Shadow - One Direction

Dette er 2'eren af 'My brother's friends'
Der er nu gået 2 år efter brudet og besvimmelsen Harry havde gået igennem. Og det er også 2 år siden hun var med på deres Up all night tour, og drengene er nu igang med Midnight memories. Hun klarer sig meget fint. Hendes bror har forbudt hende i at være sammen med Harry eller Louis, overhovedet ikke nogen drenge må komme i nærheden af hende. Men hvad nu hvis man får nogle ubehagelige beskeder fra en ukendt? hvad gør hun? Finder hun kærligheden? Finder Harry hende nogensinde?
Find ud af det her i Shadow.

5Likes
3Kommentarer
1270Visninger
AA

1. A message

Olivia's syns.

 

Det er nu 2 år siden bruddet, og det sårer mig, for jeg elskede ham. Men han elskede ikke mig. 

Han syntes åbenbart ikke at jeg var nok. Jeg fortryder faktisk at jeg ikke lod ham forklare, men det er forsent nu....

Jeg har hørt lidt om at han besvimede efter han kom ud fra lufthavnen, da han prøvede at han forklare ham selv. 

 

Det skal lige siges at Harry, Liam, Louis og Niall ikke ved hvor vi bor, da de aldrig har været hjemme hos os. I følge Nathan sagde de at de ikke ville have at vi skal ende med pappararazzier i røven ligegyldigt hvor vi går. Ærligt talt, så er jeg glad for det, jeg gider ikke have nogen "forfølger" all the time. Det er jeg rigtig glad for, for så skal ikke se på ham hver dag. 

Julie kommer om lidt og bare lige for information, hun er HELT vild med One Direction, specielt Louis. Hun praler løs om ham og drengene. Hun ved bare ikke hvad der er sket i min fortid, hun ved bare at vi var sammen og at vi så slog op. Hun ved ikke alle detaljerne. 

Jeg gik over for at sætte noget musik på og valgte derfor ' Thirsty - Kongsted ' Jeg begyndte at danse til melodien. Jeg har altid kunnet lide at danse, lige siden jeg var lille. Det er lidt randomme trin jeg danser. Det blev alt for varmt til sidst, da det jo er sommer og jeg havde ' vinter ' på. Jeg tog min trøje og bukser af, for derefter at tage et par okay korte baice farvet shorts og en grå crop-top på.

Min storebror er over ved Niall, tror jeg nok, hørte ikke hvad han sagde, og min mor og far var på forretnings rejse igen, de er aldrig hjemme.

 

Min mobil lavede den velkendte sms tone, så jeg tog den op og tjekkede. Det var ukendt nummer: 

'du ser godt ud i undertøj, hvad med at vise lidt mere næste gang'  jeg blev skrækslagen. Der løb kold sved ned ad ryggen på mig. Jeg gik hurtigt hen til vinduet på mit værelse og så ud. Nothing. Nemlig der var ingen. Hvem fanden er det?

 

 

Det bankede på og regnede med at det var Julie, og gæt en gang, det var hende. Jeg trådte til side for hun kunne komme ind. Jeg rystede i hele kroppen, af nervøsitet. " Jamen hej med dig" jeg kiggede ikke engang på hende da hun snakkede, jeg havde travlt med at få mig selv nedkølet. " kom nu" sagde hun og trak mig med op på mit værelse. Jeg slæbte min krop hen til sengen, for at sætte mig ned. 

 

" Er du okay" jeg kiggede endelig op på hende og nikkede. " Ja, alt er fint" jeg smilede falskt til hende for at få hende til at tænke på noget andet. " Er det noget med Harry at gøre" Hun kender mig for godt, det kan godt være irriterende til tider. Mine tanker var dog mest på den person der skrev til mig. 

 

Jeg nikkede, for gad virkelig ikke fortælle hende det. " hør her, du fortjener bedre end ham, så glem ham" tænk at hun lige sagde det der, det kaldes en rigtig ven. Som sagt er hun er en stor Directioner, så det er underligt at høre fra hende. Jeg smilede oprigtigt denne gang.

" Okay, hvad skal vi lave" spurgte jeg og smilede taknemmeligt.

