år siden hun var med på deres Up all night tour, og drengene er nu igang med Midnight memories. Hun klarer sig meget fint. Hendes bror har forbudt hende i at være sammen med Harry eller Louis, overhovedet ikke nogen drenge må komme i nærheden af hende. Men hvad nu hvis man får nogle ubehagelige beskeder fra en ukendt? hvad gør hun? Finder hun kærligheden? Finder Harry hende nogensinde?
Find ud af det her i Shadow.

5Likes
3Kommentarer
1271Visninger
AA

8. I am back

 

 

Olivia's syns. 

 

~Fortsættelse~ 

 

Han begyndte at gå lige så forsigtigt med mig i armene. Han satte mig ind på passager sædet, og han gik ind på den anden side og satte sig på førersædet. Jeg lagde mit hoved op ad sædet og glemte dem sammen, af bekymring. Hvad nu hvis de finder mig? hvad vil de gøre? vil de så bare finde en anden pige de kan lege med eller? hvad nu hvis de vil kidnappe mig igen? 

Jeg var helt urolig i kroppen, både af kulde og nervøsitet. Jeg var så bange. Harry kiggede stille på mig og lagde hans jakke over mig, som en dyne. Det var som om at han kunne tænke mine tanker.

" Undskyld Harry" Nåede jeg lige at få mumlet ud, inden jeg faldt i søvn..

 

~****~

YOLO

 

Jeg vågnede op af noget larm ude fra et andet rum. Jeg havde så ondt i hovedet. Mine tanker kørte for meget på gårds dagen, og så alt den larm i baggrunden. Det begyndte at dunke hårdt mod min hovedskal, og det pivede højt i mit øre. 

 

 

Harry's syns.

" Arrrgghh" det var inde fra Olivia. Hun skreg, meget højt. Drengene og jeg løb ind til hende. Hun lå sammen krøllet på sengen med hænderne om hovedet. " Hvad er der?" jeg kiggede bekymrende op på drengene der stod i døråbningen. Louis gik væk fra døråbningen, og kom tilbage med et glas vand. " Mit hoved" hun kiggede lige så stille op på os. Liam hentede en pille, og gav den til Louis. 

Louis gav hende glasset og pillen. Hun så så fredfyldt ud når hun kiggede på Louis, men ja. De har jo fundet ud af det med hinanden. 

Jeg ved stadig ikke om jeg har tilgivet Louis helt i nu, men det kommer nok. Olivia tog glasset op til sine læber, og vippede glasset lidt. Derefter tog hun pilen og skyllede den ned med det resterende vand. Hun så mere rolig og glad ud nu.  Jeg tog i mod glasset, som hun prøvede at sætte ned på borden, men det gik ikke så godt. "Vil du tale om det" Jeg smilede beroligende, for at vise at det ikke er noget hun skal gøre. Hun rystede stille på hovedet, og kiggede ned. " Ik lige nu" hun kiggede lige så stille op på mig med et lille skævt smil. Jeg nikkede godkendende, og smilede.  

 

Der trillede langsomt en tårer ned ad hendes røde kind. Jeg tog min hånd og tørrede tåreren stille væk, men der kom bare flere og flere. Jeg lagde mine arme om hende og trak hende ind til mig. Man kunne højlydt høre hendes hulk bag min nakke.

Skyldfølelsen spredte sig i min krop. Det er min skyld alt det her. Jeg lod hende bar gå, hvis jeg gjorde mere for det kunne det være at hun stadig var min. Og så ville det som hun ikke vil fortælle, ikke ha været sket.  Men sket er sket.

 

- Undskyld mit sprog- men fuck jeg elsker den tøs og hvor har jeg savnet hende. Ville ønske at alt var tilbage til det gamle. Jeg ville ønske at hun var min forevigt, men så kom Ariana og ødelagde det hele, ej det var ikke hendes skyld. Jeg er bare ret frustreret lige nu. 

Hun lagde sig ned i sengen igen, og var allerede tæt på at falde i søvn. Hendes smukke øjne der lukkede sig i, hendes hår der hang ned ad ryggen på hende, hendes ansigt der bare var vidunderligt og hendes smukke spinkle krop. Altså hun er ikke monster tynd, hun er normal med former. Hun har et hjerte af guld. 

 

Man kunne høre hendes dybe vejrtrækning, som må betyde at hun sover. " Elsker dig" mumlede jeg for mig selv, og rejste for at gå ud. Inden jeg gik helt ud, vendte jeg hurtigt blikket hen på hendes smukke ansigt. 

