Sjælden allergi

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2015
  • Opdateret: 31 jul. 2015
  • Status: Færdig
Klumper i maven, rindende øjne, evigt kolde fingre og gennemtræk i brystkassen - det må da være en sjælden form for allergi... Eller hvad?

9Likes
17Kommentarer
373Visninger

1. -

 

I den hvide kittel smilede han varmt

"Værsgo at tage plads på min briks!

Hvis du lover at være lidt medgørlig

så lover jeg ikke at være for striks!"

 

Med svedige hænder hopped’ jeg op

så direkte ind i hans pandelampe

forbi de øjne, der kunne dømme

mens jeg nævnte alle kroppens kampe:

 

"På det sidste har jeg følt mig lidt sløj,

og haft en trykken midt i brystet

mine øjne flyder over med vand

men ingen pille har trøstet."

 

Han sagde: "Gab lige op, min ven,

så kigger jeg dig lidt bag tungen

og hvad med øregangen her

- hører du en sælsom rungen?"

 

"Nærmere en susen," fortalte jeg,

”som om der bare er hult indeni

og mine fingre er også altid kolde

- kan jeg have en sjælden allergi?”

 

"Jeg tror det ikke," grublede han,

”men lad mig lige lyse i din pupil!"

"Kan du fortsætte ind og tjekke sjælen?

Det føles som om, den står i ild."

 

Så lyste han længe ind bag øjet

og sagde uden at vente på svar:

"Jeg håber ikke, det gør for ondt;

det er svært at komme til for ar."

 

Bekymret slukkede han lommelygten

og hviskede nok nærmere end sagde:

"Det var lige det, jeg var bange for:

der er kun asken tilbage."

 

Så hev han ud i min slappe arm

og spurgte: "Kan du løfte den op?"

Jeg ville så gerne, men måtte sande

at styrken havde forladt min krop.

 

Så prøvede han med stetoskopet

hans øjne fyldtes op af skræk

der var ingen rytme i mit hjerte

"Jeg tror, at der er gennemtræk!"

 

Nu bad jeg ham om at være ærlig

"Fortæl mig, doktor, skal jeg dø?

For jeg har en klump af is i maven

og frygter den aldrig når at tø."

 

Han lagde stille stetoskopet

og tog pandelampen af

"Din tilstand er jo ret alvorlig,

men det kan blive godt en dag."

 

Jeg rettede mig op og lyttede nøje

med kræfter, som var små og nye

mens lægen forklarede alt om dét

der kunne kurere min sjælesyge.

 

"Du skal have masser af varme

som du finder i en åben favn

dine ører har brug for blide stemmer

der kærligt hvisker dit navn.

 

Dine øjne har brug for at spejle andres

og møde masser af omsorg og trøst

det vil hele sjælen, og ikke mindst:

det vil lette trykket i dit bryst.

 

Og husk nu også store doser

af krampelatter og kåde fnis

for hygge og dans og eventyr

vil smelte mavens klump af is.

 

Men lov mig, at du holder ud

at du aldrig, aldrig giver op

for desværre kan der gå så længe

før kuren finder din svage krop.

 

For ser du; den slags, min søde ven

alt det, der får hjertet til at slå..."

han så på mig med blanke øjne,

"... kan man jo ikke skrive recepter på."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...