UH 5: Unforgettable Youth//5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2015
  • Opdateret: 11 apr. 2017
  • Status: Igang
Anna Garcia bor nu alene i London med sønnen Mason, som hun har sammen med Calum Hood. Sammen med bandet er Calum ved at gøre deres store tour færdig samt indspille nyt album. Anna er stadig utrolig vred på Calum og har ingen intentioner om at finde sammen med ham igen. Men det ændres, da en gammel 'bekendt' melder sin ankomst endnu engang, og da det får konsekvenser for Mason, bliver Calum og Anna nødt til at holde sammen.
Unforgettable Youth er 5'eren af Unforgettable Holiday.

22Likes
13Kommentarer
3789Visninger
AA

2. New

”Anna! Anna!”.

”Er det rigtigt dig og Calum er gået fra hinanden?”

”Hvorfor gik i fra hinanden?”

”Hvad skal der ske emd Mason?”.

Jeg var fuldstændig omringet af paparazzies. Det var frygteligt. De stak deres kameraer og mirkofoner helt op i hovedet på mig, så jeg knapt kunne se noget. Måske var det også lidt dumt at gå ud i byen uden bodyguard, efter alt det her drama med mig og Calum, men det havde jeg selvfølgelig ikke tænkt over. Jeg takkede bare guderne for, at Mason ikke var med lige nu.

Jeg undlod at svare på nogle eller reagere overhovedet, for jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre. Indtil jeg havde fundet på det rigtige at sige, havde jeg vel ikke nogen kommentar. Og det havde Calum åbenbart heller ikke – han havde intet sagt til nogle om vores forhold, heller ikke i de interviews bandet havde medvirket i; han havde bare snakket udenom eller sagt han ikke ville kommentere det. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg havde det med det, for hvis han bare gad forklare dem det de behøvede at vide, så slap jeg for at gøre det, og dermed få endnu mere opmærksomhed. Alt den hate dræbte mgi langsomt indefra, og jeg håbede på at det her brud måske kunne få noget af det til at stoppe, nu hvor Calum var ledig på markedet igen.

Jeg var rimelig ligeglad med, hvad han gik og lavede og ville gøre nu – jeg kunne sagtens passe Mason selv, og desuden var jeg så utrolig skuffet over ham, efter han ikke kom til Masons fireårs fødselsdag. Han kunne ikke være det bekendt, men han brugte selvfølgelig alt hvad han kunne for at blive undskyldt. Jeg hadede ham, jeg hadede ham så meget for det. Hvordan havde jeg kunne leve sammen med ham?

Jeg kom endelig indenfor i den store bygning, hvor jeg skulle til møde med Lena og et par andre folk; jeg havde nu fået lavet mit andet album færdigt, og det skulle udgives på den rigtige måde.

”Anna min pige! Du er i live!”, Lena stod heldigvis lige indenfor og tog i mod mig, med udstrakte arme.

”Og dog”, mumlede jeg, men smilede og lagde mine arme om Lena. Jeg havde virkelig savnet hende, og vores samarbejde. De sidste måneder havde jeg jo kun set de folk som arbejdede på pladeselskabet.

”Jeg er virkelig ked af det Anna…”, mumlede hun og kiggede mig i øjnene. Jeg kunne ikke klare denne her medlidenhed, heller ikke selvom det var rart, at folk bekymrede sig – jeg blev bare så skide ked af det, når jeg blev mindet om det konstant.

”Du er vidst den første så”, mumlede jeg med et smil og kunne ikke lade være med at fnise lidt, i et forsøg på at holde humøret oppe.

”Folk er bare overrasket lige nu. Det går over”, forsikrede hun mig, og jeg troede faktisk på hende; Lena havde altid ret i det hun sagde.

”Det håber jeg”, svarede jeg og sendte hende et lille smil. Jeg hadede virkelig det her, jeg ville gerne bare være ovre det.

”Måske skulle du få fortalt, at rygterne er sande. Så stopper folk i det meste med, at være i tvivl om hvad der sker”, foreslog hun, og det lød faktisk meget fornuftigt i mit hoved. Det var skræmmende at skulle fortælle til de paparazzies, men jeg måtte jo gøre det på et tidspunkt.

Jeg nikkede til Lena, som bagefter viste hvilket lokale vi skulle være i, til mødet. Der sad to andre mænd, som også så ret forretningsagtige ud.

”Nå, Anna, dit andet album er færdigt og klar”, startede den ene af dem ud, og jeg nikkede hurtigt med et smil. Noget sagde mig, at jeg skulle forholde mig lidt tilbageholdende i det her møde, eftersom de mænd sikkert havde mere styr på det end jeg havde.

”Vi tænker at udgive den første single, på mandag, så dine fans kan få en forsmag på det nye album”, fortsatte han og jeg nikkede, da det faktisk var de samme tanker jeg havde tænkt.

”Du skal ud at lave musikvideo til den i morgen”, forklarede Lena med et smil, og derefter snakkede vi videre om albummet og tider og en masse andet jeg skulle huske.

 

Mødet var færdigt, og jeg havde rejst mig op for at gå hjem. Ja, gå hjem – for den her bygning var utrolig tæt på hvor jeg boede.

”Og Anna?”, den ene af mændene, som jeg stadig ikke kunne huske navnene på, kiggede op på mig med et lille smil.

Jeg kiggede spørgende på ham; ”Ja?”.

”Det er nok en god idé, hvis du får nogenlunde styr på de rygter med ham bassisten inden vi udgiver de her ting”, forklarede han og jeg nikkede hurtigt. Han havde ret, jeg skulle have styr på det, så jeg kunne koncentrere mig om fremtiden og kigge fremad.

Lena fulgtes med mig ned til indgangen, hvor der stadig stod paparazzies – ikke lige så mange som da jeg kom, heldigvis, men stadig nok.

”Anna! Er det rigtigt at dig og Calum har slået op?”, selvfølgelig blev jeg bombarderet med spørgsmål med det, det havde jeg også forventet. Egentlig fint nok, for så behøvede jeg ikke at starte det hele.

”Det er rigtigt. Vi er ikke sammen mere”, svarede jeg hurtigt med et smil, så jeg kunne holde facaden og humøret højt. Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle sige, så jeg begyndte at gå ud igennem mængden af mennesker. Too many people.

De begyndte selvfølgelig at følge efter og spørge med en milliard spørgsmål som jeg slet ikke kunne forstå, fordi de råbte i mundne på hinanden. Nu havde jeg bekræftet rygterne, så kunne Calum få lov til at forklare yderligere hvis han ville.  

__________________
Første kapitel, bare til en start

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...