Shadow - One Direction

Dette er 2'eren af 'My brother's friends'
Der er nu gået 2 år efter brudet og besvimmelsen Harry havde gået igennem. Og det er også 2 år siden hun var med på deres Up all night tour, og drengene er nu igang med Midnight memories. Hun klarer sig meget fint. Hendes bror har forbudt hende i at være sammen med Harry eller Louis, overhovedet ikke nogen drenge må komme i nærheden af hende. Men hvad nu hvis man får nogle ubehagelige beskeder fra en ukendt? hvad gør hun? Finder hun kærligheden? Finder Harry hende nogensinde?
Find ud af det her i Shadow.

5Likes
3Kommentarer
1273Visninger
AA

7. Harry, please hjælp mig...

Olivia's Syns.

3 måneder senere

 

Der er nu gået 3 måneder, og det er stadig det samme hul. Det er som om de bliver hårder ved mig fra hver dag der går. Jeg ville så gerne hjem, hjem til Harry og min hund. Ja jeg har fået en hund i løbet af de to år Harry og jeg ikke var sammen, og det er en Bichon Frise. Jeg elsker den lille pusling.  Forresten så hedder den: Chako.

Andrew kom gående ind, og efterfølgende kom Jake, Zac, Noah, Alex og Oliver ind. Zac havde en stole med i hans arme, som han satte midt i rummet. Oliver tog mig i politigreb, så jeg ikke kunne rykke mig i grebet. Jeg blev sat i stolen, men der var stadig et par arme om mig, indtil jeg fik nogle håndjern om håndledet som sad i stolen, og mine ben blev båndet fast til dens ben. 

Jeg kiggede på dem skiftevis, for at tjekke om det var en sikker situation, men det så det ikke ud til. Noah kom beroligende gående mod mig, men med kolde øjne. Jeg blev faktisk lidt bange når de gjorde det der. Noah havde en sort kasse i hånden, og han åbnede den. Da jeg så hvad indholdet var, blev jeg meget bange og begyndte at skrige. " Er du klar, smukke" Han satte kniv bladet mod min arm, og lod den snitte op ad min arm. Blodet strømmede lige så stille ned ad min arme, under håndjernet. Jeg lod et gisp forlade mine læber. 

Oliver kom hen og gjorde det samme, og dernæst Jake, Alex og Zac. De gjorde det hårdere fra hver gang. Andrew tog bladet og lod det snitte mit lår. Han satte bladet hårdt mod min kind, og lavede et hårdt snit, så der flød blod ud ad kinden og videre ned ad halsen. Jeg prøvede at bide smerten i mig, men det var svært, så jeg endte med at sætte og lave grimasser. Jeg havde vendet mig til ikke at sige dem i mod, så holdt mig bare til at lave grimasser. 

Han havde indtil videre skåret mig i låret, på kinden, under knæet og på maven. Den store smerte skyllede ind over mig. 

Han slog mig alle stederne hvor de havde skåret mig med en knytnæve. Han hævede sin knytnæve og fyrrede den i øjet på mig. 

De tog alle tingene og var på vej ud af døren. " Jake er den eneste der er hjemme resten af dagen, så vær nu sød" sagde Andrew bestemt og afventede et svar fra mig. " Skal jeg n..ok" fik jeg frem stammet med et efterfølgende nik. Han nikkede tilfreds og gik ud igen med de andre. 

Jeg rejste mig og gik hen til det spejl, som jeg så fint har fået lov til at få ind på værelset. Sårene blødte stadig. Smerten blev værre og værre efter tid. Smerte og Sorg var hvad jeg følte. Harry var min sorg, fordi jeg forlod ham, hvilket var min værste fejltagelse. 

Der var helt stille ude på den anden side af døren, det eneste man kunne høre var stemmerne var fjernsynet. Stuen lå ret langt væk fra 'mit' værelse, og der var ikke så langt til hoveddøren. Hvor heldig må man lige have lov at være. Man ved aldrig om jeg lige pludselig får en chance for at flygte. 

Jeg gik rystende hen til døren, bare for at tjekke om den var låst. Til mit store held gik døren op, dog lydløst. Jeg listede hen hoveddøren. Hvad nu hvis de fanger mig? hvad ville de så ikke lige kunne finde på at gøre? Olivia, tag dig nu sammen, og løb.... 

Jeg kiggede mig over skulderen og så Jake stå med et chokeret blik. Jeg vendte blikket tilbage til døren, og tog mod til mig, for derefter at løbe så hurtigt jeg kunne ad landevejen. Der var meget øde.

Jeg stoppede op da jeg følte at jeg var langt nok væk. Også fordi det stadig gjorde ondt i min krop. Jeg gik ind igennem en skov. Jeg lod et skrig forlade min læber da jeg faldt over en træstup. Jeg rejste mig langsomt op ved hjælp af et træ der stod lige ved siden af. 

Jeg gik haltende videre og ud af skoven. Det begyndte at ligne noget bekendt, men er ikke helt sikker. Jeg kiggede ned ad mig selv. Fuck, jeg ligner en hjemløs, dog værre. Håret der sad uglet ned ad skuldrene, flængerne i ansigtet, mine blodsprængte øjne, det ud tørret blod der hang ned ad halsen og kinden. Og min bh der var kommet flænger i, så hæslig kan man godt sige jeg ser ud. Det er måske lidt grænseoverskridende at gå rundt i bare undertøj. Jeg føler mig som en luder, der mangler penge og mad. Og derfor roder rundt i skraldespanden for at finde noget mad. Nej tak. 

 

Jeg kiggede op igen, og til mit held så jeg et menneske komme gående. Jeg løb hen til personen, og så at det var Harry. " Harry, please hjælp mig" jeg var lige ved at falde, men han holdt mig op.

" Hvad er der sket?" han kiggede bekymrende ned ad mig, og derefter i ansigtet. " Han holdt mig fast, jeg kunne ikke stoppe det" mumlede jeg med tårerne ned ad kinderne. " Hvem?" Jeg kiggede ned i jorden. " Kom her" sagde han, og tog en arm under mine ben og en under min ryg. Så jeg lå i brude stilling. 

Jeg er så glad for at se ham igen...!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...