Jeg havde det som om at nogen blev ved med at kigge på os, men det var nok bare mine tanker der kørte rundt. Jeg ignorerede tanken, for nu skal jeg ikke ødelægge hendes og jegs dag sammen.

" Skal vi ikke se en film" udbrød hun glad og hoppede ud af min dør. Typisk hende. Jeg elsker den tøs. Hun er skør, men fantastisk. Da jeg kom ned i stuen sad hun allerede i sofaen med fjernbetjeningen i hånden. 

Jeg satte mig til rette inden jeg lod mit blik køre over skærmen. Vi var på MTV og gæt en gang, de spillede Midnight memories. Der samlede sig hurtigt tårer i øjenkrogen. Julie kiggede på mig og skiftede hurtigt kanal. "Hvad vil du se" hun vidste godt jeg ikke ville snakke om det. "Det må du bestemme" hun skyndte sig hen til film reolen og rodede rundt.

Hun havde endelig fundet en film og var igang med at sætte den på. Da jeg så Liam Nesson på skærmen, blev jeg så glad. Hun ved virkelig hvad der gør mig glad. Man skal bare sætte Taken på, så bliver jeg altid glad. Hun havde endda sat Taken 3 på, I love it.

 

~****~ 

 

Filmen var lige blevet færdig og jeg har lige fået en besked igen, fra den samme ukendte person: 

" Hvad så min pige, var det en god film?" skrev personen. Jeg rystede på hovedet af det, for jeg er overhovedet ikke hans. " Hvem er du?" svarede jeg hurtigt. " Gå hen til vinduet nu" svarede han hurtigt og ignorerede min besked.

 Jeg gik hurtigt hen til vinduet og så ud. Der lå et menneske på jorden, helt forladt. Jeg løb derud men stoppede på vejen da jeg så hvem det var, Nathan. Helt fortabt løb jeg videre. Han havde en lille skramme i ansigtet, men så ikke alvorligt ud. Han har nok bare lige fået et slag. Så ignorerede personen mig vel ikke alligevel. 

Jeg tog ham i håndleddet og prøvede at trække ham med ind, og det lykkedes. Endelig kan jeg bruge mine vat arme til noget. Julie kom løbende med et panisk blik i ansigtet og satte sig ned ved ham. Julie er helt vild med Nathan, som man kan se og høre. Hun rødmer altid når han snakker til hende og så bliver hun altid genert når han er i nærheden. Det er så sødt. " Hvad er der sket" spurgte jeg da jeg kunne se han havde åbne øjne igen. " Det ved jeg ikke, lige pludselig var der bare en skygge og så faldt jeg om, hvorfor, ved jeg ikke" han gned sig i sit ene øje og prøvede at rejse sig fra bryggers gulvet. Jeg rakte min hånd ned til ham for at hjælpe da det ikke gik så godt. Han tog hurtigt i mod den og smilede grinende. 

Jeg blev lidt tør i munden da han sagde det.....

 

 

Harry's syns.

 

Hvorfor gjorde jeg ikke noget ved kysset, så ville vi stadig være sammen. Jeg hader mig selv så meget lige for tiden. Og med ' Lige for tiden' mener jeg de sidste 2 år og sikkert 5 år frem. Det kan bare ikke blive værre det her. Jeg savner hende sådan. Jeg ville ønske at jeg kunne spole tilbage i tiden.

Gad vide hvordan hun har det nu idag, har hun det dårligt eller har hun allerede glemt mig. Nathan gad ihvertfald ikke være sammen med mig, for hver gang jeg spurgte om han ikke lige kom over, sagde han nej, og at jeg skulle holde mig væk. 

" Harry, vil du være med til at spille Fifa" Jeg kiggede op på Louis da han snakkede til mig. Jeg rystede på hovedet. " Okay" svarede han og kiggede mistroisk på mig. Og ja i hørte rigtigt, Louis er kommet tilbage i bandet, samt Zayn. Det er så det eneste der har holdt mig oppe.