 

 

Olivia's syns. 

 

'Jeg gik stille hen ad gaden, lyset fra gade lygterne var det eneste der lyste kvarteret op. Jeg gik og kiggede mig over skulderen, for følte hele tiden at nogen fulgte efter mig, men kunne dog ikke se noget. Jeg havde kun et par korte shorts, så man kunne se lidt af mine balder. og havde en skjorte på som viste mave. Har været over ved min veninde, og vi prøvede at være frække, og så dum som jeg er havde jeg glemt ekstra tøj. Så nu er det bare koldt.  " Hva' så frække" jeg vendte mig hurtigt om ved lyden af Andrew. Og der stod han med sit sorte tøj, som altid. Dog havde han en grå fleece trøje på. Men det er ligegyldigt. Han lagde sine hænder på hver sin side af min hofte, og lod den ene glide ned på min røv. Jeg var så chokeret at jeg ikke kunne reagere hurtigere.

han tog hårdt om min røv, så jeg sprang lidt op i luften af forskrækkelse. Jeg synkede den klump jeg havde samlet. " Nå er du glad for at se mig?" han grinede hæst og drejede mig rundt, så jeg stod med røven til.  " Jeg ved at du er glad for at se mig" sagde han selvsikker, og grinede hæst endnu en gang. Dog ikke som Harry. Han pressede min numse ind mod 'den' og begyndte at lave hårde bevægelser, så min overkrop faldt frem. Det gjorde mega ondt der hvor han holdt, for han blev ved med at presse på.

Jeg prøvede at fjerne hans hænder, men det fungerede ikke. Han trak mig ind i en gyde, og pressede mig op ad vægen. Han trak ivrigt ned i mine bukser, og derefter mine trusser. Han tog sit eget tøj af. Man kunne tydeligt se at han var tændt nu. Han pressede.........'  

Jeg vågnede med et sæt. Og tænkte bare ' puha bare en drøm'. Var helt vildt bange for at se ham igen. Hvad nu hvis han en dag finder mig igen? hvad vil han så gøre? Jeg er så bange.

 

~****~ 

 

 

Olivia's syns. 

 

Jeg satte mig langsomt op i sengen, og gned mig i øjnene. Solen skinnede tydeligt igennem gardinet, så jeg ikke kunne se helt. Døren til værelset åbnede og ind kom en skygge. he he en skygge, han er ikke nigga, medmindre der er en der er brudt ind. Ej tror jeg nu ikke. Men altså kunne kun se en silhuet af en dreng, så vidt jeg kan se. Harry? det kunne være hvem som helst af drengene. " Hvordan har du det?" jeg kunne høre nogle skridt komme tættere på mig. det er fucking ubehagelig ikke at ku' se noget. Jeg tror at personen kunne se at jeg ikke kunne se, for gardinet blev trukket fra. " Kan du se nu" det var Louis der snakkede. "Har du fået det bedre?" spurgte han gentagende sig selv og smilede bekymrende. Jeg nikkede og smilede stort. " godt" han lagde sine arme om mig i et kram og smilede svagt. 

 

Jeg trak mig lidt efter, og kiggede ham i øjnene og han kiggede i mine. Sådan stod vi i lang tid inden Liam kom og afbrudte os. " Kommer i? der er morgenmad" Liam vendte om og gik ud af døren.

 Vi gik sammen ud af døren, men på vejen tog Louis min hånd i hans. På en måde kunne jeg godt lide det, men så var der jo også Harry. Hvordan har han det med mig nu?  Jeg slap Louis da jeg endelig forstod hvad det egentlig var jeg lavede.  

Jeg modtog et forvirret blik fra Louis, men det ændrede sig til et smil. Han ved godt hvorfor. Harry sendte et blik der sagde - er-der-noget-imellem-jer-. Så jeg rystede på hovedet, og han smilede lettet. Ved ikke hvad der sker, men bliver så glad når Louis smiler til mig, og jeg er bare så bange for at lave fejl når jeg er i nærheden af ham. "Hahahah" Niall havde et 'mindre' grineflip. Ingen af os forstod hvad det var han grinte af, så vi endte med at sidde og sende forvirrede blikke til hinanden. "Hvad griner du af?"spurgte Louis smilende og kiggede undrende på Niall. " Det.. ved. jeg......ikke" fik Niall presset ud mellem hans grin. Han fik os andre til også at grine. Typisk ham, bare at få et grineflip uden at vide af hvad.  

Jeg elsker de drenge! 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...