Niall gad hellere ikke være med, så vi sad og små snakkede, imens de andre råbte af spillet. " Hvad er der galt" spurgte Niall og smilede opmuntrende. " Jeg...." Det var det eneste der kom ud af mig. "Er det Olivia?" Louis kiggede hurtigt på os da Niall sagde Olivia.  " Ja" svarede jeg og nikkede, imens jeg kiggede ned i gulvet. "Jeg går lige op på værelset" Jeg gik hurtigt op på mit værelse og lukkede døren efter mig. Jeg gik hen til min Iphone og satte ' Break free ' på. Jeg tog nogle høretelefoner i ørene. Måske skulle jeg prøve at opsøge hende nu? hun er vel ikke sur på mig mere efter 2 år? eller er det dumt? Jeg har Nathan's nummer, men det vil ikke hjælpe særlig meget, for han lader mig ikke engang snakke med ham selv. Men hvad med at spore telefonen?. Jeg havde sat ' Find min iphone' til på hendes telefon uden hun vidste det, for var bange for at hun ville forsvinde. 

 

Olivia's syns. 

 

Nathan har fået en kop te og ligger nu inde på sofaen med Julie. Jeg sad overfor dem i en anden sofa vi har. Man kunne bare se hvordan hun rødmede fordi han snakkede med hende. " Hvordan har du det" spurgte Julie og kiggede nervøst og medfølende på ham. Han trak lidt på skuldrene. " Jeg har det vel fint" han kiggede hende dybt i øjnene. 

Jeg valgte at lade dem være alene og derfor gå en tur. Jeg gik ud til døren for at tage mine sko på og derefter tog jeg min jakke på.

Jeg gik ned mod den park, jeg normalt går hen til når jeg går tur. Jeg gik ind i gennem skoven, gennem træerne der stod på hver sin side, så den på en måde lavede en lang stig. Jeg elskede at gå her, det er et meget smukt sted. Jeg bukkede mig ned for at tage en smuk blomst der lå alene på jorden og den var ikke i plantet i jorden. 

Man kunne høre alle grenene knække under fødderne på mig. Jeg elsker den lyd. Pludselig kom der en puslen over fra hækken af, lige bag mig. Jeg vendte mig hurtigt om for at tjekke, men der var ingen. Jeg rystede tanken væk og gik videre igennem skoven. Det var blevet godt mørkt her, så det var lidt uhyggeligt. Min mobil tikkede, så jeg tog den op og tjekkede: ' Er du klar babe?' det var den samme ukendte person der skrev. Hvad fuck?

Der blev lagt en hånd på min skulder og derefter blev jeg presset op af et træ med personens krop presset mod min.  Mine øjne var presset sammen som var der lim på. Jeg tog mig sammen til at åbne øjnene, og der stod en mand/dreng med en sort hættetrøje og hullede bukser. " Er du klar?" jeg kiggede ham skrækslagen i øjnene, men det så ikke ud til at gå ham på. " Hvad mener du" han kiggede dumt på mig, sådan like hvad fanden tror du selv?!. 

Han tog sine hænder ned på min røv, for derefter trække mine bukser ned. Han kyssede mig ned ad nakken, indtil han ikke kunne komme længere for mit tøj. " Stop" han tog fat om min trøje og var igang med at trække den over hovedet på mig. Jeg pressede mine hænder ned foran mig, så han ikke kunne få min trøje af. " Så så babe, det er ikke farligt" på en eller anden måde fik han mig til at slippe, af mig selv, men ikke af min gode vilje. Han fik trøjen af mig og var nu igang med min bh. Han kastede bh'en ned på jorden bag os. " Lad nu vær" Der begyndte at samle sig tårer i øjenkrogen på mig. Han tog hænderne op til mine bryster, og masserede dem hårdt. 

 

 

" Hvad fanden har du gang i" udbrød en stemme lidt længere væk fra. Personen kom tættere på, så personens krøller kunne ses. Mit hjerte bankede derud af, hurtigere end normalt da jeg så Harry kom frem fra mørket. Han så meget ældre ud end sidst. Ham fyren stod stadig helt op af mig, uden at rykke sig ud af stedet. " Hvem fanden tror du lige du er"  Harry gik hen til drengen og jeg, og slog ham lige på næsen. Han slap mig for at tage sig på næsen. 

 

Jeg tog alle mine ting og satte hurtigt i løb. " Vent Olivia" Jeg kiggede mig over skulderen, på ham. Jeg løb dog stadig videre uden at give flere reaktioner fra mig.

Jeg troede aldrig jeg skulle se ham igen.....

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...